Tomatjord er en guldgrube til genbrug

Hak tomatplanterne i småstykker, når sæsonen slutter, og vend dem ned i jorden lige der, hvor planten har vokset. Tomatplanterne komposteres altså direkte i den jord, hvor de vokser, og på den måde undgås jordtræthed

Sæsonen er slut, de sidste røde og grønne tomater er høstet, og tomatplanterne bliver klippet i småbidder. –
Sæsonen er slut, de sidste røde og grønne tomater er høstet, og tomatplanterne bliver klippet i småbidder. –. Foto: Mette Østergaard.

Der er ikke noget som en oktoberdag med solvarme i drivhuset og opsmøgede ærmer. Det er tiden, hvor drivhussæsonen rinder ud, de sidste frugter skal høstes, spises, syltes, og glashuset skal klargøres før vinteren. Det betyder ifølge den gamle drivhusmanual, at huset skal ryddes for enårige vækster som tomat, agurk, melon, chili og aubergine. De udtjente planter ekspederes til havens kompostkasse. Dernæst skal drivhuset vaskes ude og inde med sæbe og masser af vand. Det er fint at bruge en højtryksspuler til arbejdet.

LÆS OGSÅ: Danskerne elsker æbler - men hvor sunde er de egentlig?

Men hvad med drivhusjorden, den skal jo skiftes, eller er det nu også nødvendigt?

I de fleste drivhuse dyrkes der først og fremmest tomater, fordi de er så vidunderlige, og fordi de som regel lykkes godt. Når man dyrker den samme plante år efter år i den samme jord, sker der det, at jorden bliver træt. Efter få års forløb kan man se det på tomatplanterne, de bliver ringere og ringere år for år. Så må jorden skiftes ud. De øverste 30-40 centimeter udskiftes med ny muld fra haven! Det er et kæmpeprojekt. Denne lille beretning skal handle om, hvordan man undgår dette slid og slæb.

For mange år siden var jeg på besøg i en privathave, hvor der blev dyrket tomater i det fri op ad husets varme sydmur mellem to vinduer. Tomaterne blev plantet på samme varme sted år efter år, og jorden var aldrig blevet skiftet. Det var helt tydeligt, at tomaterne stortrivedes. Hvordan kunne det mon lade sig gøre uden at få jordtræthed? Den glade havemand røbede velvilligt hemmeligheden, og den var simpel og nem at gå til.

Når sæsonen slutter, skal man blot hakke tomatplanterne i småstykker og vende dem ned i jorden lige der, hvor planten har vokset hele sommeren. Altså man komposterer tomatplanterne direkte i den jord, hvor de vokser. På den måde undgås jordtræthed!

Det var en overraskende forklaring, som, må jeg nok indrømme, lød forjættende men også lidt for meget hokuspokus. Min skepsis fra dengang er for længst gjort til skamme. For fem-seks år siden læste jeg om det økologiske gartneri Markhaven på Fyn, hvor gartneren brugte samme metode i sine mega-store drivhuse. Han kørte en stor maskine ind og vendte tomatplanterne ned i jorden, når sæsonen sluttede. På den måde undgik han at skulle udskifte drivhusjorden.

Siden 2007 har jeg med stor glæde fulgt samme procedure i vores drivhus. Vi dyrker tomater i godt halvdelen af huset og har netop høstet de sidste røde og grønne tomater. Tomatplanterne er hevet op, og hele molevitten klippet i småbidder.

Sidste år kørte vi læsset gennem en kompostkværn, men det er nu ganske hyggeligt og mere fredsommeligt at bruge rosensaksen! Plantemassen spredes i et jævnt lag på jorden, hvor planterne har stået, og derefter graves stykket igennem, så det grønne bliver dækket. Næste step er at vande stykket. Det er samtidig en god anledning til at få tømt regnvandsbeholderne, inden frosten kommer. Herefter begynder komposteringen af den grønne plantemasse helt af sig selv i det øverste jordlag, og den vil fortsætte, så længe der er varme og passende fugt i jorden. Når frosten kommer, går processen i stå, og det er fint nok, der er jo først brug for de frigivne næringsstoffer næste forår.

Men er det ren magi med denne tomatjord? Næppe, men begrebet jordtræthed dækker i sig selv over mange forskellige besværligheder, som vist ingen har fuldt overblik over. Jordtræthed kan for eksempel skyldes svampe, der lever af tomatplanter. Svampene kan have hvilelegemer, der overlever i jorden år efter år og slår til, hver gang der kommer friske tomatplanter at leve af.

En anden mulighed er, at jordtræthed skyldes nematoder, der er bittesmå jorddyr også kaldet rundorme eller ål, som lever af og i planterne. Skifter man jorden jævnligt, slipper man selvfølgelig af med disse plageånder for en stund. Man hvad er det biologiske under i den komposterede tomatjord? Det er givetvis et samspil af mange faktorer. Måske er der gode svampe i tomatjorden, som naturligt kan bekæmpe skadelige nematoder. Måske er der gode svampe i tomatjorden, som holder de skadelige i skak. Hvem ved?

Fakta er, at tomaterne i mit drivhus aldrig har været så mange og flotte som i år!

Tomatgrønmassen spredes over hele bedet og vendes i jorden. –
Tomatgrønmassen spredes over hele bedet og vendes i jorden. – Foto: Mette Østergaard.