Symbolladet bygning fylder rundt

Den amerikanske ambassades udvikling fortæller historien om en forandret verden og et til tider turbulent forhold mellem Danmark og USA. I dag fylder bygningen 60 år

Åbningen af den amerikanske ambassade den 27. maj 1954 blev fulgt af mange interesserede danskere. I midten af billedet i civilt bag soldaten, der bærer det amerikanske flag ses den første amerikanske ambassadør i Danmark, Robert Coe.
Åbningen af den amerikanske ambassade den 27. maj 1954 blev fulgt af mange interesserede danskere. I midten af billedet i civilt bag soldaten, der bærer det amerikanske flag ses den første amerikanske ambassadør i Danmark, Robert Coe. . Foto: Den amerikanske ambassade.

Den 27. maj 1954, for 60 år siden i dag, blev flaget hejst for første gang foran den amerikanske ambassade i København. Interessen blandt danskerne var stor, og de blev budt velkommen, for ambassaden var USAs ansigt udadtil, og man ønskede kun at virke imødekommende. Af samme grund var den nye ambassade bygget med en facade fuld af glas og med fri adgang fra gaden.

I dag er stedet et fort. Skal man besøge nogen, mødes man af vagter og et sikkerhedssystem, der er selv verdens mest nidkære lufthavne værdigt. Tøj, sko og tasker bliver tjekket grundigt, når først man er kommet forbi de store betonkasser og hegnet. Selv de ansatte er så trætte af sikkerheden, at de ofte henlægger møder til en nærliggende café.

Det, der er sket på de 60 år, er ikke blot historien om en ambassade, men om en forandret verden. Og et forandret forhold mellem Danmark og USA.

I 1954 havde deto lande allerede haft diplomatiske forbindelser i 153 år, så en ambassade var oplagt, og de første 10 år var fredelige.

Siden fulgte demonstrationer imod især USAs involvering i Vietnam-krigen, der for alvor fik næring i 1970erne nu også med demonstrationer mod våbenoprustningen mellem USA og Sovjetunionen.

I 1980erne sled den danske fodnotepolitik og statsminister Anker Jørgensens retorik videre på forholdet til amerikanerne i en grad, så den karismatiske karrierediplomat Terence Todman blev indsat som ny ambassadør i 1983, fortæller kilder på den amerikanske ambassade i dag. Todman var specialist i kriser og berømt for at blive indsat de steder, hvor de diplomatiske forbindelser skrantede mest.

Forholdet mellem Danmark og USA blev herfra kun tættere, men resten af verden nærede ikke nødvendigvis de samme følelser. I 1998 blev de amerikanske ambassader i både Nairobi og Dar es Salaam angrebet, og tre år senere forandrede terrorangrebet i New York alt i forhold til sikkerhed generelt.

Inden da var der dog allerede lukket betydeligt af for åbenheden på den amerikanske ambassade i København. I begyndelsen af 1990erne kunne man fortsat gå ind direkte fra gaden, ikke mindst fordi ambassaden rummede et offentligt bibliotek. Da det blev lukket, fordi man hellere ville bruge pengene i andre og mere trængende lande, forsvandt en del af den direkte kontakt mellem ambassaden og den danske befolkning.

Og det gik yderligere i den retning, da en gruppe unge i midten af 1990erne forsøgte at brænde det amerikanske flag af inde på ambassaden. Kilder fortæller, hvor tæt marinesoldater faktisk var på at gribe alvorligt ind over for de unge. Var det sket, havde det utvivlsomt skabt en diplomatisk krise, men skaden var alligevel sket. Ambassadens manglende sikkerhed var udstillet, og hegn blev sat op. Snart kom også betonkasserne hele vejen rundt om ejendommen, og til sidst et egentligt vagthus.

n af dem, der har mærket det meste af ambassadens udvikling på egen krop, er professor, dr. phil. Ole Thyssen fra Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School.

Han var i 1960erne én af dem, der demonstrerede mod Vietnam-krigen ude foran ambassaden og så den som et symbol på en aggressiv krigsnation. Siden blev han i kraft af sit job inviteret inden for på ambassaden, og hans datter blev praktikant der.

I 2001 kulminerede så hans nye forhold til bygningen, da han sammen med sine døtre lagde blomster ude foran og deltog i den lille ceremoni efter terrorangrebet den 11. september.

I dag cykler han ofte forbi ambassaden, og når det sker, er det derfor mange forskellige følelser, der skyller igennem ham:

”Den amerikanske ambassades betydning har ændret sig mange gange for mig lige fra at være et hadesymbol til at være et sted, hvor jeg søgte trøst og mening sammen med min familie. Det er for mig blevet et tvetydigt sted, alt efter hvor jeg lægger mit fokus. Og det kan man godt sige er en afspejlning af den foranderlige rolle, ambassaden har fået for mange mennesker,” siger Ole Thyssen.