Kan beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) optræde i Børsens glittede livstilsmagasin Pleasure med et budskab om, at regeringen bør gøre mere for den almindelige, hårdtarbejdende dansker?
Kan ministeren sige, at det ikke er fair, at udlændinge kan dukke op ved grænsen og efter få dage få adgang til det, vi har brugt generationer på at bygge op samtidig med, at hendes egen regering skoser de borgerlige for i børnecheck-sagen at slå plat på en stigende EU-skepsis?
Kan Mette Frederiksen endelig i samme Børsen-interview anføre, at danskerne har ret i at kritisere Socialdemokraternes politik for senere i går at skamrose statsminister Helle Thorning-Schmidt som en god formand og en dygtig statsminister?
Svaret er ja til det hele. Populært sagt er Mette Frederiksen i den specielle situation, at hun kan blæse og have mel i munden på samme tid. Kombinationen af Socialdemokraternes dybe vælgerkrise og det desperate behov for at markere nye toner udadtil betyder, at ingen socialdemokrater i dag vil gå i rette med den ubestridte kronprinsesse.
LÆS OGSÅ: S-krisen er selvskabt, men pressen har en rolle
Internt i regeringen står hun imidlertid med et aktuelt, presserende problem: At skabe enighed mellem Socialdemokraterne og De Radikale om en reform af beskæftigelsespolitikken. Danmark er det land i verden, som bruger de fleste penge pr. indbygger til at aktivere og uddanne ledige, men pengene kunne og burde bruges mere effektivt.
Smertensbarnet for Socialdemokraterne på beskæftigelsesområdet er stadig dagpengereglerne. Afkortningen af den maksimale dagpengeperiode til to år har udelukket titusindvis af arbejdsløse fra at få dagpenge, og det har gjort ondt langt ind i fagbevægelsen og baglandet.
Af samme grund af EU-borgeres ret til at få dagpenge i Danmark også blevet en ekstra varm kartoffel for Socialdemokraterne. Som en centralt placeret kilde udtrykker det, er det svært at forstå, hvis EUs regler betyder, at det er lettere at få dagpenge, når man kommer udefra, end hvis man altid har boet herhjemme.
På begge områder står Socialdemokraterne og De Radikale med modsatrettede holdninger. Derfor kan Mette Frederiksens udtalelser om, at noget måske kunne gøres klogere og bedre også læses som et opråb til De Radikale, selvom partiet naturligvis slet ikke nævnes i interviewet. Det ville have ført til åben krig.
Analysen hos Socialdemokraterne er ikke desto mindre, at hvis regeringen overhovedet skal have en chance for at overleve næste folketingsvalg, bliver man nødt til at ændre kurs, især på beskæftigelsesområdet. Ændre kurs vil sige, at man skal føre en mere traditionel socialdemokratisk og knap så blå politik.
Den kommende beskæftigelsesreform er første skridt, og andet skridt kunne blive finansloven til efteråret. Håbet er, at man denne gang kan indgå en aftale med Enhedslisten, som væsentligt forbedrer de langtidslediges forhold.
De Radikale har imidlertid svært ved at få sig selv til eksempelvis permanent at forlænge den maksimale dagpengeperiode.
Tidligere har De Radikale kunnet lune sig ved, at de formentlig kunne få en god del af deres politik igennem, også selvom de borgerlige skulle vinde næste valg. Med Dansk Folkepartis massive fremgang ser det dog ud til, at De Radikale kan komme at lide lige så meget under regeringens eventuelle valgnederlag, som Socialdemokraterne og venstrefløjen. Men om De Radikale af den grund bøjer sig for nødråbet, er tvivlsomt.