Nye ord spreder sig lynhurtigt i vore dage. Ordet selfie dukkede op omkring 2012-2013, og siden er det tordnet ud over de sproglige stepper, så der næppe er den dansker, der ikke ved, hvad en selfie er. Helle Thorning-Schmidt bidrog til bekendtskabet, da hun selfie'de sig selv mellem Barack Obama og David Cameron. Hvis der var nogen, der stod sammen, så“
En selfie er et selvportræt, typisk taget med egen mobiltelefon, smartphone, og lagt ud på et af de sociale medier, Facebook, Instagram. Så selfie er et ord, der er beregnet for spredning. Det var unge mennesker, teenagere, der først erobrede selfien og udbredte den. Dernæst var det kendte og medievante, som promoverede sig selv, for det er, hvad selfien er til for, selvfremstilling.
Det er dog langtfra en sport kun for unge i 2016. Alle aldersgrupper laver selfies. Dernæst en statusopdatering på Facebook, og så skal alle vi andre, der er såkaldte venner, huske at like. Dermed gør man, som ordentlig bruger af de sociale medier, opmærksom på, at man er opmærksom på den andens selv-opmærksomhed. Og det er vigtigt!
Selfien udtrykker mig! Se mig i dag! Se, hvem jeg er sammen med. Se, hvad jeg foretager mig. Se, hvor jeg er. See me, feel me, som rockgruppen The Who sang i fortællingen om drengen Tommy, der ikke kunne komme i kontakt med omverdenen. Det synes mange af os at have problemer med i dag, altså at etablere naturlig kontakt med omverden.
Ordet selfie, der er engelsk, blev af Oxford-ordbøgerne valgt som Årets ord i England i 2013. Det er et konstruktionsord, sammensat af self, selv, og tilsat et diminutivsuffiks, en endelse eller tilføjelse, der her betyder ”lille selv” eller som rettere sagt drejer ordet til en ny betydning. Det samme sker med diminutivsuffikset i birdie, der egentlig betyder lille fugl, men som er et golfudtryk. Golf har noget med fugle, jævnfør eagle og albatros, men det er vel for at antyde kuglens ønskede glideflugt over sø, dal og bakke.
En søgning på nettet viser, at der kan købes et stort udvalg af udstyr, som forlænger selfie-teknikken. De såkaldte selfie-stænger er helt nødvendige. De fås som teleskop-pinde, så man kan få ordentlig afstand og perspektiv på selvportrættet. Det er jo skidt at stå ved Den Lille Havfrue og ikke kunne indfange sig selv. Det er nemlig slut med turistbilleder af monumenter, bygninger og statuer. Nu er man selv det monumentale islæt. Jeg står her med havfruen.
Ordet selfie, fænomenet selfie, indrammer noget typisk i tiden. Vi længes efter at fortælle os selv, blive til i et selvblik. Verden flyder, flytter sig, intet står fast, men jeg er jo lige her, siger selfien. Det er ikke noget nyt.
Siden fotografiet opstod i 1800-tallet, har vi iscenesat os selv i mediet. H.C. Andersen så mulighederne og lod sig fotografere igen og igen, i positurer som digter, sammen med børn, med adel og borgerskab, kongelige og hertuger. Andersen kunne sine narcissistiske selvfremstillinger. Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, Andersens samtidige, var mere betænkelig.
Han frygtede, at sjælen røg med ind i det djævelske øje. Det gør den måske også, men hvordan fremstiller jeg det på en god selfie, som vennerne kan like? Mig og min sjæl! Det er en selfie, der vil noget!