I Grønland arbejdede Aqqaluk på et hotel, var gift og havde børn. Men da han for syv år siden blev skilt, valgte han at flytte til Danmark for at starte på en frisk. Det skulle vise sig sværere, end den 38-årige grønlænder havde troet.
Han følte sig ensom og begyndte at omgås en gruppe venner, der drak og røg meget hash. Hurtigt blev han fanget i et egentligt misbrug, som han i dag kæmper for at komme ud af.
”Jeg vidste ikke, hvilke muligheder jeg havde for at få hjælp, da jeg kom til Danmark,” fortæller Aqqaluk i en rapport fra Rådet for Socialt Udsatte.
Aqqaluk er en af de skønsmæssigt 1500 udsatte grønlændere, der lever på bunden af det danske samfund. I mange tilfælde hænger den sociale deroute sammen med, at nytilflyttede grønlændere med sociale problemer ikke får tilstrækkelig hjælp ved ankomsten til Danmark.
Derfor opfordrer Rådet for Socialt Udsatte nu i et brev social- og integrationsminister Manu Sareen (R) til at ændre loven, så grønlændere fremover får ret til at modtage en særlig velkomstpakke, der blandt andet indeholder hjælp til jobsøgning, bolig, uddannelse og ikke mindst sprogundervisning. Samtidig foreslår rådet, at der afsættes flere penge til at hjælpe grønlændere, der ønsker at rejse hjem igen.
”Danmark løfter ikke sin del af indsatsen over for egne statsborgere, der ankommer med en meget anderledes sproglig og kulturel baggrund. Langt de fleste grønlændere klarer sig godt i Danmark, men der er også en gruppe, som falder igennem. Kommunerne skal blive bedre til at få øje på nyankomne grønlændere og tilbyde dem hjælp, der tager hensyn til deres baggrund,” siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.
Han henviser til hjemløsetællingen fra 2013, som viste, at kun to procent af de grønlandske hjemløse i Danmark er i behandling for deres misbrug eller psykiske sygdom.
Medlem af Rådet for Socialt Udsatte, Mille Schiermacher, der er ansat i Det Grønlandske Hus i København og leder et mentorprojekt for tilflyttede grønlændere, mener også, at mange sociale problemer kan afhjælpes ved en bedre modtagelse.
Desuden efterlyser hun et bedre samarbejde mellem Grønland og Danmark om for eksempel skift i folkeregisteradresse og udstedelse af sygesikringsbevis, fordi disse praktiske problemer ofte er med til at forstærke en social nedtur.
”Jeg arbejder selv med hjemløse grønlændere og har set mange eksempler på, at det ikke havde behøvet at ende der, hvis de havde fået hjælp tidligere,” siger Mille Schiermacher.
Aalborg er en af de byer, der har gjort en særlig indsats for udsatte grønlændere, og kommunen planlægger at indføre et særligt velkomstprogram for nytilflyttede grønlændere i løbet af efteråret. Men Aalborgs borgmester, socialdemokraten Thomas Kastrup-Larsen, der også er formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening, mener dog ikke, det giver mening at stille krav til alle kommuner om en velkomstpakke for grønlændere.
”Kommunerne er jo forskellige, og det er meget få kommuner, der som Aalborg har mange borgere fra Grønland,” skiver Thomas Kastrup-Larsen i en mail til Kristeligt Dagblad.
Social- og integrationsminister Manu Sareen (R) anerkender, at udsatte grønlændere på grund af sproglige og kulturelle barrierer kan have svært ved at få den rigtige hjælp.
Ministeren vil dog ikke tage stilling til forslaget om, at kommunerne skal forpligtes til at tilbyde en velkomstpakke, før han har nærlæst udspillet.
I en mail til Kristeligt Dagblad henviser Manu Sareen til, at regeringen sammen med satspuljepartierne sidste år iværksatte en fireårig strategi for at hjælpe grønlændere og deres børn i Danmark. Et af målene med indsatsen er blandt andet at hjælpe nytilflyttede grønlændere bedre igang i det danske samfund.