Det moderne arbejdsliv foregår i et tempo og med så mange usikkerhedsfaktorer, at stadig flere giver udtryk for, at de føler sig stressede. Blandt de to køn er der en markant forskel, idet kvinder ser ud til at være grundlæggende mere ængstelige og bekymrede end mænd og derfor føler langt mere stress end mændene.
Det fremgår af en livskvalitetsundersøgelse, som Region Syddanmark har foretaget blandt 4300 repræsentativt udvalgte borgere i regionen.
Undersøgelsen viser, at andelen af syddanskere, som føler stress, er steget fra 34,72 procent i 2012 til 35,93 procent i 2013. En stigning, der er større end almindelig statistisk usikkerhed.
Ser man på de to køn isoleret, svarer 29,7 procent af mændene, at de har følt sig stressede inden for den seneste måned. Hos kvinderne er det hele 42,2 procent.
LÆS OGSÅ: Når kroppen trækker det røde kort
Det er markant, at kvinder føler sig mere stressede end mænd, men vi er usikre på årsagerne hertil. Samtidig er stressniveauet stigende for begge køn, så vi mener, at der er al mulig grund til at arbejde med, hvordan vi kan få samfundet til at hænge bedre sammen for både mænd og kvinder, siger Else Marie Holm, analytiker i Region Syddanmark.
Det højere stressniveaublandt kvinder svarer til de landsdækkende tal i den nationale sundhedsprofil, hvor 25 procent af kvinderne angiver et højt stressniveau mod kun 17,5 procent af mændene.
Analysen fra Region Syddanmark tyder samtidig på, at kvinder føler sig mere helbredsmæssigt udfordret end mænd, de har en mindre følelse af økonomisk formåen, og bekymringen for at blive udsat for vold er markant større hos kvinderne.
Dorthe Kirkegaard Thomsen er professor i psykologi og har blandt andet beskæftiget sig med bekymring som fænomen. Hun oplyser, at alle undersøgelser entydigt peger på, at kvinder er mere bekymrede end mænd og mere disponerede for at føle stress og udvikle angst og depressioner.
Formentlig har det både kulturelle og biologiske forklaringer, men én firkantet forklaring, der gælder for alle kvinder, findes ikke.
Der er store forskelle inden for de to køn. Men kvinder ser ud til at ligge lidt højere på neuroticisme, det vil sige at føle negative følelser. Kvinder ser ud til at have en lidt større tilbøjelighed til at føle, at de skal være i kontrol, og det bidrager til deres ængstelse, når deres arbejde rummer mange usikkerheder, siger hun.
Dorthe Kirkegaard Thomsen slår dog fast, at vejen frem ikke er at indrette skånejob til alle kvinder. Derimod kunne man i den enkelte familie overveje, hvordan ansvaret og arbejdsbyrden i forhold til hjem og børn er fordelt, hvis man vil reducere kvinders stress, vurderer hun.
Baggrunden forRegion Syddanmarks analyse er, at regionen gerne vil se på, om det er muligt at skabe økonomisk vækst ved at tænke vækstbegrebet bredere og arbejde mere med livskvalitet.
På fredag holder regionen i samarbejde med fagforeningen FOA og organisationen Dansk Erhverv en konference i København om emnet Liv i væksten.
Budskabet er, at arbejdsmarkedet med fordel kan fokusere bredere på, hvad der får menneskers liv til at hænge sammen, fortæller Stephanie Lose, regionsrådsmedlem for Venstre og formand for regional udvikling i Region Syddanmark:
Vi mener, at der har været for lidt fokus på, at hvordan vi har det spiller en stor rolle for vækst og skabelse af nye arbejdspladser. Derfor mener vi, at de gængse økonomiske overvejelser må ledsages af mere bløde diskussioner. For eksempel om hvorfor der er ulighed i sundhed, og om kvinder bliver mere stressede, fordi de både skal være speltmødre derhjemme og samtidig præstere 37 timer om ugen på jobbet.