Tegneserie puster liv i 1700-tallets Grønland

Med tredje bind af tegneserien om Grønlands historie er vi nået til 1700-tallet og mødet mellem inuitterne og europæerne, som vi interessant nok får lov at opleve med en inuits øjne

Den grønlandske grafiker og kunster Nuka K. Godtfredsen puster med sine detaljerige og kildetro akvareller liv i et nyt kapitel af Grønlands historie. - Akvarel fra bogen.
Den grønlandske grafiker og kunster Nuka K. Godtfredsen puster med sine detaljerige og kildetro akvareller liv i et nyt kapitel af Grønlands historie. - Akvarel fra bogen.

I dag udkommer tredje bind af den billedskønne tegneserie om Grønlands forhistorie, hvor omdrejningspunktet er 1700-tallet og mødet mellem inuitter og tilrejsende europæere. Det bliver en brydningstid, hvor inuitter stifter bekendtskab med hollandske hvalfangere, handelsfolk og ikke mindst kristendommen gennem den norske præst Hans Egede og dennes søn, Niels Egede, der begge optræder i tegneserien.

Albummet er endnu en gang tegnet af den grønlandske grafiker og kunster Nuka K. Godtfredsen, der med sine detaljerige og kildetro akvareller puster liv i et nyt kapitel af Grønlands historie. Nuka bruger ikke computerprogrammer til sine tegninger, men tegner i hånden og med akvarelfarver og får måske netop derfor særligt meget liv og følelser lagt ind i sine billeder.

”Det mest spændende og udfordrende med de her historiske tegneserier er at være 100 procent troværdig og fortælle i balance med kilderne og den faglige viden om den pågældende periode. Jeg prøver også at få flest mulige detaljer med, så kildematerialet træder tydeligt frem i historien”, forklarer Nuka K. Godtfredsen.

Arbejdet med tegneserierne sker derfor i parløb med eksperter fra Nationalmuseets arktiske afdeling for at flette konkret viden og fakta ind i fortællingen. Derfor var dette album også mere udfordrende end de forrige:

”De første to bind foregår jo for årtusinder siden, hvor vores viden udelukkende bygger på arkæologisk materiale. Men fra 1700-tallet er der jo både skriftlige kilder, fund og historisk kendte personer at tage højde for, så min kunstneriske frihed var mere begrænset. Det gør så bare, at jeg er endnu mere tilfreds med at have lavet et helstøbt og historisk korrekt album,” siger Nuka K. Godtfredsen med et smil. Det nye album er faktisk så autentisk, at stedkendte folk vil kunne genkende landskaber fra Nuukfjorden og Diskobugten, og kolleger fra Nationalmuseet og Nukas egne børn har ageret ansigtsmodeller for personer i fortællingen.

Seniorforsker Hans Christian Gulløv fra Nationalmuseet var faglig konsulent på albummet og udtænkte en liste over vigtige begivenheder, nøglepersoner og tidstypiske genstande, der skulle med.

”Vores viden om Grønland i 1700-tallet er ret omfattende, og især de skriftlige kilder bidrager med meget. Man kan for eksempel beskrive en hvalfangst i detaljer og få kendskab til centrale, historiske personer fra tiden. Alt dette formår Nuka på forunderlig vis at samle og gengive i tegneserie, og det overraskede mig gang på gang således at få min faglige viden illustreret og lyslevende fortalt,” konstaterer Hans Christian Gulløv.

At samle trådene og ikke mindst finde en rød tråd mellem de historiske begivenheder, personer og genstande var afgørende, og her hjalp cand.mag. i eskimologi Lisbeth Valgreen med at forfatte fortællingen:

”At få al faglig viden og kendt materiale til at gå hånd i hånd med dramaturgien og den gode fortælling krævede en del ping-pong os alle imellem. Men det gav bare et dybere indblik i kulturen og den historiske viden, end jeg og vi havde i forvejen. Den sværeste udfordring var dog ubetinget at 'vende historien om'. For vi ønskede at fortælle den her historie set med inuitters øjne, og alle de skriftlige kilder er jo skrevet af tilrejsende europæere. Så vi skulle lige vende al viden en gang inde i hovedet,” påpeger Lisbeth Valgreen.

Kunstgrebet blev at inddrage et velkendt, grønlandsk sagn som bærende historie i albummet. Historien om inuitten Qajuuttaq, der tidligt bliver forældreløs og kastet ud i æresdrab, flugt og blodhævn. Alt sammen på grund af en lille kajak, som han snitter og lægger på sine forældres grav.

Den lille trækajak spiller en central rolle og fletter på elegant vis Qajuuttaqs liv sammen med historiske begivenheder og kendte personer. Han møder blandt andre præsten Hans Egede og bliver livslang ven med hans søn, Niels, og får derved kendskab til den kristne gud. Han knytter også venskab med en hollandsk hvalfanger og dennes familie. Så igennem Qajuuttaq oplever vi Grønland i en brydningstid, hvor inuitternes oprindelige levevis udfordres af europæisk tradition, livsstil og kristendommen i sin spæde vorden.

bagsiden@k.dk