På hat med blomsterne

Haven hos Mette Østergaard står i et spraglet flor for tiden. Særligt bemærkelsesværdige er frøkenhat og mexicansk solblomst, der begge har meget intense farver

En lille frøken med sommerhat blandt frøkenhatte. Min søde genbo Rosalie på otte år er en blomsterpige, og fandt straks en frøkenhat med særlig stor hat.
En lille frøken med sommerhat blandt frøkenhatte. Min søde genbo Rosalie på otte år er en blomsterpige, og fandt straks en frøkenhat med særlig stor hat. Foto: Mette Østergaard.

”Oh, alle de farver, dem kan jeg lide,” sagde Ib, der sammen med plejehjemmets dagcenter var på besøg i vores have, og fortsatte: ”Havearbejde har jeg aldrig kunnet lide, men altså farverne kan jeg lide!”.

Sådan er det nemlig for tiden, haven er sine steder et flammehav. De spraglede georginer står mellem to grønne hække, så deres farveflor ikke breder sig uhæmmet. I skærehaven, som Ib kiggede ind i, er der også et spraglet flor, men af en anden slags. Her svajer stolte kavalerer, skabioser, duftende latyrus og mexicansk solblomst, mens frøkenhat står på række og geled med de farvestrålende blomsterhatte.

Det er frøkenhat, Zinnia elegans, og mexicansk solblomst, Tithonia rotundifolia, begge med dybt intense blomsterfarver, dette skal handle om.

Frøkenhat og mexicansk solblomst er landsmænd fra Mexico. De er således vant til megen varme, og det skal man have med i planen, når blomsterne dyrkes i haven.

Zinnia og Tithonia er etårige planter, der hvert forår må sås på ny for at kunne blomstre fra juni-juli, og til det bliver koldt i oktober. I mine gamle gartnerlærebøger fra 1930’erne og 1940’erne – arvegods fra min mor – står blandt andet under Zinnia, at den kræver al den sol, varme, næring og læ, der kan skaffes. Mere præcist er det beskrevet således, at Zinnia, der forkultiveres, ikke må sås førend midt i april.

Sår man Zinnia direkte i haven, skal man vente til tidligst otte dage ind i maj – og så skal det endda have været et fint forår – for først på dette tidspunkt er jorden nogenlunde varm. En jævn, hurtig og under alle omstændigheder uafbrudt vækst er en hovedbetingelse for, at det går vel. Sådan lyder gartnerteksten, og samme lektie gælder den mexicanske solblomst. Ret beset er mexicansk solblomst ikke særlig udbredt endsige kendt, og det er en skam.

Jeg forkultiverede i år såvel Zinnia som Tithonia indendøre først i maj og plantede ud først i juni, men frøkenhat har jeg tit sået direkte i haven sidst i maj. En gartner har fortalt mig, at hun altid sår frøkenhat direkte i havemulden først i juni.

Det sker ikke så sjældent, at nogen fortæller mig, at de såede frøkenhat i haven ikke bliver til noget, og jeg tror, forklaringen er at finde i manglen på enten varme, lys eller næring. Vand skal de også have, men der skal være mådehold. En grundvanding i tørkeperioder, men ikke overbrusning af planterne, vand kun jorden.

Både frøkenhat og mexicansk solblomst har en skavank, som man hurtigt opdager, når der skal hentes blomster til buketten. Skavanken består i, at blomsterhovedet, hvis man kommer til at vippe lidt til det under arbejdet, knækker af tæt oppe under hovedet, og så er blomsten ikke meget bevendt. Årsagen er måske, at begge planter har hule blomsterstilke, og at begge har relativt store blomsterhoveder. Blomsterne skal klippes med saks eller skæres med kniv, de kan ikke plukkes uden redskab.

Frøkenhat, Zinnia elegans, findes i mange sorter med højder, der varierer fra 25 centimeter til en meter. Blomsterfarver og -former varierer også med sorterne. Mine frø er af sorten Zinnia elegans ”Caroussel”, og jeg vil kalde denne type for den klassiske frøkenhat. Zinnia er i øvrigt en af de sommerblomster, som holder sig længst i vasen. Mexicansk solblomst, Tithonia rotundifolia, har jeg set i to forskellige sorter, der dog ligner hinanden til forveksling i blomsterform og farve, men de har forskellig højde. I min have bliver Tithonia halvanden meter høj, mens en anden sort kun bliver det halve i højden.

Blomsterformer og -farver sætter gang i fantasien. Da mine børnebørn boede knap tre år i Beijing, korresponderede jeg med dem pr. brev. Jeg digtede nogle historier til dem, hvor to træfugle var hovedpersoner. Gennem sommerperioderne fik fuglene blomsterhatte på, og det hyggede jeg mig vældigt med. Nogle blomster, som for eksempel pragtsnerler, er oplagte at sætte på fuglehoveder, mens frøkenhat trods navnet behøver lidt klisterhjælp for at sidde fast. At sætte en hat på hovedet giver ekstra liv i billedet.

Frøkenhat-blomster kan udvikle sig på finurlige måder. Denne har kun hattepulden tilbage, alt imens frøene udvikles under hattepulden.
Frøkenhat-blomster kan udvikle sig på finurlige måder. Denne har kun hattepulden tilbage, alt imens frøene udvikles under hattepulden. Foto: Mette Østergaard
Den lille træfugl med navnet Ballerina har fået en sommerhat af pragtsnerle, og den er landet i et hav af mexicansk solblomst.
Den lille træfugl med navnet Ballerina har fået en sommerhat af pragtsnerle, og den er landet i et hav af mexicansk solblomst. Foto: Mette Østergaard