Vi taler med den mellemste søn på Skype, da hans svenske kæreste kommer hjem til deres lejlighed i Valby. Hun sætter sig ved siden af ham og vinker til os.

“Røget ørred,” siger hun.

Hendes danske udtale balancerer foruroligende på grænsen mellem det fejlfri og lyden af en fuld københavner, der kaster op i natbussen. Hun har lige været til den ugentlige danskundervisning sammen med andre eksil-svenskere. Jeg forestiller mig, at de skiftes til at lave sætninger med ‘røget ørred’, mens de slår sig på lårene af grin. Det er kun fair. Da vores søn begyndte at lære svensk, fik han dage til at gå med at konstruere sætninger omkring verbet ‘bajsa’.

Vi aftaler, at de skal besøge os en weekend i december. Så kan de få dansk julemad, inden de tager til Umeå og fejrer juleaften hos hendes forældre. Næst efter gensidig sproglig latterliggørelse er udvekslingen af rustikke husmandsretter det vigtigste kulturelle bindemiddel i vores etnisk sammensatte familie.

Da vores ældste søn i sommer besøgte den mellemste, diskede vores svenske svigerdatter op med den norrlandske version af palt – boller af saltet flæsk pakket ind i en dej af mel og kogte kartofler, derefter kogt i vand og serveret med tyttebærsyltetøj.

Det smager efter sigende himmelsk, men udløser den såkaldte ‘palt-koma’, hvor man først begynder at ryste og svede voldsomt og derefter falder i søvn ved bordet. Det forlyder, at der skulle fire paltboller til, inden drengene ramte muren, hvilket selv efter norrlandsk målestok er godt gået på en varm julidag.

Tidligere på sommeren besøgte fruen og jeg vores svigerdatters forældre i Sverige. I e-mail-korrespondancen forinden havde de spøgefuldt antydet, at de ville byde os på
surströmming. Det lo vi hjerteligt af, indtil det viste sig, at det ikke var en spøg.

Vi så til på afstand, da den svulmende dåse blev åbnet ude i haven, og en middelalderlig dunst af sygdom og åben kloak bredte sig i sommerhusområdet. Hvorefter de BAR DÅSEN IND I HUSET! Det siger en del om vores mellemfolkelige sindelag, at vi begge spiste et stort stykke tunnbröd med rå løg og surströmming. Min grå sweater lugter stadig af død sæl.

Vi har forgæves forsøgt at komme i tanker om en dansk egnsret, der kan matche surströmming som kulinarisk initiationsrite. Men selv hvis den fandtes, ville vores svigerdatter formentlig spise den uden at blinke. Når man er vokset op i Norrland, er man ikke sart.

Hun må nøjes med æbleskiver og gløgg, når de kommer på besøg Luciadag. Et smukkere møde mellem danske og svenske juletraditioner kan man ikke forestille sig.

Opskrift: Æbleskiver med æble og kanel

ca. 40 stk

10 æg | 1 tsk salt | 175 g smør | 110 g sukker | 25 g finthakkede valnødder | 2 tsk kanel | 3 tsk bagepulver | Revet skal af 2 citroner | 4 dl sødmælk | 400 g hvedemel | 4-6 madæbler | Smør til stegning

Pisk æggehviderne stive med saltet. Smelt smørret i en gryde over lav varme og sæt det til side. Pisk æggeblommerne sammen med sukkeret. Når sukkeret er opløst, tilsættes valnødder, kanel, bagepulver og citronskal. Hæld halvdelen af mælken og tilsæt derefter melet lidt ad gangen, mens der piskes. Tilsæt det sidste af mælken og derefter det smeltede smør. Vend de piskede æggehvider i dejen lidt ad gangen. Lad dejen hvile i køleskabet en time eller mere.

Skræl æblerne, skær dem i tern og sauter ternene hurtigt i smør på en pande. Sæt dem til side. Smelt smør på en æbleskivepande og fyld hullerne med dej til kanten. Læg et æbletern i midten af hver æbleskive. Brug en strikkepind til at vende æbleskiverne – og til at tjekke, om de er gennembagt.

Server med flormelis, blåbærsyltetøj og hjemmelavet gløgg.