De 10 vigtigste ord at forstå til et folketingsvalg

Hvad er kredsmandater, forholdstalsmetoden, dronningerunden og et repræsentativt demokrati? Få de korte, klare svar her

Aktivitet i folketingssalen på Christiansborg ved folketingets åbning 2018. Folketingspolitikerne fungerer som en slags repræsentanter for almindelige danskere.
Aktivitet i folketingssalen på Christiansborg ved folketingets åbning 2018. Folketingspolitikerne fungerer som en slags repræsentanter for almindelige danskere. . Foto: Liselotte Sabroe/ Ritzau Scanpix.

1. Repræsentativt demokrati

Demokratiet i Danmark kaldes et repræsentativt demokrati. Det betyder, at danskerne vælger de politikere, som skal repræsentere dem og tage beslutninger på deres vegne. Folketingspolitikere er altså en slags stedfortrædere for almindelige danskere.

2. Folketingets sammensætning

Det danske parlament hedder Folketinget og består af 175 medlemmer i Danmark, 2 i Grønland og 2 på Færøerne. Det er Folketingets medlemmer, der vedtager de love, der skal gælde i det danske samfund blandt andet finansloven, som er Danmarks husholdningsbudget.

3. Valgår

Der skal afholdes valg til Folketinget mindst hvert fjerde år, som det står anført i Grundloven. Det år kaldes populært for valgåret.

4. Opstillingsberettiget

De partier, der allerede er valgt ind i Folketinget, er automatisk opstillingsberettigede hvilket vil sige, at de automatisk kan stille op til næste folketingsvalg. Men hvis et parti ikke sidder i Folketinget, skal det først indsamle underskrifter, før partiet får mulighed for at stille op.

Underskrifterne skal svare til 1/175 af de gyldige stemmer, der blev afgivet ved sidste valg. I 2015 blev der optalt 3.518.987 gyldige stemmer, hvilket betyder at et nyt parti skal samle mindst 20.109 underskrifter for at stille op i 2019. Det gælder for eksempel for Nye Borgerlige, som allerede i 2016 fik de nødvendige underskrifter og dermed blev opstillingsparate til næste folketingsvalg.

5. Forholdstalsmetoden

Efter valget tælles stemmerne op efter en metode, der kaldes forholdstalsmetoden. Det er en metode, man bruger til at fordele pladserne i Folketinget. Her spiller ikke kun ind, hvor mange stemmer et parti får, men også geografi: Pladserne i Folketinget skal nemlig fordeles sådan, at det ikke kun er kandidater fra storbyerne, der er repræsenteret i Folketinget. Her kommer kreds- og tillægsmandater ind i billedet.

6. Kreds- og tillægsmandater

Danmark er geografisk inddelt i 10 store valgkredse, også kaldet storkredse, som hver har et antal kredsmandater. Kredsmandaterne fordeles mellem partierne efter antallet af stemmer, de har fået i de enkelte kredse. Og på den måde bliver alle dele af landet repræsenteret i Folketinget, også de mindre kredse, der har færre vælgere. Det er formålet med at have kredsmandater.
Fordelingen af kredsmandaterne udregnes efter en indviklet brøkberegning kaldet Sainte-Laguës modificerede fordelingsregel (som matematikinteresserede kan nærstudere her).

Tillægsmandater kan et parti få, hvis partiet har fået mindst ét kredsmandat eller mindst to procent af det samlede antal stemmer i hele landet.

7. Spærregrænsen

Hvis et parti får for få stemmer, kan det ikke komme i Folketinget det kaldes spærregrænsen. Et parti skal nemlig have mindst to procent af stemmerne i landet eller have vundet et kredsmandat for at blive valgt ind i Folketinget. For eksempel fik Kristendemokraterne ved folketingsvalget i 2015 ikke stemmer nok til at komme over spærregrænsen, og kom derfor ikke i Folketinget.

8. Regering

Når valgresultatet er fundet, dannes der regering af den partileder i Folketinget, som et flertal peger på som statsministerkandidat. Da Danmark har den regeringsform, der kaldes negativ parlamentarisme, behøver regeringen ikke bestå af partier med et flertal i Folketinget, så længe den ikke har et flertal imod sig. Størstedelen af de danske regeringer været mindretalsregeringer, hvor regeringen samarbejder med faste støttepartier.
Omvendt er en flertalsregering når regeringspartierne tilsammen har over 90 mandater.

9. Opposition

De partier, der er imod regeringen danner tilsammen det, der kaldes for oppositionen. De kontrollerer, at regeringen fører en politik, der støttes af et flertal i Folketinget.

10. Dronningerunde

Hvis regeringen mister sit flertal efter et folketingsvalg, bliver der afholdt en såkaldt dronningerunde. Her rådgiver partilederne dronningen om, hvilken person de mener, skal lede forhandlingerne om at danne en ny regering. Den person, der vælges som forhandlingsleder, bliver normalt også statsminister.

GRAFIK: Valg for begyndere - klik på artiklerne og bliv klogere