10-årige Emma: Hvorfor skal julen være uhyggelig?

De nye julekalendere, Danmarks Radio og TV 2 laver, er for uhyggelige, mener 10-årige Emma Nord Hansen

Privatfoto.
Privatfoto. .

Kære Danmark Radio og TV 2.

Jeg hedder Emma og er 10 år gammel. Jeg elsker hyggelige julekalendere. De nye julekalendere, I har lavet, er så uhyggelige, at jeg bliver meget bange og har svært ved at få det ud af mit hoved. "Juleønsket" fra sidste år var så uhyggelig, at jeg stadigvæk godt kan blive bange, når jeg tænker på dæmonen.

Derfor har jeg ikke lyst til at se de nye julekalendere, I laver. Jeg synes, julen skal være hyggelig, ikke uhyggelig.

Kunne I ikke godt lave nogle lidt hyggeligere og sjove julekalendere, som man kan grine af - også for store børn.

Det er lidt kedeligt at blive ved med at se de samme julekalendere igen og igen.

Emma Nord Hansen, Østerbyvej 8, Herning.