Byboer køber fælleskøer og andelshøns for at finde tilbage til naturen

Såkaldte kogræsserforeninger er i fremgang landet over. Formålet er et tættere forhold til naturen og den mad, vi spiser. Tendensen vidner om en længsel efter et tabt paradis, mener ekspert

I anledning af Økologiens Dag slippes køerne på  Per Thomsens gård ud på græs for første gang i år. Det tiltrækker mange gæster.
I anledning af Økologiens Dag slippes køerne på Per Thomsens gård ud på græs for første gang i år. Det tiltrækker mange gæster. Foto: Jens Astrup/ Denmark.

Selvom du bor i byen, behøver du ikke gå glip af godt kød og duften af nyslået græs. På en hjemmeside kan du købe en andelsko, i Gladsaxe Kommune skal projektet Hønsefræsere give borgerne blod på tanden for eget hønsehold, og såkaldte kogræsserforeninger, hvor medlemmerne er fælles om at passe og spise foreningens dyr, skyder op over hele landet. Den grønne revolution foregår i dag i baghaven og på naturarealer i udkanten af byen, og formålet er sikre en tabt sammenhæng mellem jord og bord. Det fortæller projektleder i Danmarks Naturfredningsforening for projektet Giv naturen en hånd Nick Leyssac.

Det er helt klart en støt stigende tendens. Cirka 10 foreninger er skudt op om året indenfor de seneste år, hvor det for år tilbage kun var et par stykker om året, siger Nick Leyssac, der har fulgt udviklingen siden den første kogræsserforening startede i Høje Taastrup i 1980 nær København i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

Vi støtter op om disse initiativer af flere grunde. Det er en ideel mulighed for at pleje små naturarealer, som det ikke er rentabelt at sætte dyr på. Det giver folk en forståelse af naturen og sammenhængen mellem jord og bord, ligesom det er med til at give en gruppe mennesker et ejerskab til et areal, som de skal pleje, selvom de formelt set ikke ejer det. Kogræsserfællesskaber styrker tanken om, at det er vores allesammens natur, siger Nick Leyssac.

LÆS OGSÅ: Vi stempler ind og ud af nye fællesskaber

Han mener, at tanken om fælleskøer er opstået, fordi det moderne bymenneske har tabt nærheden til naturen.

Danskere i dag er kommet så langt væk fra naturen, at vi skal have hjælp til at søge tilbage til den. Det urbane menneske har et savn efter det oprindelige, og i en kogræsserforening får det et praktisk produktfællesskab med fokus på naturen, siger Nick Leyssac og forklarer, at det er nærheden til naturen, der er drivkraften bag projektet.

Når man selv producerer sin mad, finder man nærheden til naturen i sin reneste form. Det drejer sig om at sikre kæden fra naturen til søndagsbordet. For nogen vil der næsten være en åndelig dimension, men i bund og grund handler det om bevidstheden om en helhed.

I kogræsserforeningenen Sundbyko på Amager er 100 familier gået sammen om at passe 20 Hereford kvier, der græsser på Amagerfælled fra maj måned til slutningen af oktober, hvor de bliver slagtet og spist af foreningens medlemmer. Foreningen, der bygger på værdierne dyrevelfærd, naturpleje, godt kød og socialt samvær, er stiftet i 2005. For formand Flemming Steen Sørensen handler fælles kvægavl om, at medlemmerne finder ud af, hvor kødet kommer fra.

Vi gør det, fordi det er hyggeligt, og så det giver noget ultragodt kød at spise. Børnene, der bor i byen, skal vide hvor kødet kommer fra. Det er simpelt foreningsliv, hvor mennesker samles om en fælles interesse. Medlemmerne skiftes ud, men det, vi arbejder med, består, siger

Flemming Steen Sørensen og påpeger, hvordan arbejdet gavner mange andre end medlemmerne selv.

Det er den bedste måde, som Jægersborg Skovdistrikt kan holde græsset på Vestamager nede på, så trækfuglene kan komme og spise. De vil ikke lande i et område med højt græs, og det er alt for dyrt, hvis maskiner skal gøre arbejdet. Vores køer hjælper med at vedligeholde naturreservatet.

For Flemming Steen Sørensen er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem dyrenes velbefindende og madens kvalitet.

Hele foreningen tager op til landsmanden og ser, hvordan køerne har det om vinteren. Når vi ved, at de har haft det godt, smager kødet bare bedre. Vi giver køerne korn og går og hygger om dem. Så får vi frisk luft, fællesskab og synet af fri natur og rådyr.

Mickey Gjerris, der er medlem af Det Etiske Råd og lektor i bioetik ved Københavns Universitet, mener, at fælles kvægavl er en måde at finde tilbage til naturen på.

Vi savner forbindelsen mellem os selv, maden og naturen. Det er paradoksalt, fordi vi har brugt så meget tid på at fjerne os fra netop det. Nu kan vi leve af produkterne i supermarkedet uden at ane, hvor maden kommer fra, men vi har også fundet ud af, at vi har mistet noget fundamentalt. Kvægalv er en måde at finde tilbage til det tabte på, på et enkelt plan, siger Mickey Gjerris, der bifalder tendensen til en større forbundethed med naturen.

Jeg tror ikke, at nogen tager skade af at behandle naturen bedre, spise mindre men godt og mærke, at man hænger sammen med denne planet. Det er bedre at gøre dette end at købe hakkekød i supermarkedet fra udpinte malkekøer.

Er der ikke en fare for, at det er en trend, som opstår og forgår som så mange andre ting?

Jo, det er der med alting, men vi kan kun gå i gang og se, hvor det bærer hen. Jeg tror, der er en modbevægelse i gang, hvor vi finder tilbage til den natur, som vi er ved at forlade. Den hænger sammen med et mere bevidst natursyn, vores forhold til klimaet og vores måde at leve på. Tendenser kan ændre sig, men selve optagetheden af at leve på en anden måde, tror jeg ikke forsvinder, siger Mickey Gjerris.

Faktaboks

Hvad er en kogræsserforening?

En kogræsserforening er en samling mennesker med en fælles interesse for at pleje et fredet område eller for at følge kødet fra jord til bord. Sammen strukturerer medlemmerne det praktiske arbejde omkring naturplejen, dyrene og dyrevelfærden, ligesom sociale arrangementer er vigtige for at få en forening til at fungere. Der er dannet flere kogræsserforeninger gennem de sidste 10 år, og mange af disse foreninger er koncentreret omkring større byer.

7 gode råd til organisering af en kogræsserforening

1) En kontaktliste er afgørende for at få et fungerende fællesskab. Det er fra denne man indkalder og kan sende informationer ud, det er herfra man kan samle en gruppe mennesker til at hjælpe med forberedelserne.

2) En formand er ildsjælen, som samler trådene og sikrer, at der bliver taget nødvendige initiativer. Formanden leder også arbejdets gang og sørger for instruktioner til deltagerne.

3) En planlægningsgruppe, der skal hjælpe formanden, kan være en god ide. Det aflaster formanden og letter for- og efterarbejdet med selve græsningen.

4) Et kursus i hvordan man opstarter kogræsning og efterfølgende plejer dyrene er en god måde at starte en kogræsserforening på. Det kan godt virke meget omfangsrigt at starte en kogræsserforening, men ved at tale med andre kogræsserforeninger og lære af tidligere høstede erfaringer, kan det blive en fornøjelse at komme i gang.

5) Rutiner vil meget hurtigt opstå. Man kan med fordel fra starten indarbejde rutiner og traditioner. Eksempelvis kan man fra starten beslutte, hvem der holder opsyn med dyrene hvornår. Desuden kan foreningens medlemmer fordele hvem der skal have hvilke dyr efter slagtning.

6) Det er oplagt at holde en stor fest når dyrene kommer på græs. Det sociale element er meget vigtigt i frivillig naturpleje derfor skal man ikke glemme at fejre et godt stykke arbejde.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening