De er ængstelige og stressede. De er udafreagerende og fungerer dårligt i skoler og institutioner.
Det er de børn, vi hører om i medierne, som må stå på venteliste for at få en tid til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.
Og så er de er en del af Sundhedsstyrelsens statistikker, som viser, at 15 procent af alle børn oplever at have været i behandling for en psykiatrisk lidelse, inden de fylder 18 år.
Det høje tal overrasker Lisbeth Kortegaard, psykiater med mange års erfaring fra den offentlige børne- og ungdomspsykiatri, men i dag konsulent med egen praksis.
For mange af børnene er slet ikke at betegne som psykisk syge – de har problemer på forskellig vis, ja, men at påklistre dem en diagnose giver ikke mening.
I stedet mener hun, at børns mistrivsel ofte handler om uhensigtsmæssige mønstre i familien og i daginstitutioner og skoler.
Her er tre gode råd fra psykiater Lisbeth Kortegaard til forældre, der har mistanke om, at deres barn lider af en psykisk sygdom:
Tænk på helt almindelige ting, der påvirker et barns trivsel. Får barnet tilstrækkeligt med søvn, varieret kost, motion? Tilbringer barnet mange timer foran en skærm? Tag hånd om barnets og familiens livsstil.
Tænk på, om der er ting, der stresser barnet i særlig grad. Det kan være problemer med at følge med i skolen, kammeratskabsproblemer, uro i klassen, mangel på lærerressourcer. Det kan også være andre i familien, forældre eller søskende, der har problemer, der påvirker barnet. Tag hånd om de problemer, der kan påvirke barnet negativt.
Lyt til de professionelle og andre omkring barnet, der gerne vil give råd og vejledning. Men lyt først og fremmest til din egen intuition. Du er den største autoritet, når det gælder dit barn. Sig ja til eventuelle tilbud om hjælp, du oprigtigt tænker vil gavne dit barn. Det er aldrig for sent at sige fra eller sige stop.