Med sin solgule farve og kronbladenes strålekrans er solsikken det måske mest indlysende medlem af Helianthus-familien, der er opkaldt efter solen. Hos Van Gogh får de store blomsterhoveder et næsten menneskeligt udseende. Og i fri natur er solsikken en graciøs balletdanser, som yndefuldt følger solens gang over himlen. Det er heliotropismen, som hver dag får solsikken til at vende sit ansigt mod øst om morgenen for derefter at dreje det mod vest. Og tilbage igen om natten.
Forskerne har længe vidst, hvordan solsikken drejer sit ansigt for at følge solen. Den side, der vender mod solen, vokser en anelse hurtigere end skyggesiden, hvilket får blomsterhovedet til at dreje sig.
Men hvorfor vender solsikken hovedet tilbage mod øst i løbet af natten for at være klar til at tage imod solens stråler på ny? Det har plantebiologer ved University of California nu fundet ud af. Og det er ikke solen i sig selv, der tiltrækker solsikkens ansigt. Blomsten har ganske enkelt en døgnrytme og et indbygget biologisk ur, som hver nat fortæller solsikken, at det er på tide at vende hoved mod øst.
”Det er det første eksem-pel på en plantes evne til at modulere sin vækst efter uret i et naturligt miljø,” siger Stacey Harmer, professor i plantebiologi ved University of California til det videnskabelige tidsskrift Science.
Hun er hovedforfatter til en undersøgelse, som Science netop har offentliggjort. Forskerne har drillet solsikkerne for at teste deres reaktioner ved at forhindre dem i at dreje hovedet, men også ved at placere dem i et rum med kunstigt og ubevægeligt lys.
I flere dage fortsætter solsikkerne med at dreje hovedet fra øst mod vest og tilbage igen om natten, selvom lyset ikke flytter sig. Det indre ur tikker videre af sig selv. Men så går det i stå. Og solsikken standser sin dans. Men den begynder igen, så snart lysets bevægelse følger en 24-timers rytme. Lader man imidlertid lyset flytte sig fra øst mod vest og tilbage igen over 30 timer, bliver solsikken igen hylet ud af det.
”Det er lige præcis det, man vil forvente af en mekanisme, der er drevet af en døgnrytme. Planten foregriber, hvornår og hvor daggryet vil vise sig, og det tyder i mine øjne på en forbindelse mellem tiden og blomstens vækst,” siger Stacey Harmer til Science.
Solsikkens bevægelse fra øst mod vest og tilbage igen blev første gang videnskabeligt beskrevet i 1898, men det er første gang, den forklares med en biologisk døgnrytme. Der er dermed to mekanismer involveret i solsikkens bevægelser. Den ene er en grundlæggende vækstmekanisme, der stimuleres af lyset og sikrer, at planten vokser mest muligt.
Den anden mekanisme er døgnrytmen. Begge sættes ud af kraft, når plantens vækst er afsluttet. Så går alle solsikker i stå med ansigtet vendt mod øst. Også her har blomsterne en god grund. Insekter elsker var- me og sætter sig hellere på en varm blomst end på en kølig. Optagelser med infrarødt kamera viser, at østvendte solsikker tiltrækker fem gange så mange pollinerende insekter.