Kåre Gade: Gretes Julekager og resten af husets opskriftssamling er et historisk dokument

Engang vil en kommende svigerdatter, født sidst i 1980’erne, give opskrifterne videre til sine veninder eller familiemedlemmer. Så vil de komme til at hedde Christinas Klejner, Beatrices Brunkager og Camillas Kringle. Men det lyder ikke rigtigt... Foto: Kåre Gade/Iris

Kåre Gades families håndskrevne opskriftssamling er et personalhistorisk dokument - kun lavet af kvinder. Årene, der svandt, står skrevet i fedtpletter, æggeblommestænk og patinerede pigenavne. Her følger opskriften på Gretes Julekager

Det er advent, frostvejr og lørdag eftermiddag. Fruen er ved at bage, og den ældste er ude og se på en lejlighed, som han tænker på at flytte ind i. Selv sidder jeg ved min computer og multitasker. Jeg har oprettet et dokument med en arbejdstitel, som ret præcist beskriver, hvad min opgave er, men er tilsvarende upræcis med hensyn til, hvordan jeg løser den. Mens jeg venter på, at det ordner sig, surfer jeg målløst rundt på internettet.

Da jeg vågner, er det mørkt udenfor, og der er ingen andre hjemme. Det dufter fra køkkenet. Jeg tænder lyset over spisebordet, hvor nogen har bygget et mindre bjerg af pebernødder. På toppen ligger en seddel, hvor der står ”Fingrene væk”.

Mens jeg spiser pebernødder og drikker mælk, bladrer jeg i husets håndskrevne opskriftssamling. Det går op for mig, at jeg holder et potentielt personalhistorisk dokument i hænderne. Årene, der svandt, står skrevet i fedtpletter, æggeblommestænk og patinerede pigenavne: Gretes Julekager, Helenes Havregrynskugler, Mariannes Vanilleis, Fros Småkager, Gerdas Gærkringle. Et livs relationer i bageopskrifter. Her er ingen Flemmings Finskbrød eller Verners Vanillekranse. Dette er kvindeterritorium. Fingrene væk.

Jeg hører fruen sætte nøglen i hoveddøren og skynder mig op på mit kontor med en håndfuld pebernødder. På Danmarks Statistiks hjemmeside kan man se, hvor mange der navngiver deres døtre Grete eller Marianne. Det er der ingen ved deres fulde fem, der har gjort de seneste 25 år. Mine jævnaldrende har fået bedstemornavne. Engang vil en kommende svigerdatter, født sidst i 1980’erne, give opskrifterne videre til sine veninder eller familiemedlemmer. Så vil de komme til at hedde Christinas Klejner, Beatrices Brunkager og Camillas Kringle.

Men det lyder ikke rigtigt.

Opskrift: Gretes Julekager

Nok til hele december måned

500 g lys sirup | 500 g mørk sirup | 250 g smør | 60 g farin 4 tsk stødt nellike | 4 tsk stødt kardemomme | 2 spsk kanel | 60 g sukat | Revet skal af 1 citron | 1 1/4 kg hvedemel | 1 brev potaske | 80 g mandler | 1/4 kg hugget sukker

Sirup, smør og farin smeltes ved jævn varme og under omrøring i en stor gryde, hvorefter denne tages af komfuret. Krydderier, sukat og citronskal blandes i en skål med melet. Potasken røres i sukkermassen, derefter melblandingen. Bland grundigt og stil til side, mens mandlerne skoldes, smuttes og hakkes. Sukkerknaldene lægges i en plastikpose og knuses til fint mel med en kagerulle. Mandler og sukker røres
sammen med grydens indhold. Brug evt. hænderne. Det er hårdt arbejde.

Dejen stilles køligt, gerne natten over. Rulles ud – ikke for tyndt – på en bordplade, der er drysset med en smule mel. Stikkes ud, lægges på en plade med bagepapir og bages i 8 minutter ved 175°. Kagerne vil hæve en smule, hvorefter de falder ned igen.