Jóanes Nielsen er uden sammenligning den vigtigste nulevende færøske lyriker. At læse hans digte er noget af det nærmeste, man i nordisk litteratur kommer på en moderne udgave af Walt Whitman. Nielsen er således som den amerikanske nationalskjald en digter, der har en eminent evne til gennem katalogiske opremsninger af konkrete sansninger at skabe en poetisk, næsten hymnisk form, hvor digteren udmaler den færøske virkelighed i dens fascinerende mangfoldighed.
Modsat Whitman er det dog ikke optimisme og vitalistisk forbrødring, der kendetegner Jóanes Nielsens profetisk ladede opråb til sit folk. Nielsen er bestemt ikke en digter, der bekender sig til den moderne virkelighed. En prægnant formulering lyder: "De tider er forbi hvor tilværelsen var enkel som en brugsanvisning til vækkeure/ Jeg er et levn fra en civilisation der vidste at sætte pris på et glas med vand i."
Søger man kort og godt efter litteratur, der befatter sig med en moderne virkelighed med livsstilsanalyser, spindoktorer og netdating, er Nielsen blandt de sidste digtere, man skal gå til. Hans digte er derimod fyldt med "petroleum", "hvalspæk", "tjære" og "lort". Der drømmes om en svunden tid - vemodigt, vredt, sarkastisk, rørende og oftest i inciterende poetiske billeder.
Kan man på en række punkter finde Nielsens sociale kritik noget altmodisch og regressiv, når den til gengæld i visse af sine agendaer frem til formuleringer, der i hvert fald aftvinger denne anmelder respekt. Det gælder for eksempel i digterens opgør med den missionske færøske kristendom, der får følgende skudsmål: "jeg bryder mig ikke om synden og bodssalmerne/ Disse stinkende remser af selvhad og lænkede drømme/ Jeg vil have de storslåede salmer der næres af overskud/ Broer af sultne, glubske ord."
Og hermed er vi nået frem til titelformuleringen fra udvalget af Jóanes Nielsens digte, som Erik Skyum-Nielsen smukt har oversat, og som hermed anbefales på det varmeste.
Jóanes Nielsen: Broer af sultne ord. Oversat af Erik Skyum-Nielsen. 51 sider. 134 kroner. Forlaget Torgard