Når vintergækkerne titter frem, går det ofte hånd i hånd med smil på danskernes læber. For de små, beskedne blomster med de hvide, dinglende hoveder er for mange et tegn på forår og lyse tider, som nærmer sig.
Og derfor er det til stor glæde for mange, at de små forårsbebudere netop nu er begyndt at bryde op gennem den frosne jord. Snart breder de sig som hvide tæpper i de danske haver og skove.
Vintergækken bærer det latinske navn Galanthus, der betyder mælkeblomst, og er medlem af amaryllisfamilien, der også tæller påskeliljer og selvsagt amaryllis. En anden slægtning er dorthealiljen, som minder om vintergækken med sin hvide, hængende krone.
Oprindeligt stammer den lille mælkefarvede blomst fra de sydeuropæiske bjergskove, hvor den lever vildt. Men til stor glæde for nordeuropæerne har vintergækken også forvildet sig mod nord.
For nogle gør den lille forårsfornemmer også opmærksom på, at den snart skal lægges i pres og sendes med prikkerne i gækkebrevet. Den almindelige vintergæk bliver omkring 10-20 centimeter høj, og blomstringsperioden går fra februar til april.