Sådan hjælper du dit barn til en god skolestart

Som forælder hjælper du bedst dit barn til en god skolestart ved at lade være med at dele for mange bekymringer og forventninger før den store dag, skriver familievejleder Lola Jensen. Læs eller genlæs et uddrag fra hendes bog "Den store bog om skolebørn" her

Der er virkelig mange tanker, man som forældre ikke behøver dele med Junior, før det går løs. De fleste bekymringer viser sig jo alligevel at være helt "forgæves“, skriver Lola Jensen. Foto: Thomas Vilhelm
Der er virkelig mange tanker, man som forældre ikke behøver dele med Junior, før det går løs. De fleste bekymringer viser sig jo alligevel at være helt "forgæves“, skriver Lola Jensen. Foto: Thomas Vilhelm.

Så, nu gælder det! Alle har holdt øje med vejrudsigten og håbet på sol og blå himmel, for det er altid noget særligt at byde velkommen i det fri med tale og fællessang.

Der er noget særligt over det, når man skuer ud over en flok forventningsfulde elever og forældre. 

En masse voksne har gjort et kæmpe forarbejde, men hvad mon drengen eller pigen, der nu for alvor må vinke farvel til dagslang, ubekymret leg og i stedet siger goddag til 10 års skolegang med krav, der kun vokser dag for dag, tænker?

Nogle børn bliver så skuffede, når de opdager, at skolen ikke var den fest, som de følte, de var stillet i udsigt, og når det viser sig, at reglerne i skolen er helt anderledes og endda mere stramme end i børnehaven.

Måske har børnene fået opfattelsen af, at den fri leg fortsætter i skolen, og de glæder sig derfor til at hive Littlest Pet Shop og Nintendo op af tasken hver dag for at vise det frem til kammeraterne.

ANNONCE: Køb bogen her

For forældre gælder det om at ruste sig til at modtage et barn, der efter anden skoledag meddeler: "Jeg vil ikke gå i skole, det er kedeligt“.

Forældre skal kunne rumme, at barnet måske slet ikke synes, det er fedt at skulle sidde stille og lytte til, hvad læreren siger, og måske overhovedet ikke kan se det fantastiske i at få 27 nye venner, fordi savnet efter alle legekammeraterne og fri leg i børnehaven bare er større. Især drenge, som ellers ikke er de mest meddelsomme, vil ved spørgsmålet:

"Er du glad for at gå i skole“ svare et sikkert "nej“.

Og spørg ham i 1. klasse, hvad der er det bedste fag i skolen, og han vil svare: "Frikvartererne“.

Men undlad helt den type spørgsmål. Undlad også at gå for meget ind i barnets skuffelse ved enten at gå i den ene grøft og sige:

"Åh, giv det nu en chance, unge mand, du har gået der i to dage“ eller ryge i den anden grøft og på tredje skoledag gå til læreren (imens barnet lytter): "Sker der ikke nok? Han synes allerede, det er kedeligt at gå i skole“.

Heldigvis kan forældre gøre meget for, at skuffelsen hos barnet ikke bliver alt for stor. Det begynder med forventningerne – og bekymringerne.

Forældre (især mødre) kan vælge (læs: kæmpe for, da det virkelig er en personlig kamp for mange i dag) at skrue ned for de mange unødige forhåndsbekymringer og forventninger (de smitter barnet) på vegne af det kommende skolebarn og især sig selv I rollen som forælder til en nystartet en af slagsen.

Der er virkelig mange tanker, man som forældre ikke behøver dele med Junior, før det går løs. De fleste bekymringer viser sig jo alligevel at være helt "forgæves“.

Dernæst kan man som forældre dæmpe førskolespørgsmål og formaninger hjemmefra.

Barnet risikerer at komme i skole med blæst midterskilning, fordi mor og far har været så opsatte på at finpudse barnets skoleparathed i månederne op til skolestart i stedet for at lade barnet styre, hvor meget det har lyst til at snakke legekammerater, lærere og lektier.

Eventuelt kan omgivelserne med en sætning som: "Sikke nogle fine rokketænder, du har. Du ligner en, der snart skal i skole“ forsøge at skabe en åbning for skolesnak hos barnet. Måske bider barnet på, måske ikke. Men ro på, der er 10 år forude til skolesnak.

Forældre kan også medvirke til, at skuffelsen ikke vokser til uanede dimensioner, når barnet fx spørger, om det så er okay at tage alt det legetøj, man vil, med i skole.

I stedet for blankt at afslå med et: "Nej, er du tovlig, legetøj hører ikke til i skolen. Du skal jo gå der for at lære at læse og regne“, kan det gøres på nænsom vis ved i stedet at sige:

"Dine klassekammerater kan komme med hjem og lege på skift, så kan de se dit legetøj“.

Og så i øvrigt fra dag et og en rum tid fremover sige til barnet: "Nu skal jeg hjælpe dig med, at tasken indeholder det, der gør din dag mere overskuelig“, for ellers kan tasken på tredjedagen snildt rumme for tusind kroner legetøj plus en Game Boy.

Barnets skolestart ligger ofte i forlængelse af nogle ugers ferie. Ferietid er ofte sukker, sødt, slinger og slaphed, og det er jo netop det, der gør det til ferie.

Men men, men … med tanke på den forestående skolestart er det værd at investere i lidt førskoledisciplin på disse områder.

Forældre kan derfor hjælpe barnet til en større skolestarts-overskudsfølelse ved at genindføre sunde måltider med mindre sukker og almindelig sengetidsrytme en uge op til barnets skolestart.

Lolas linjer

Hjertestarter og iltapparat kan blive et must på første skoledag, for hvis klasselokalets i forvejen for få kvadratmetre også skal rumme bonusfar og bonusmor samt mindre søskende fra dine, mine og vores, kan det blive svært at rumme for barnet.

Det er selvfølgelig en skøn tanke at have lyst til at vise de øvrige forældre, at selv om vi "leverer“ et skilsmissebarn til første skoledag, så kan vi skam samarbejde – alle fire. 

Men der bliver simpelthen for mange at forholde sig til for barnet, når der står hele fire voksne bagest i klassen og følger med.

Desuden er mindre søskende uegnede til deltagelse på første skoledag, da de er mere forstyrrende end til gavn og derfor tager en del fokus fra det, dagen skal handle om, nemlig god skolestart til storebror eller -søster.

Så pap-, sted-, bonusforældre, dine, mine og vores søskende henvises til deltagelse ved de sociale arrangementer, som ofte afholdes ude eller I gymnastiksal eller fællesrum, hvor kvadratmetrene tillader det og ikke udsætter forsamlingen for åndenød. 

Barnets biologiske forældre er med første skoledag, og far og mor skal denne dag – og resten af barnets skoletid – gøre et grundigt stykke arbejde for at holde hinanden lige opdateret omkring årets gang i Skolen ved Lidenlund.

Således skal den forælder, hvor barnet måske har sin primære base, sørge for, at den anden forælder får alle informationer og mulighed for at tilmelde sig forældremøder og sociale arrangementer, ligesom der skal orienteres om klassefællesskabet, legerelationer, sportsarrangementer og fødselsdagsinvitationer.