Meget af snakken om skolens muligheder, mas og mangler handler i disse tider mest om skolens andel i dette.

Men mange af de bedste muligheder for en positiv skoledag skabes i familien, der „pakker“ barnets mentale rygsækinden afgang hjemmefra – og her tæller det hele med, lige fra „godnat og sov godt“ til morgenens førstehåndsindtryk.

Væk barnet så tidligt, at det bliver muligt at få krop og sjæl af sted samtidig. En god morgen handler ikke om at være så heldig at møde sent.

Det handler i stedet om at stå op i forhold til den tid, der skal bruges, så børn og voksne og krop og sjæl kan komme godt og samtidig ud ad døren.

ANNONCE: Køb bogen her

Et stigende antal børn ankommer med kroppen kl. 8.00 (hvis de når det til tiden), mens barnets sjæl først ankommer i slutningen af anden lektion, fordi familien ikke har fået indarbejdet en god morgenrutine.

Det giver ikke den bedste medvind til barnets skoleentré, og det kniber med at tåle modstand, uden at der reageres alt for kraftigt i forhold til det skete – pigerne har lettere til gråd, mens mange drenge reagerer udad.

Det er tydeligt at se i barnets ansigt (særligt drenges), når det pludselig bliver klar til at modtage undervisning kl. 10.00.

Men fra kl. 8.00 til 10.00 nåede skolens personale sikkert endnu en gang at overveje, om det mon var ADHD, OCD eller noget helt tredje, drengen var ramt af …

Igen blev han reddet på målstregen, da den længe ventede sjæl meldte sin ankomst til skolen. Det gav ham lidt mere overskud til at modtage læring samt til at kode og aflæse klassens sociale fællesskab resten af dagen.

Det er egentlig så ganske lidt, der skal til for at sende familiens medlemmer af sted med krop og sjæl samtidig. Det handler bare om at stå op, når uret ringer.

Familier i dag har ure med slumre- og snooze-tid, hvilket resulterer i, at forældre står senere op, end de burde, og derfor alt for sent kaster sig ud af sengen og direkte ind på børneværelset:

"Se nu at komme op, du skal nå at have lidt mad, vi går snart“. "Det er da vist ikke lige op over“, tænker et søvnigt hoved henne fra juniorsengen ved synet af en forælder iført nattøj og morgenhår.

(Det sker heller ikke sjældent, at forældre møder barnet i sofaen i stuen, hvor det har "hængt ud“ sammen med morgen-tv den sidste times tid).

En god morgen har fire faser

De fleste børn har brug for omkring en times tid om morgenen, hvis det skal være et helt og samlet barn, der kommer af sted. Del derfor morgenen op i fire overordnede faser (og flere små, hvis det er mere overskueligt for barnet).

Første fase, 10 minutter, har barnet efter en hyggelig vækning brugt til at komme ud af sengen og hen til morgenbordet. Dernæst er der 20 minutter til morgenmad, 15 minutter til påklædning og 15 minutter til at komme godt ud ad døren.

Sørg for familiemorgenfreden ved at følge de fire faser og få oveni den store gevinst, at barnet har fået gode tanker indenbords fra morgenstunden og har fået øvet praktiske kompetencer ved at klare tingene selv. 

Første fase: Morgenvækningen

En tålmodig forælder vækker barnet på en helt ustresset måde. Der er endda skabt plads til, at barnet kan få de to kald, som føles rigtig dejligt:

Det første stille "godmorgen“, hvor lyset ikke tændes, barnet får et kys på kinden samt en orientering om, at der bliver kaldt igen om 10 minutter, og at det indtil da kan gasse sig i sengen.

Der er ikke noget bedre end at ligge i sin seng og vågne langsomt, mens man kan høre forældrenes puslen i køkkenet. Andet kald gives så til barnet efter de 10 minutter, hvor barnets lyst til at stå op er betydeligt større end de morgener, hvor stressede stemmer råber irriterede kommandoer ud i fællesrummene.

Og lysten til at stå op kan stige yderligere, hvis barnet ved, at der venter et veldækket morgenbord med flere morgenmadsvalg og stearinlys på bordet samt en dejlig ro i rummet. Når den slags morgener er blevet indøvet i familien, får det ofte forældrene til at sige: „Var det bare det, der skulle til“? Ja, det var det!

Sluk for tv og tænd for rundbordssnakken ved morgenmaden

For sent op om morgenen, et tændt tv, der holder barnet naglet til den samme plads, en støjende radio i køkkenet, der orienterer forældrene om verdensurolighederne og vejrudsigten, og en skinger forældrestemme – "Skynd dig nu, ellers kommer vi for sent“ – giver ofte en "morgensnak“, som de fleste børn vælger at lukke af for (og så lukker de af for det hele, også de vigtige informationer, som kommer indimellem).

Den gode start på dagen får oplagt bedre vilkår, hvis der slukkes helt for alt det elektroniske isenkram og i stedet skrues op for den gode, dannende samtale, der giver så meget mere til barnet:

"Hvor bliver det spændende at se 9. Klassernes teaterstykke i dag, jeg har læst, at det handler om den gode kammerat“.

Den efterfølgende rundbordssnak lader barnets batterier kraftigt op og ruster barnet til de mange små "stød“, livet kan give i løbet af en dag sammen med mange mennesker, og samtidig fyldes barnets hjerne ikke med al mulig unødig støj om skoleskyderier, skattesager og salmonella.

Anden fase: Morgenmaden

Anden fase, 20 minutter, får barnet nu til morgenmaden.

Måltidet indledes med "værsgo, din morgenmad er klar“, og herfra styrer barnet selv sin appetit.

Især mødre skal passe på med ikke at tage appetitten fra barnet med "spis nu“, "kom nu i gang“, "du hænger over den mad“, „det er alt for lidt, du spiser“, "er du klar over, hvor langt du havde været, hvis du var startet første gang, jeg sagde det“ – alle mulige andre emner end mad og appetit er velkomne ved rundbordssnakken, men husk at respektere det barn eller den voksne, der er en langsom morgenstarter, og som derfor ikke orker alle mulige spørgsmål så tidligt på dagen.

Der kan gives en enkelt besked om, at "om fem minutter rydder jeg morgenmaden væk“, men ellers bliver der sagt velbekomme 20 minutter efter måltidets start, uanset hvor langt barnet måtte være kommet med sin mad, og uanset at det med bebrejdende tonefald siger:

"Jamen, jeg har jo ikke fået noget mad endnu“. Lige der sparer forældre alle bebrejdelser ("Men du skal ikke sige, at jeg ikke har forsøgt at få dig i gang. Det er det samme cirkus med dig hver morgen, og nu er det altså for sent, og du kan kun takke dig selv for, at du ikke fik noget mad“!) og siger blot:

"Det kan jeg se, men det er tid at tage tøj på“. Man har allerede gjort barnets tøj klar der, hvor barnet plejer at tage sit tøj på, og går selv i gang med at rydde væk fra morgenbordet.

Måske skynder barnet sig så at spise, og derfor er det barnets tallerken, der tages sidst. Måske protesterer barnet højlydt, og det skal bare ignoreres.

Tredje fase: På med tøjet

I morgenens tredje fase, 15 minutter, skal barnet i tøjet – det tøj, forældrene har husket at lægge frem allerede aftenen før.

Der er nu oplagte betingelser for, at forældrerollen ryger i det røde morgenfelt, fordi tiden er begrænset, fordi tålmodigheden er ved at rinde ud, og fordi der måske stadig er lidt "jeg skal liige …“tilbage i barnet fra selvstændighedsfasen – eller måske fordi der ikke er den mindste "selvhjælpsaktivitet“ at spore hos barnet.

Denne forældretilstand kan så let fremkalde en masse "øv“-sætninger fra forældremunden – "Hvor mange gange skal jeg sige det? Det flæberi nytter jo ingenting. Gå nu i gang med at tage det tøj på. Er du klar over, hvor langt du havde været nu, hvis du var startet med det samme“?

Det er sikkert menneskeligt. Men det er ikke spor smart, for det virker kun mod hensigten, så her gælder det om at finde det bedste frem i sig selv og gå konstruktivt til værks.

Lad ingen ord falde om tøjet i de 15 minutter, barnet har til opgaven. Tal om alle mulige andre ting: "Jeg glæder mig til at komme på arbejde i dag, for der starter en ny kollega“.

"Du skal give mig tøj på“, siger barnet, mens forælderen blot snakker videre: "Jeg lægger vores madpakker ud i taskerne, mens du klarer tøjet … Hold da op, hvor er der faldet meget sne … Det bliver da sjovt at lege med sne i eftermiddag på fritteren“.

Barnet får sine 15 minutter til opgaven, og er der slukket for både det "røde forældrefelt“ og tv, har barnet optimale betingelser for samarbejde.

Fjerde fase: Klar-parat-start – afgang

Når morgenmaden er vel sunket, og der forhåbentlig har været tid til en hyggelig snak ved bordet, og når barnet selv har taget tøjet på inden for de afsatte 15 minutter, ja, så er familien nået til morgenens sidste fase, som der også er afsat 15 minutter til.

Denne fase begynder med tandbørstning, der for mange børn ikke er forbundet med den største vellyst. De anbefalede to minutter har det med at skrumpe ind til 2-10 sekunder, hvis barnet selv har det fulde ansvar for at få gnubbet bisserne.

Det er ikke helt nok til at holde Karius og Baktus stangen, så indtil barnet er cirka 10 år, er forældrene medhjælpende assistent på tandbørstningen.

Måske børster barnet selv først, og derefter børster mor og far efter og viser, hvordan selv den bagerste tand kan skrubbes ren.

Eller barnet begynder at overtage morgentandbørstningen omkring 9-årsalderen, mens forældrene beholder aftenansvaret til barnet er 10 år og efter den tid husker at kigge over skulderen (især med drengene) for at tage ansvaret for at bevare den hvide perlerække i barnets mund.