De Radikales medieordfører Zenia Stampe opfordrede søndag formiddag forbrugere til at boykotte ugebladet Se og Hør med udtalelsen Du har som forbruger et ansvar, og hvis du lader være med at købe det forfærdelige blad, så kan man stoppe dem.
Det skete i TV 2 News-programmet Presselogen, der havde inviteret flere mediechefer, politikere og overvågede personer i Se og Hør-skandalen i studiet for at diskutere mediernes håndtering af skandalesagen, der for præcis en uge siden satte overvågning og bestikkelse på dagsordenen med afsløringen af ugebladets overvågning af kendte danskere.
Men hvorfor har vi overhovedet brug for at sladre og læse sladder om andre?
Antropolog og forsker i sladder ved Københavns Universitet Perle Møhl skelner mellem privat og offentlig sladder, og hun anerkender Zenia Stampes opfordring til en højere moral i nysgerrigheden om kendisser, der ikke har indflydelse på vores hverdag. Sladder om de kendte er ubrugelig viden, mener hun.
"Folk, der bruger penge på sladderblade, tror, at de kommer tættere på kendisserne ved at læse hemmeligheder om dem. Men det er en illusion at tro, at vi kommer ind i deres liv. Vi får ikke del af deres aura eller berømmelse, for de ting, vi får at vide gennem tabloidpressen, er impotent viden, siger Perle Møhl. Hun mener, at den sladder, der foregår som en samtale mellem venner, er brugbar viden, så vi ved, hvad der foregår omkring os."
LÆS OGSÅ: Hos frisøren er Se og Hør altid populært
"Samtalen, den interne sladder, kan ikke betragtes som et forbrug, for det er del af vores sociale eksistens, det kan vi aldrig holde op med. En anden ting er, om vi kan og bør stoppe med at købe Se og Hør," siger Perle Møhl.
Hun mener ikke, at kendissladder har nogen nytteværdi, for det er viden, vi ikke kan bruge aktivt.
"Vi bliver hverken klogere eller dummere af sladder. Hvis folk gerne vil sidde hos frisøren og læse i sladdermagasiner, kan vi ikke pege fingre af det, men når der opstår sager om en utilstedelig brug af privat viden, kan det betyde, at den enkelte skal tænke sig mere om. Som forbruger af sladderblade, må man spørge sig selv om, hvad det egentlig betyder at vide, hvilken champagne en kendis har købt, og om der ikke noget, der er vigtigere at vide."
Perle Møhls skelnen mellem nødvendig og nytteløs sladder deles ikke af Svend Andersen, teolog og professor i etik ved Aarhus Universitet. Han mener i stedet, at vi må skelne mellem sladder og kritik.
"Der er intet positivt i sladder, men vi må naturligvis godt kritisere. Hvis en politiker for eksempel er under mistanke for ulovlighed, er det et spørgsmål om kritik, men hvis det bliver en løgnehistorie, bliver det til ødelæggende sladder. Vi skal afløse sladderen med en saglig kritik," siger Svend Andersen.
Han mener, at sladder kommer af en grundlæggende interesse hos mennesker i at vide noget om andre, særligt, når de kommer ud for en krise.
"Sladder handler om, at andre mennesker gør noget forkert eller kommer ud for store kriser. Sladder lever af det negative, og den ligger dybt i os. I kristendommen møder vi forbud mod bagtalelser og sladder, og det vidner om, at glæden ved andre menneskers dårligdomme er en grundlæggende menneskelig egenskab," siger Svend Andersen og påpeger, at kendissladder er et nyt fænomen.
"Sladder har altid eksisteret i de små samfund, men det at sladre om kendte er noget nyt. Det handler nok om misundelse. Når de kendte, som vi misunder, foretager sig noget dårligt, får skadefryden frit løb."
Svend Andersen mener, at sladder er undergravende for mellemmenneskelige relationer, og at den derfor skal begrænses mest muligt.
"I og med at sladder er et grundebehov hos mennesker, så er opgaven at holde disse dårlige egenskaber i skak. Vi lever i et samfund, hvor der ikke er grænser for, hvilke midler medierne vil bruge for at bringe sladder til torvs, og det siger noget om en kulturs moralske standard. Vi har for eksempel brug for et samfund, hvor der er respekt for vores politikere, men sladder undergraver den respekt. I dag er sladderen overalt, og det påvirker vores politiske kultur."