Egetræet er måske skovens mest tålmodige træ. Det kan blive over tusind år gammelt og brede sig af sig selv også kun nogle få meter om året. For længere væk falder dets agern ikke af sig selv.
”I det tempo ville egetræet endnu ikke være noget længere end til Norditalien efter sidste istid for 12000 år sid-en, ” siger naturvejlederen Jens Kofoed, der er tilknyttet oplevelsescentret NaturBornholm. Når der alligevel findes danske egetræer, skyldes det især skovskaden, forklarer han. For skovskaden samler i denne tid depoter af agern, som den senere kan spise.
Men sommetider dør den, inden den når at spise sig gennem sit spisekammer. Og så skyder der små tætte øer af egetræer op i skoven - ofte mange meter fra det oprindelige egetræ.
Sådan er egetræet vokset sig op gennem Europa i et langt hurtigere tempo, end det ellers ville være i stand til takket være især skovskaden, men også musen, der også samler og derfor spreder agern. Og det sker netop nu i naturen.
For træerne sætter stadig frø i denne tid. Og det har været en god sæson, når det gælder både bøgens bog, egetræets agern og hasselnødder og valnødder. Ja, man kan næsten tale om et oldenår, mener Jens Kofoed.
”Et oldenår er et år med en usædvanlig god frøsætning. Der er som regel seks-syv år mellem dem. Men de seneste år er oldenår kommet oftere. Måske på grund af klimaforandringer. For hvis det har været en tør sommer, er det, som om træet tænker:
'Nu dør jeg, så må jeg hellere sætte en masse frø for at sikre næste generation.' Og selvom det også var en våd sommer, var der også tørre perioder, og måske er det forklaringen,” siger Jens Kofoed og tilføjer, at skovskader og mus ikke er ene om at glæde sig over træernes gode frøsætning i år.
Det tiltrækker også gæster fra udlandet - blandt andre bogfinker og kvækerfinker, der kommer helt oppe fra Nordsverige for at spise danske bog.