Tørklædedebatten blusser med jævne mellemrum op i Danmark. I 2014 sagde daværende værdiordfører for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard i et interview i Deadline, at hun føler sig provokeret af muslimske kvinder med tørklæde, mens hun mener, at det er sørgeligt, hvis ikke jødiske mænd kan gå med kalot i det offentlige rum.
Interviewet har sat gang i en større debat, hvor både politikere og almindelige danskere giver deres holdning til kende på de sociale medier.
Efter flere års diskussion trådte det såkaldte "burkaforbud" - et forbud mod at tildække sit ansigt, henvendt til muslimske kvinders brug for niqab og burka, i kraft. Det udløser dermed bøder, hvis man dækker sit ansigt til uden et "anerkendelsesværdigt formål," for eksempel fastelavn eller hård frost.
Den religiøse hovedbeklædning er imidlertid ikke et enestående tilfælde for muslimske kvinder eller jødiske mænd. Verden over bruger religiøse mennesker hijab, fez, slør og andre hovedbeklædninger for at markere deres religiøse tilhørsforhold og deres ydmyghed overfor en guddom. I denne billedserie kan du få et indblik i nogle af de religiøse hovedbeklædninger.
1. Muslimsk brka
Burkaen er et ikke-gennemsigtigt stykke stof, som dækker hele kroppen. Det er særligt i Afghanistan, at muslimske kvinder bærer burka - der er det lovbestemt med henvisning til Koranen. I andre muslimske samfund bruger nogle kvinder niqab - en klædning, som ikke dækker øjnene - eller en hijab, som kun dækker håret og ikke ansigtet. I Danmark er burkaen et betændt politisk emne, men ifølge en undersøgelse lavet i 2010 er der reelt kun tre kvinder i hele Danmark, der bruger burka. På billedet ses en afghansk kvinde i burka.
2. Kristent nonneslør
Langt de fleste nonner går med en form for tørklæde eller hovedbeklædning. Tradition med at bære slør kommer fra den tid, hvor alle gifte kvinder bar slør over deres hår og således kun viste deres hår hjemme foran deres mænd.
Sløret er et ydre tegn på nonnernes indvielse til Kristus. Mens novicerne bærer hvidt slør, bærer nonner, der har aflagt de livslange løfter, sort slør. På billedet ses søster Anna Mirijam Kaschner, som lever i ordenen 'Søstrene af Det Dyrebare Blod' i Birkerød.
3. Amish-folkets kyser og hatte
De to amish-kvinder, som her på billedet kommer gående, bærer kyse. Amish-folket lever i byer i Canada og flere amerikanske stater. De går op i en simpel levevis uden teknologi udviklet efter 1700-tallet.
Den holdning kommer også til kende i beklædningen. Både mænd og kvinder går i simpelt, gammeldags tøj, og mens mændene bærer stråhat og lader deres hageskæg vokse, reder kvinderne deres hår stramt tilbage og bruger kyse.
4. Jødiske parykker og tørklæder
Ifølge jødisk lov bør en gift kvinde dække sit hår, da det anses som uværdigt for en gift kvinde at vise sit hår utildækket offentligt. Der er dog forskel på, hvordan de forskellige jødiske grupper ser på og efterlever denne bestemmelse.
Formerne for tildækning har ændret sig med tiden, og moden har ændret sig alt efter, hvor jøderne boede. I fundamentalistiske grene af jødedommen såsom hasidismen, bærer kvinderne tærklæde eller paryk for ikke at vise deres hår, og mange kvinder barberer endda deres eget hår af for at være skaldet inden under parykken.
Hasidisme er en gren af jødedommen, som gør op med den traditionelle rabbinske jødedom, og som kredser om Guds tilstedeværelse i alle ting.
På billedet ovenfor ses en jødisk kvinde optaget af bøn tæt ved Grædemuren i Jerusalem.
5. Muslimsk hijab
Hijab er nok det tørklæde, som man oftest ser muslimer bære i Danmark. Tørklædet dækker håret - men lader ansigtet være frit - og det symboliserer ære, beskedenhed og moral.
Man kan købe hijab i alle tænkelige farver og mønstre, og den kan bindes på mange mere eller mindre kunstfærdige måder. Hijab er nævnt i Koranen, muslimernes helligskrift, men ordet bruges ikke i den betydning, som vi kender i dag. Derfor kan det tolkes forskelligt, om kvinder skal bære tørklæde eller ej. På billedet er det nogle unge piger fra Eritrea, der er iført hijab.
6. Sikhernes dastar
Dastar er en turban, som alle døbte sikh-mænd bærer. Nogle kvinder bærer også en dastar, mens andre bruger farvestrålende tørklæder.
Den karakteristiske turban symboliserer ære, selvrespekt, mod, fromhed og åndelighed og holder på sikh-mændenes hår, som de ikke klipper. Det er typisk mænd fra Indien, der bærer en dastar.
7. Shtreimel
En shtreimel er en pelshue, som bæres af mange jødiske mænd fra den hasidiske jødedom. De fleste mænd bærer først shtreimel, når de bliver gift, men nogle drenge bærer den fra deres bar mitzvah.
På billedet er det jødiske mænd, som i London protesterer imod israelske angreb på Gaza.
8. Muslimsk fez
Fezen er en cylinderformet rød eller sort hat lavet af uldfilt. Den bæres af muslimske mænd i Nordafrika, Asien og Balkan, men er forbudt i Tyrkiet, Iran og Egypten. Mange steder bruges fez'en til kostumeballer, men var i en periode i 1900-tallet også et modefænomen.
Fezen har fået sit navn af, at den røde farve udvandes fra Kirsebær-Kornel, som indbyggerne i byen Fez i Marokko importerede.
9. Jødisk kalot
Troende jødiske mænd bærer kalot eller kippah, som det hedder på hebraisk. Den lille hat bæres som et tegn på ydmyghed over for Gud og kan variere i størrelser og alverdens farver og broderier, alt efter hvilken jødisk observans man har. Ortodokse jøder har altid kalot på, mens andre troende jøder nøjes med at bruge kalotten, når de beder eller er i synagogen.
10. Kristent brudeslør
Ej at forglemme den religiøse hovedbeklædning, som det stadig er udbredt at bære i Danmark: Det hvide, broderede slør i tyl eller andre fine materialer er en fast del af langt de fleste bryllupper i den danske folkekirke.
Brudesløret kom til Danmark i 1700-tallet, hvor det i starten var forbeholdt de adelige kvinder. Sløret var et symbol på, at man gik fra at være ugift til en ny æra, hvor man tildækkede sit hår som gift kvinde. I dag udgør brudesløret et jomfruelighedssymbol. På billedet er det kronprinsesse Mary, der bærer et brudeslør.