Billedserie: Se Peter Brandes gøre sine glasmosaikker klar

Kunstneren Peter Brandes har arbejdet et år med at udsmykke universitetskirken Christ Chapel i USA. Her bringer vi en billedserie fra bogen "Sacred light" om arbejdet - og resultatet

Peter Brandes (tv) i selskab med glasmesteren Jannik Kvetny. Til hver er af de fire store glasmosaikruder er der blevet brugt omkring 1800 stykker glas, så det har været noget af et puslespil at få det hele på plads op til åbningen i weekenden. -Foto: Fra bogen "Sacred light"
Peter Brandes (tv) i selskab med glasmesteren Jannik Kvetny. Til hver er af de fire store glasmosaikruder er der blevet brugt omkring 1800 stykker glas, så det har været noget af et puslespil at få det hele på plads op til åbningen i weekenden. -Foto: Fra bogen "Sacred light".

Det har været en grundidé for Peter Brandes at bruge de tre grundfarver - gul, blå og rød - som bærende farver i sin store kirkeudsmykning af universitetskirken Christ Chapel, der netop er åbnet.

"De tre grundfarver - blå, gul og rød - er som et alfabet, der kan skabe ord. Med glasruder i de farver kan et univers skabes,” forklarer Peter Brandes, der har rendyrket den idé i en helt ny universitetskirke i USA med fire gigantiske glasmosaikker, der hver især måler 850 gange 550 centimeter.

 Læs interview med kunstneren her 

Den ene rude er netop overvejende blå, den anden gul, den tredje rød. Den sidste består af komplementærfarverne til de første tre ruder. Orange, violet og grøn. Det er ikke tilfældigt.

Den fjerde rude har gammeltestamentelige motiver, som Peter Brandes betragter som komplementære til Det Nye Testamente.

Kunstneren har brugt motiverne Kain og Abel, Abraham og Isak og Jakobskampen som udgangspunkter for komplementærfarveruden. De tre nytestamentlige ruder har som inspiration Kristi dåb, Kristi korsfæstelse og Kristi opstandelse.