Sårbarhedens kultur

"Man har i de senere år set et utal af akademiske forsøg på at beskrive disse forandringer, men meget få har nået samme klarhed i analysen som Thorup," skriver Asger brandt i sin anmeldelse af 'Sårbarheder. Globalisering, militarisering og terrorisering fra Murens fald til idag'.

Idéhistorikeren Mikkel Thorup diagnosticerer på fremragende vis udviklingerne i Vestens selvforståelse i de seneste 25 år

Få dage før et terroranslag i Boston dræbte tre mennesker, blev præsident Obamas lovforslag om en stramning af USAs våbenlove afvist af Kongressen. Siden det skoleskyderi, der foranledigede lovforslaget, er der i USA blevet skuddræbt over 1000 mennesker om måneden.

Mens det ikke er et antal, der i overvældende grad synes at forfærde hverken befolkningen eller Kongressens politikere, så var der til gengæld ingen grænser for, hvilken frygt og forfærdelse bomben i Boston kastede af sig. Sådanne stemninger af frygt har meget lidt at gøre med rationelle risikokalkuler, men uanset hvor overdrevne de indimellem kan synes at være, så må man tage dem alvorligt, alene fordi de i de seneste årtier har haft kolossal indflydelse på verden.

LÆS OGSÅ: Boganmeldelse: Dansk møde med Afrika

Det er denne udvikling, den århusianske idéhistoriker Mikkel Thorup tager under behandling i sin fremragende nye bog Sårbarheder. Tesen er, at vi i Vesten er blevet stadig mere optaget af, at vore samfund i en lang række henseender er uhyre sårbare. Naturligvis spiller datoen den 11. september 2001 en væsentlig rolle i den historie, men Thorups undersøgelse interesserer sig ikke så meget for de ydre begivenheder som for de forandringer, der er sket i vores måde at opleve verden på.

Der er siden Berlinmurens fald sket noget med den måde, hvorpå vi oplever frygt. I de seneste årtier er vores frygterfaring kommet til at minde stadig mere om den, man kan opleve i Det Gamle Testamente, hævder Mikkel Thorup.

Her er frygt og rædsel en følelse, der retter sig imod det uudgrundelige nedslag af amorfe og ubestemmelige kræfter, som man helt ser sig underkastet. Moderniteten har ellers virkelig bestræbt sig på at gøre op med denne arkaiske skræk. Vi har overalt forsøgt at lokalisere frygtens årsager, og hvor det var muligt at eliminere dem. Også i de gode gamle dage under den kolde krig var der bestemt meget at frygte, men man vidste altid, hvem der var fjenden, og det var let at se, hvad han var ude på. Han var konkret og håndterbar, og det var let at gennemskue hans hensigter.

Den nyere oplevelse af, at vore samfund skulle være særligt sårbare, lader til at hænge sammen med, at fjenden ikke længere er nem at identificere og lokalisere. Som Thorup bemærker, kunne det være meget rimeligt at tolke de grundlæggende træk ved al-Qaeda som tegn på deres svaghed.

De har ikke en ordentlig organisation, men kun et løst netværk. De har ikke nogen territorial base, men må gemme sig i de få ukontrollerede hjørner af verden. Men i stedet for at se disse forhold som svagheder, ser vi dem som styrker, der gør Vesten så meget desto mere udsat.

De kan skjule sig overalt, og de har organiseret sig på en måde, hvor man ikke kan få øje på dem. Frygten nærer sig af, at man ikke rigtig ved, hvad man har med at gøre.

Vores frygt for terroren kommer dermed til at minde om den frygt, barnet nærer for det uhyre, det om natten forestiller sig ligger under sengen. Netop fordi man ikke kan se det, er der ingen grænser for, hvad man kan tillægge det.

Man har i de senere år set et utal af akademiske forsøg på at beskrive disse forandringer, men meget få har nået samme klarhed i analysen som Thorup.

Der skal nok være de læsere, der vil føle sig stødt over tonen i Thorups fremstillinger, og det føler han sig da også nødsaget til at forberede læseren på.

Man vil ikke her støde på de moraliserende adjektiver, man plejer at tage i anvendelse i sådanne sammenhænge. For Thorup er det ganske uinteressant at fordømme bin Laden og ikke mere interessant at forarges over Bush-regeringens verdensbillede. Hvad det gælder om, er at analysere deres udsagn, for derigennem at nå frem til den egentlige struktur i deres tanker.

En sådan analyse kræver en nøgternhed, der i sit sprog kan virke ufølsom på grænsen til det kyniske, men metoden er uhyre frugtbar.

Hvis man vil forstå monsteret, må man være parat til at se det i øjnene, og det er netop Mikkel Thorups helt kølige analyse, der sætter ham i stand til at forstå den internationale politiske scenes aktører en hel del bedre, end de nogensinde har forstået sig selv.

I et større perspektiv indskriver Mikkel Thorups bog sig i et opgør imod den tradition for forståelse af politik, der alene ser politikken som et spil imellem rationelle inter- esser. Ser man bort fra den rolle, følelserne spiller, er der meget, man ikke forstår.

Én af de mange interessante referencer i Mikkel Thorups frygtindgydende noteapparat, den franske politolog Dominique Moïsi, hævder, at tre forskellige følelser dominerer i tre forskellige dele af verden.

I Asien dominerer troen på, at i morgen vil blive bedre end i dag. I Mellemøsten dominerer følelsen af, at Vesten kun er ude på at ydmyge muslimerne, og i Vesten dominerer følelsen af frygt og oplevelsen af, at i morgen bliver værre end i dag.

Hjemmesiden Iraq Body Count kan fortælle, at der den 15. april dagen efter bombeattentatet i Boston blev dræbt 60 mennesker i Irak ved 11 forskellige bombeattentater.

I den efterfølgende uge var der ikke én dag i Irak uden bombeattentater med dødelig udgang. Det var en helt almindelig uge i Irak og ikke noget, der hensatte irakerne, endsige verden, i en tilstand af kollektiv forfærdelse og sorg.

I al vores civilisation er vi blevet langt mere sårbare end dem, der har meget mere at frygte. Måske ulvens tilbagekomst i Danmark og de modstridende følelser, den vækker, er en del af samme historie. Det frygtelige, vi engang udryddede, vender nu tilbage som en uskyldig påmindelse om den vildskab, der engang omgav os.

Også her står vi over for valget: Vil vi lade os terrorisere af vores arkaiske forestillinger, eller kan vi lære at håndtere, at der er ting, der ikke fuldstændig er underlagt vores kontrol?