Ugen mellem palmesøndag og påskedag

Den stille uge markerer afslutning på fastetiden og forberedelse til påsken

Muammar Gaddafis styrker beskød torsdag Ras Lanuf, mens kampvogne rykkede frem mod den vigtige olieby og tvang oprørere på flugt med artilleriild. --Rebel fighters prepare to leave Ras Lanuf March 10, 2011. Libyan tanks fired on rebel positions around t
Muammar Gaddafis styrker beskød torsdag Ras Lanuf, mens kampvogne rykkede frem mod den vigtige olieby og tvang oprørere på flugt med artilleriild. --Rebel fighters prepare to leave Ras Lanuf March 10, 2011. Libyan tanks fired on rebel positions around t. Foto: Christian Lindgren Denmark.

Den stille uge begynder med palmesøndag og slutter med påskesøndag, og den har med langfredag som højdepunkt siden oldkirken dannet afslutningen på fastetiden og forberedelsen til påsken.

Den stille ugeblev også kaldt dimmeluge. Udtrykket er beslægtet med det islandske ord dymbill, som er betegnelsen for en knebel af træ. I den stille uge udskiftede man kirkeklokkens metalknebel med en knebel af træ for at dæmpe klokkens klang.

LÆS OGSÅ: Påsken - en kirkehøjtid uden folkelig genklang

Benævnelsen den stille uge forklares ved, at alle offentlige forlystelser i denne uge var forbudt i ældre tid. Det var førhen en alvorlig uge uden arbejde eller fornøjelser. Tiden skulle bruges til bøn og fordybelse.

I den katolske kirke holder man fast i betegnelsen den stille uge for dagene fra palmesøndag til påskedag.

Her er påskeugen nemlig først ugen efter, altså den uge, der begynder med påskesøndag. I den katolske kirke hedder den første søndag efter påskesøndag således ikke den første søndag efter påske, men den anden søndag i påsken.

Til påskeugen knytter der sig forskellige tradi-tioner, varsler og overtro:

Palmesøndag: Hvis det regner palmesøndag, giver det en dårlig høst; er palmesøndag derimod klar, bliver det et frugtbart år.

Skærtorsdag: Til middag skulle hele husstanden spise skærtorsdagssøbe eller ni slags kål. Det var en suppe, der skulle koges på ni slags grønt, så ville man være beskyttet mod sygdom i det kommende år.

LÆS OGSÅ: Derfor bør kristne kende den jødiske påske

Langfredag: Langt op i 1800-tallet risede man hinanden, og der blev serveret den ydmygste og ringeste mad. Ja, børnene fik sågar af og til kun lidt salt og ellers ingenting. Så kunne de føle, hvordan Jesus havde det på korset denne dag.

Påskelørdag: Denne dag blev kaldt for skidenlørdag af to grunde. For det første skulle alt skidtet væk, til når Guds søn genopstod dagen efter. Det vil sige, at man skulle i bad, hvad mange ikke havde været siden jul. Og for det andet på grund af de skidne æg, der er hårdkogte æg i sennepssovs, som mange steder var dagens hofret.

Påskedag: Dagen, hvor Jesus genopstår, er den største dag i kirkeåret, hvor kirkerne stråler om kap med de gule påskeliljer og den stærke forårssol. I den katolske kirke er det også dagen, hvor man igen kan høre orglet. Det spiller nemlig ikke i hele fastetiden.