Billedserie: 10 religiøse hovedbeklædninger

Erythrean girls -

I mange forskellige religioner bruger man hat eller tørklæde. Her ses tre piger fra Eritrea, der bruger hijab - et tørklæde, som ikke dækker ansigtet. Scanpix

Kalot, hijab, burka, shtreimel og fez. Verden over bruger religiøse mennesker hovedbeklædning. Få her et indblik i, hvilken type hat, der går til de forskellige religioner

De seneste uge er tørklædedebatten endnu engang blusset op i Danmark. I et interview i Deadline sagde værdiordfører  Pia Kjærsgaard (DF) til interviewer Martin Krasnik, at hun føler sig provokeret af muslimske kvinder med tørklæde, mens hun mener, at det er sørgeligt, hvis ikke jødiske mænd kan gå med kalot i det offentlige rum.

Interviewet har sat gang i en større debat, hvor både politikere og almindelige danskere giver deres holdning til kende på de sociale medier.

Den religiøse hovedbeklædning er imidlertid ikke et enestående tilfælde for muslimske kvinder eller jødiske mænd. Verden over bruger religiøse mennesker hijab, fez, slør og andre hovedbeklædninger for at markere deres religiøse tilhørsforhold og deres ydmyghed overfor en guddom. I denne billedserie kan du få et indblik i nogle af de religiøse hovedbeklædninger.

Burka

TOPSHOTS-An Afghan burqa-clad woman is pictured before she leaves her home in Kabul on September 28, 2011. ...

Foto: Adek Berry / Scanpix

Burkaen er et ikke-gennemsigtigt stykke stof, som dækker hele kroppen. Det er særligt i Afghanistan, at muslimske kvinder bærer burka - der er det lovbestemt med henvisning til Koranen. I andre muslimske samfund bruger nogle kvinder niqab - en klædning, som ikke dækker øjnene - eller en hijab, som kun dækker håret og ikke ansigtet. I Danmark er burkaen et betændt politisk emne, men ifølge en undersøgelse lavet i 2010 er der reelt kun tre kvinder i hele Danmark, der bruger burka. På billedet ses en afghansk kvinde i burka.

Nonneslør

Søster Anna Mirijam Kaschner lever på Nordvanggaard i Birkerød, hvor hun sammen med fem andre søstre ...

Foto: Camilla Rønde/Scanpix Foto: Scanpix

Langt de fleste nonner går med en form for tørklæde eller hovedbeklædning. Tradition med at bære slør kommer fra den tid, hvor alle gifte kvinder bar slør over deres hår og således kun viste deres hår hjemme foran deres mænd. Sløret er et ydre tegn på nonnernes indvielse til Kristus. Mens novicerne bærer hvidt slør, bærer nonner, der har aflagt de livslange løfter, sort slør. På billedet ses søster Anna Mirijam Kaschner, som lever i ordenen 'Søstrene af Det Dyrebare Blod' i Birkerød.

Kyse og hat

Amish community in Pennsylvannia  -

Foto: Pascal Deloche/Scanpix Foto: Scanpix

De to amish-kvinder, som her kommer gående, bærer kyse. Amish-folket lever i byer i Canada og flere amerikanske stater. De går op i en simpel levevis uden teknologi udviklet efter 1700-tallet. Den holdning kommer også til kende i beklædningen. Både mænd og kvinder går i simpelt, gammeldags tøj, og mens mændene bærer stråhat og lader deres hageskæg vokse, reder kvinderne deres hår stramt tilbage og bruger kyse. 

Paryk og tørklæde

Praying women at the Wailing Wall in Jerusalem. The Western Wall, Wailing Wall or Kotel is located in the Old ...

Foto: Colourbox Foto: Colourbox

Ifølge jødisk lov bør en gift kvinde dække sit hår, da det anses som uværdigt for en gift kvinde at vise sit hår utildækket offentligt. Men formerne for, hvordan troende jødiske kvinder har dækket deres hår, har skiftet med tiden, og moden har ændret sig alt efter, hvor jøderne boede. I fundamentalistiske grene af jødedommen bærer kvinderne tærklæde eller paryk for ikke at vise deres hår, og nogle kvinder barberer endda deres eget hår af. Her ses en kvinde optaget af bøn tæt ved Grædemuren i Jerusalem.

Hijab

Erythrean girls -

Foto: Scanpix Foto: Scanpix

Hijab er nok det  tørklæde, som vi oftest ser muslimer bære i Danmark. Tørklædet dækker håret - men lader ansigtet være frit - og symboliserer ære, beskedenhed og moral. Man kan købe hijab i alle tænkelige farver og mønstre, og den kan bindes på mange mere eller mindre kunstfærdige måder. Hijab er nævnt i Koranen, muslimernes helligskrift, men ordet bruges ikke i den betydning, som vi kender i dag. Derfor kan det tolkes forskelligt, om kvinder skal bære tørklæde eller ej. På billedet er det nogle unge piger fra Eritrea, der bærer hijab.

Dastar

Lahore 2014-06-21 LAHORE, PAKISTAN - JUNE 21 :  Indian Sikh pilgrims arrive at Wagah railway station to ...

Foto: Rana Irfan Ali/Scanpix Foto: Scanpix

Dastar er en turban, som alle døbte sikh-mænd bærer. Nogle kvinder bærer også en dastar, mens andre bruger farvestrålende tørklæder. Den karakteristiske turban symboliserer ære, selvrespekt, mod, fromhed og åndelighed og holder på sikh-mændenes hår, som de ikke klipper. Det er typisk mænd fra Indien, der bærer en dastar.

Shtreimel

Jewish men join a protest to support the people of Gaza, in central London August 9, 2014. Israel launched ...

Foto: Luke MacGregor / Scanpix

En shtreimel er en pelshue, som bæres af mange jødiske mænd fra den hasidiske jødedom. Hasidisme er en gren af jødedommen, som gør op med den traditionelle rabbinske jødedom, og som kredser om Guds tilstedeværelse i alle ting. De fleste mænd bærer først shtreimel, når de bliver gift, men nogle drenge bærer den fra deres bar mitzvah.  På billedet er det jødiske mænd, som i London protesterer imod israelske angreb på Gaza.

Fez

Morocco's King Mohammed VI congratulates his brother Prince Moulay Rachid after Eid-al-Adha prayer at ...

Foto: Scanpix Foto: Scanpix

Fezen er en cylinderformet rød eller sort hat lavet af uldfilt. Den bæres af muslimske mænd i Nordafrika, Asien og Balkan, men er forbudt i Tyrkiet, Iran og Egypten. Mange steder bruges fez'en til kostumeballer, men var i en periode i 1900-tallet også et modefænomen. Fezen har fået sit navn af, at den røde farve udvandes fra Kirsebær-Kornel, som indbyggerne i byen Fez i Marokko importerede.

Kalot

A man waering a kippah sits at a commemoration on occaasion of the the 75th anniversary of the Pogrom Night ...

Foto: Sebastian Kahnert / Scanpix

Troende jødiske mænd bærer kalot eller kippah, som det hedder på hebræisk. Den lille hat bæres som et tegn på ydmyghed over for Gud og kan variere i størrelser og alverdens farver og broderier, alt efter hvilken jødisk observans man har. Ortodokse jøder har altid kalot på, mens andre troende jøder nøjes med at bruge kalotten, når de beder eller er i synagogen.

Brudeslør

Kronprins Frederik kysser sin brud kronprinsesse Mary på balkonen på Amalienborg Slot fredag d. 14. maj

Foto: Morten Juhl/Scanpix Foto: Scanpix

Hov, vi glemte nær brudesløret. Det hvide, broderede slør i tyl eller andre fine materialer er en fast del af langt de fleste bryllupper i den danske folkekirke. Brudesløret kom til Danmark i 1700-tallet, hvor det i starten var forbeholdt de adelige kvinder. Sløret var et symbol på, at man gik fra at være ugift til en ny æra, hvor man tildækkede sit hår som gift kvinde. I dag udgør brudesløret et jomfruelighedssymbol. På billedet er det kronprinsesse Mary, der bærer et brudeslør.