Ferietid er tid for oprydning med en tur til den kommunale genbrugsstation, hvor man må beflitte sig på at fordele metal, pap, hård og blød plastic, flasker og batterier korrekt. Genbrugsstationer er et af det moderne samfunds rituelle steder for samvittighedens aflad! Det er nemlig ikke affald, der smides ud, men genbrugeligt materiale, som kastes ind i recirkulation, hvoraf det igen skal opstå. Her omsættes kvalmen over rigelighedssamfundet til renselse og renfærdighed. Jeg er samfundsborger, for jeg er miljøbevidst her på kanten af småt brændbart, metaller og nyttens containere.
Ordet genbrugsstation indtraf i sproget i midten af 1970erne. Sådan røber ord og vendinger skiftende holdninger og værdier i samfundet. Før hed det lossepladser. Slet og ret! Kommunale lossepladser. Her røg skidtet hen, mens det sivede og fyldte undergrunden med møg.
LÆS OGSÅ: En rigtig uvane
Engang var det natmænd, som bortfjernede skraldet i byerne. Det bestod mest af latriner, som ofte blev genbrugt på markerne, så det var rimeligt, at natmændene fra omkring 1850erne ofte blev kaldt for renovationens folk. I en bekendtgørelse fra 1869 hedder det, at det paa offentlige Steder og Pladser opfejede Skarn bliver at bortkjøre ved Gaderenovationen. Ordet renovation kommer af det latinske renovatio, der betyder fornyelse, og kom til dansk via fransk rénovation.
Ordet renovation er altså ikke nyt i sproget, mens en renovationsarbejder er af nyere dato. For de folk, der tog skraldet, før fanden stod op, som det synges i en revyvise, hed nu ikke længere natmænd, men skraldemænd. Og de kørte skidtet på en såkaldt losseplads.
Ordet los eller losse kendtes især fra skibstrafikken. Skibe sætter ikke varer i land, de losser. Ordet har rod i nedertysk eller nederlandsk, sådan som mange skibs- eller søfartsrelaterede begreber har udgangspunkt i nederlandske ord. Los er beslægtet med løs eller løsne og betyder egentlig at slippe, løsne eller frigøre noget. Når et skib losser, så frigør det sig for sin last. Ordets oprindelige betydning bliver endnu klarere i en vending som at kaste los, hvad et skib gør, når det forlader kajen ved at frigøre sig fra sine fortøjninger. Man kan som bekendt også give los for følelser eller tårer. Eller man kan spørge, hvad i alverden der er los?
Lossepladsen blev det sted, hvor det moderne industrisamfund lossede alt sit skidt og møg hen. Ordet losseplads er opstået allerede i 1700-tallet, og et sted i Pelle Erobreren spørger Martin Andersen Nexø, om arbejderne egentlig har råd til at bo andre steder end ved lossepladsen, hvor ellers kun svinene færdes?
Ordet losseplads blev til kommunalt og juridisk sprogbrug efter Anden Verdenskrig. Byerne voksede, forbruget og affaldet eksploderede i omfang. Der måtte lovgives om deponering af skidtet på særlige lossepladser.
Indtil det moderne samfund ved indgangen til 1970erne så sig i spejlet. Millioner af tons skidt og møg hobede sig op. Nu satte det moderne ord genbrug ind. Eller endnu finere: recirkulation! Hele den historie træder man ind i en søndag formiddag på miljøstationen, som genbrugspladserne også hedder.