Sensommerens lune tærter

Hindbær-, brombær- og æbleminitærter er delikate. Prøv at tilberede dem. De sætter smag på sensommeren, skriver Poul Joachim Stender

Tærter med frugt og marcipan sætter smag på sensommeren, skriver Poul Joachim Stender. –
Tærter med frugt og marcipan sætter smag på sensommeren, skriver Poul Joachim Stender. –. Foto: .

De danske byer lider af mangel på statuer. I stedet for statuer opfører vi vejbump og rundkørsler. I det gamle Athen var der statuer af guderne, af sportsidolerne, af statsmændene, af heltene. Korinth havde endda en statue af en særlig dygtig prostitueret.

Statuer er en måde at stimulere befolkningens tanker på. Stege burde have en statue af Elsa Gress og Henrik Stangerup. Det var på Møn, at de udfoldede en stor del af deres forfatterskab. I Kerteminde skulle Kim Larsen stå på torvet. Han voksede op i Kerteminde. Andreas Mogensen er Danmarks første astronaut. Der burde opføres en statue af ham foran det gymnasium, han gik på. Hvem er nået højere end ham?

Det undrer mig, at der ikke findes statuer af dygtige kokke. De er smagsløgenes helte. Et forslag til den første danske kokkestatue kunne være Kristine Marie Jensen. Født i et bindingsværkshus i Randers den 17. juli 1858. Da hun var fire år gammel døde hendes far. To år efter hendes mor. Men det forhindrede hende ikke i at blive køkkenets superhelt. Hendes værk, Frk. Jensens kogebog, er med 600.000 solgte eksemplarer, næst efter Bibelen, den mest solgte bog her i landet.

Mine hindbær-, brombær- og æbleminitærter er delikate. Jeg kræver ikke at blive afbildet som statue af den grund. Men prøv i det mindste at tilberede dem. De sætter smag på sensommeren.

Jeg bruger bageforme med 24 tærteforme samlet i en. Hullerne er maximalt to centimeter bredde og halvanden centimeter høje.