Helle Thorning-Schmidt (S), der har stået både vælgerflugt, massiv kritik og politiske nederlag igennem uden så meget som at fortrække en mine, har stadig svært ved at tale om sine forældres skilsmisse uden at få tårer i øjnene.
Statsministeren fortæller i et interview, hvordan forældrenes brud fortsat sidder dybt i hende, og at hun aldrig vil udsætte sine døtre for det chok, hun selv følte som barn.
Det kan man læse i denne uges udgave af Alt For Damerne.
Og Helle Thorning-Schmidt er langtfra den eneste i sin generation, der bærer barndommens sorg over forældrenes skilsmisse med sig ind i voksenlivet. Generationen af førstegangs-skilsmissebørn, hvis forældre i 1960erne og op gennem 1970erne og 1980erne i stort antal gjorde op med ægteskab og kernefamilie for i stedet at prøve kræfter med kludetæppefamilien og delebørn, var nemlig betydeligt mere sårbare, alene fordi de var de første, lyder det fra psykologer, der samtidig peger på, at skilsmissen skal anerkendes og behandles som det potentielle traume, den reelt kan være.
”De er den første store bølge af skilsmissebørn, og deres forældre havde ingen forbilleder eller erfaringer at trække på. Samtidig var det stadig stigmatiserende og unormalt at blive skilsmissebarn. Det har ændret sig radikalt i dag, hvor skilsmisser er hyppige og accepterede. Og vi kan se, at de børn, der får god hjælp af deres forældre, klarer sig godt igennem en skilsmisse,” siger klinisk psykolog og ekstern lektor ved Aarhus Universitet Asger Neumann, der dog samtidig fastholder, at skilsmisser også i dag er potentielt traumatiserende for børn, hvis forældre ikke formår at holde konfliktniveauet nede og hjælpe deres børn igennem det tab og den sorg, et brud mellem forældre altid vil medføre.
Han bakkes op af blandt andre Ask Elklit, traumeekspert og professor i psykologi ved Syddansk Universitet:
”Der findes traumer opstået på baggrund af livstrusler, men også traumer opstået fordi livsgrundlaget pludselig brydes op. Skilsmisser hører til i den sidste kategori. For flertallet bliver det en melankoli eller en gammel sorg, som de bærer med sig ind i voksenlivet, og for nogle få bliver det et livslangt traume, der hæmmer deres liv. Både de alvorlige og de mindre alvorlige konsekvenser af skilsmisser fortjener imidlertid, at vi tager dem alvorligt og anerkender dem som de traumer, de kan udvikle sig til at blive,” siger Ask Elklit.
På Center for Familieudvikling udbyder man kurser til par, men også kurser til forældre, der har valgt at gå fra hinanden og ønsker hjælp til at håndtere bruddet, og her understreger centerleder Annette Due Madsen, at selvom der kan være lettelse forbundet med en skilsmisse, vil barnet også rumme en følelse af tab og sorg. De følelser vil præge voksenlivet, ligesom alle andre store oplevelser i barndommen former den enkeltes identitet.
”Skilsmisser præger os på forskellig vis. Nogle vil opleve, at det var en god ting, at forældrene gik fra hinanden. Men mest er det en sorg, fordi vi har mistet drømmen om far og mor, der har det godt sammen. Som mennesker er vi hver især en lang historiefortælling, og kernen i den fortælling er vores barndom. Den er en essentiel del af vores personlighed, som også former vores voksenliv,” siger Anette Due Madsen, der samtidig hilser stats-minister Helle Thorning-Schmidts ærlige udmelding velkommen.
”Det er dejligt, at hun deler sit indre barns tanker. Vi skal ikke underkende, hvor meget det betyder for børn, at deres liv forandres så radikalt. Mange skilsmissebørn har ikke før befundet sig i en lignende situation. De føler sig alene. Det hjælper dem at høre, at andre har haft samme oplevelser,” siger hun.
