Når verden i morgen markerer 70-årsdagen for befrielsen af koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau i Polen, vil over 100 mennesker være til stede, som ikke alene overlevede opholdet i lejren, men som her syv årtier senere kan være til stede som symbol på, at Hitlers ambition om at udslette verdens jøder heldigvis slog fejl.
Og på verdensplan er det ikke 100, men omkring 100.000 jøder, som endnu lever, til trods for, at de under Anden Verdenskrig 1939-45 var i koncentrationslejre, ghettoer eller i skjul for den tyske besættelsesmagt.
500.000 jødiske ofre for nazisterns forfølgelse
Det fremgår af en opgørelse, som organisationen Claims Conference har foretaget for Kristeligt Dagblad. Organisationen har siden 1951 eksisteret for at sikre overlevende jøder deres økonomiske rettigheder i forhold til Tyskland, og andre centrale kilder på området, herunder det amerikanske United States Holocaust Memorial Museum i Washington, vurderer, at den har det bedste overblik.
”Vi vurderer, at der i dag er omkring en halv million jødiske ofre for nazisternes forfølgelse, som endnu er i live, hvis man tæller dem med, som det lykkedes at flygte, eller som blot oplevede indskrænkninger i deres frihed. Det antal, som var i lejre, ghettoer og i skjul, vurderer vi til en femtedel heraf,” oplyser Amy Wexler, kommunikationschef ved Claims Conferences hovedkontor i New York.
Hun tilføjer, at de overlevende fra lejre og ghettoer nu har så høj en alder, at kun halvdelen vil være i live om syv år.
Ikke en opgørelse men et statistisk skøn
Det skal understreges, at der kun er tale om et statistisk skøn, og at andre iagttagere vurderer lidt anderledes. Det israelske holocaust-videnscenter Yad Veshem vurderer, at der i Israel bor 180.000 personer, som er holocaust-overlevere i ordets bredeste betydning, men at kun 30.000 sad i lejre eller ghettoer. Dette er et mere forsigtigt skøn end Claims Conferences vurdering af 42.500 overlevere i Israel.
Tallene skal sættes i forhold til, at mellem 100.000 og 200.000 jøder blev decideret befriet fra Nazi-Tysklands kz-lejre i 1945. Ud over jøder sad polske og russiske krigsfanger, romaer, jehovas vidner, handicappede, homoseksuelle og modstandsfolk, herunder danske, i de tyske lejre. Men de seks millioner dræbte jøder udgør langt hovedparten af ofrene for nazisternes folkedrab.
Når en opgørelse af antallet af personer sammen med tilstedeværelsen af øjenvidner tillægges så stor betydning, skyldes det dels Auschwitz' symbolske status som et lavpunkt for menneskelig civilisation, men i høj grad også, at der lige siden 1945 har været kræfter, der benægtede holocaust eller forsøgte at nedjustere omfanget, påpeger Birgit Fischermann, formand for Theresienstadt Foreningen, der organiserer de danske jøder, som blev deporteret til kz-lejren i den tjekkiske by, som i dag hedder Terezin.
Ønsker at holde historien i live
”I min familie var det sådan, at vi var 17, der var i Theresienstadt, mens de øvrige reddede sig til Sverige. Når de efter krigen fortalte om deres oplevelser i Sverige, troede vi, at de ville høre om, hvordan vi havde haft det. Men det var så forfærdeligt, at de helst ikke ville høre om det. Ingen bad om vores historie før mange år efter, fordi det gjorde for ondt at høre om. Men nu holder jeg så mange foredrag, jeg kan, om det, fordi det er vigtigt, at børn og unge får at vide, at det passer, det fandt sted, ” forklarer Birgit Fischermann, som i dag tager af sted til Terezin for her at medvirke ved en markering af den 27. januar som mindedag for holocaust.
Ingen jøder blev deporteret fra Danmark til udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau, men 481 personer blev deporteret til Theresienstadt. Cirka 35 af dem er i dag i live og medlem af foreningen, og Birgit Fischermann vil ikke udelukke, at der er nogle enkelte danske jøder tilbage, som står uden for foreningen.