Sådan skal et æg koges

Ægget er en af de bedste råvarer, vi har, og derfor fortjener det at blivetilberedt korrekt

HVordan koger man et æk? Svaret er her. Foto: Louise Dandanell Ørsted.
HVordan koger man et æk? Svaret er her. Foto: Louise Dandanell Ørsted.

Det er lørdag formiddag, og min 16-årige datter er ved at lave morgenmad til familien.

”Hvordan laver man blødkogt æg?”, råber hun fra køkkenet.

Det gibber i mig, og jeg får kuldegysninger. Ved hun ikke det? Har jeg ikke lært hende det endnu? Hvorfor har hun ikke lært det i hjemkundskab? Hvordan skal hun dog klare sig? Jeg bevarer roen og fortæller, at ægget skal have 5 minutter og ind under koldt vand. Ægget bliver perfekt, og det var et held.

For et par uger efter sidder jeg til et foredrag om æg.

”Der er en vis udfordring ved at skulle koge et æg,” siger Grethe Andersen gravalvorligt. Grethe Andersen er konsulent i interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer og har kogt æg i mange, mange år.

Publikum er kokke, madbloggere og ernæringsfaglige personligheder. Vi fortrækker ikke en mine. Det er alvor, det her.

”Hvis det fungerer, det du gør, skal du ikke lave om på det,” siger Grethe Andersen og går i gang med et oplæg om, hvordan man koger, pocherer og spejler æg og tilbereder omelet og røræg. Og der er meget, vi ikke ved.

”I det perfekte hårdkogte æg er hviden fast og blommen ensartet fugtig. Men det kan nemt gå galt, og hvis ægget får for meget, bliver hviden gummiagtig, og blommen tør og smuldret,” siger Grethe Andersen.

Vi får at vide, at vi får det bedste resultat hvis vi bruger 18 procent fløde i en omelet, og at vi skal slå den tykke ende ned i bordet og rulle det hårdkogte æg langs bordet, før vi piller det, så går det meget lettere.

”Æg skal tilberedes, så de er en kulinarisk fornøjelse at spise,” siger Grethe Andersen. Og det har hun jo fuldkommen ret i. Så tag ægget alvorligt, det er en af verdens bedste råvarer.

Her er opskrifter på hårdkogt og blødkogt æg, og så er der skønne profiteroles med masser af æg. De kan fyldes med sød flødeskum og frugtcoulis eller vaniljeis og overhældes med lun chokoladesovs. Til det salte køkken kan vandbakkelserne fyldes med flødeost rørt op med krydderurter.

Kogevejledningen kan I sætte op på køleskabet eller sende til jeres børn og børnebørn, så de kan lære at koge æg på den mest kulinariske måde.

Profiteroles frisk fra ovnen. Fyldt med flødeskum og overhældt med lun chokoladesovs er en profiteroles en lækkerbisken. Foto: Louise Dandanell Ørsted.
Profiteroles frisk fra ovnen. Fyldt med flødeskum og overhældt med lun chokoladesovs er en profiteroles en lækkerbisken. Foto: Louise Dandanell Ørsted.