Nærværende beretning om oktober 1943

Danske flygtninge i Sverige. Oktober

Danske flygtninge i Sverige. Oktober 1943. Foto: . / Scanpix

Alle, der interesserer sig for redningen af jøderne og besættelsestidens sprog, fordomme og diskussionstemaer, bør læse Otto Gelsteds genudgivne bog Jøderne i Husaby

At læse den glemte roman Jøderne i Husaby (1944) er som at blive lukket direkte ind i det almindelige Danmark oktober 1943. Otto Gelsted (1888-1968) skrev kun denne ene roman, og den er da heller ikke meget bevendt som roman. Men som dokumentation af forholdene omkring jødernes flugt til Sverige og især deres liv i svenske småbyer efter flugten er den enestående.

For Danmark i 1943 rykkes jo med de danske jøder op i Sverige, og danske særheder bliver tydeligere blandt disse emigranter. Alle, der interesserer sig for besættelsestidens samtid, dens sprog, fordomme, diskussionstemaer, dens livsfølelse, bør læse denne såkaldte roman.

LÆS OGSÅ: Sådan lyder fremtiden for dansk digtning

Tror man fortiden stille til forskel fra vores larmende nutid, så hør støjen i København i 1943: Radioen larmer for aabne Vinduer. Damer kaster sig som Lystmordere over det værgeløse Klaver og piner Sjælen ud af det, ALLE fløjter fra Bybudet til Kontorchefen, Gaderne fra Amagerbrogade til Frederiksberg Runddel er en Vagtparade af Mennesker med en hæslig Grimasse af truttende Læber som Rumpen paa en syg Kat og en ustandselig Trilren af falske Toner ud fra Tomrummet i Hjernen. Og saa tier jeg endda om Hundene , om den hylende Skødehund, der er spærret inde i Tredjesales-Lejligheden, mens dens søde Mor er ude til Aftenselskab.

Sådan lød det også i min barndoms København omkring 1950, men nu er alle disse lyde borte i bilstøj, og de fløjtende mennesker taler i stedet højlydt i mobiltelefon, hvis de da ikke stille går rundt med et indre gungrende musikunivers i øretelefonerne.

Sådanne rigtige sansninger rummer denne bog, at man vågner op af en glemsel og siger, ja, sådan må det have været at være med på flugten, som Gelsted var det disse oktoberdage sådan må det have været mellem disse mennesker af alle slags, der blev indsluset på tomme hoteller i det svenske landskab.

En smart sjæl kalder på forsiden bogen for En autentisk roman fra 1944. Sikkert et salgstrick, men sandt på en ganske særlig måde: sand som rapport om dansk sprog, handlemåder og forestillinger et kort tidsrum i efteråret 1943.

Hovedpersonen Tingsted er kun et svagt navneskjul for Gelsted selv, der går rundt som ikke-jøde mellem de danske jøder i Sverige og gengiver deres historier under formlen: Tingsted møder NN, der fortæller ham sin historie, hvorpå den yderst troværdige fortælling om lidelse, sult og tortur gengives.Kværulanter, krakilske kvinder, fidusmagere findes som blandt alle andre også hos disse eksilerede jøder, og Gelsted indføjer dem alle i sin rapportroman, der også omfatter et spartansk selskab, hvor jøder diskuterer zionisme, antisemitisme, og jøder, der som tyskere holder med Tyskland mod deres egne racefæller. Eller er det at være jøde overhovedet en race ligesom negerne? Sådanne diskussioner føres netop i tidens sprog. Det Palæstina, der er ved at blive til, får følgende udsagn med af en jøde: (Jøderne) er allerede i Færd med at udvikle sig til Imperialister og true Araberne i deres Kamp for at opnaa national Frihed. Det maa ikke glemmes.

Gelsteds roman har været glemt, siden den i 1946 blev genudgivet i Danmark under titlen Flygtningene i Husaby. Men egentlig udkom den på svensk i 1944 under den rigtigere titel Jøderne i Husaby, men den kunne næsten lige så godt have heddet Danskerne i Husaby for den er noget så sjældent som en samtidig rapport fra et tidsrum. En horisont af en livsverden 1943 gengivet næsten uden fiktionens omskrivning. På den anden side kan den også bruges til en undersøgelse af, hvad der gør den til en dårlig roman. Men man rives med af det autentiske.

Selv skønmaleriet af Danmark set med de flygtendes øjne emmer af autentisk sentimentalitet: Den jydske Hede med Lyngen i Blomst og Fatamorganaer i Kimmingen, Aalborgs Cementfabrikker med deres høje Skorstene, hvis Røg vajer som Fjerbuske paa en Hjelm.

Jovist, lyrikeren Otto Gelsted skriver prosa om danske jøder i Sverige. Men han skriver også alle samfundslags dansk 1943 og hvor hører man ikke klangen af fortidigt sandt sprog i bare så banal en sætning: De er Patriot, og De har naturligvis Ret. Lad os tale om noget andet. Høfligheden, ordene og det at give den anden ret, det har vi ikke mere. Men vi kan stadig godt mærke, at sådan var de mennesker i oktober 1943. Sådan talte de og forstod sig selv! Et hørerør til oktober 1943 på begge sider af sundet.