Grønlændere og færinger kæmper mod fordomme

Rigsfællesskabet belastes af myter, og grønlændere og færinger kæmper mod danske fordomme om alkoholisme og reaktionære holdninger. Mere tidssvarende undervisnings-materiale skal nu sikre en større gensidig forståelse i rigsfællesskabet

I stedet for drukturen til Prag kunne danske skoleelever med fordel tage en studietur til de nordatlantiske øriger, siger Søren Espersen fra Dansk Folkeparti.
I stedet for drukturen til Prag kunne danske skoleelever med fordel tage en studietur til de nordatlantiske øriger, siger Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. Foto: Scanpix.

Socialt udsatte, fordrukne og fortabte samfundsnassere, sælfangere og fåreavlere.

Selv velfungerende grønlændere og færinger, der rejser til Danmark, kan opleve at blive ramt af danskernes generaliserende og nedladende fordomme, og det sårer og belaster forholdet. I det hele taget ved danskerne foruroligende lidt om deres naboer, lyder det fra flere eksperter og politikere.

Et af de steder, hvor danskernes begrænsede viden om og interesse i basale grønlandske forhold bliver mest tydeligt udstillet, er i medierne, påpeger seniorkonsulent ved Grønlands turistråd Malik Milfeldt. Blandt andet brillerede TV2 News i et nyhedsindslag om det grønlandske valg i 2013 ved at fremvise et japansk flag i stedet for det grønlandske, fortæller han. Ved samme valg rapporterede en reporter fra Politiken ifølge Malik Milfeldt i fuld alvor hjem, at hovedstaden, Nuuk, er det eneste sted, hvor grønlænderne kan stemme, hvorfor bystyret havde arrangeret gratis bustransport til dem, der kom fra bygder langvejs fra i landet. Og da Helle Thorning-Schmidt og FNs øverste chef Ban Ki-moon under et besøg i Grønland i marts måned tilså den smeltende indlandsis, omtalte DRs vejrvært Grønlands landsstyreformand Aleqa Hammond fra det socialdemokratiske Siumut-parti som en mand.

”Måske skal man ikke hænge sig så meget i det. Men personligt synes jeg, at det er rigtig ærgerligt, at mange danskere ikke ved ret meget om rigsfællesskabet og om Grønland og Færøernes tilstedeværelse i det. Så er der måske ikke så meget fællesskab i det i virkeligheden,”siger Malik Milfeldt.

Rigtig mange grønlændere værdsætter ellers stadig de kulturelle og historiske bånd til Danmark, pointerer han.

”Det er langtfra alle, der deler landsstyreformand Aleqa Hammonds opfattelse af, at bøf med bløde løg og brun sovs er det bedste, Danmark kan diske op med. Det samme gælder hendes holdning om, at en fuldstændig løsrivelsesproces kun kan gå for langsomt. I forbindelse med selvstændighedsprocessen er mange unge grønlændere desuden optaget af globaliseringen og af at kigge fremad fremfor at skue bagud og kræve forsoning på grund af tidligere tiders koloni-tilstande”, siger Malik Milfeldt.

I september 2012 lavede Visit Greenland en spørgeskemaundersøgelse blandt danskerne om grønlændere den første af sin slags. Undersøgelsen afslørede, at stereotype forestillinger om den fordrukne grønlænder på bænken, der er på kontanthjælp, eller eskimoen i en tippende kajak, som fanger babysæler, lever i bedste velgående. For at bane vej for en mere tidssvarende opfattelse af grønlænderne lancerede Visit Greenland sidste år hjemmesiden ”mitgroenland.dk”, hvor danskerne kan få en bedre forståelse af, hvad der foregår i dagens Grønland. Her optræder blandt andre den danske og internationalt kendte skuespiller Nikolaj Coster-Waldau, som er gift med den grønlandske skuespiller og sangerinde Nukaka Coster Waldau, blandt andet på et videoklip, hvor han fortæller om de fordomme, han møder om Grønland. Nikolaj Coster-Waldau anfører, at de udlændinge, han taler med om Grønland på sine rejser rundt i verden, generelt har positive forestillinger om det nordatlantiske ørige, selvom de ved forsvindende lidt om det moderne grønlandske samfund. Omvendt munder danskernes uvidenhed ofte ud i negative forestillinger om et Grønland med druk, misbrug og massive sociale problemer. Det svarer til, at man skulle nævne Tøndersagen som det første, når man omtaler Danmark, siger Nikolaj Coster-Waldau. Selvom problemerne eksisterer ligesom de også gør andre steder bør det ikke være det sted, man starter, fastslår han.

På samme måde føler færingerne sig provokeret af og stødt over, at de danske medier gang på gang maler et trivielt billede af Færøerne som et homofobisk, traditionsbundent samfund med fiskeri, fåreslagtning og grindefangst som den altoverskyggende beskæftigelse. Og et land fuld af mænd i brune uldsweatere, der tager til udlandet for at finde en kone, fordi der er massiv kvindeflugt fra øerne. I maj 2013 fremlagde det færøske folketingsmedlem Sjrur Skaale (S) en undersøgelse, hvor over 1000 danske online-respondenter i alle aldre og over hele landet besvarede spørgsmål om Færøerne og Rigsfællesskabet. Undersøgelsen viser, at 65 procent af de adspurgte mellem 18 og 29 år enten har særdeles begrænset eller begrænset viden om grundlæggende færøske forhold.

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti er enig med de grønlandske og færøske politikere i, at undervisningen om rigsfællesskabet bør være mere tidssvarende:

”Samtidig med at undervisningsmaterialet skal opdateres, kan danske skoleelever også med fordel erstatte drukturen til Prag med en studietur til de nordatlantiske øriger,” siger han.

Lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet Kirsten Thisted har forsket i minoritets-majoritetsrelationer i skandinaviske lande, særligt Grønland. Hun mener, at det er beskæmmende, at danskerne ved så lidt om Færøerne og Grønland, men hun ser også nye positive takter.

”Der er ved at blive indøvet en ny retorik, der understøtter, at parterne i rigsfællesskabet er ligeværdige. Og grønlænderne har været gode til at markedsføre sig som moderne mennesker, der gerne selv på sigt vil styre deres land, ligesom der i den grønlandske befolkning er sket et kvantespring i form af aktiv og kritisk stillingtagen til den politiske debat”, siger Kirsten Thisted.

Hun anfører, at vedtagelsen af den grønlandske selvstyrelov i 2009 i sagens natur har skabt et mere ligeværdigt forhold mellem Grønland og Danmark. Det er for eksempel ikke længere Danmark, som primært er vært, når Grønland tager imod det stigende antal statsoverhoveder og ambassadører, der valfarter til landet med udsigt til, at Arktis bliver det næste store marked.

”I de danske medier siger man heller ikke længere de utroligste ting om Grønland og Færøerne som tidligere, hvor det var objekter, man diskuterede. I det hele taget er rigsfællesskabet særligt Grønland kommet mere i fokus i medierne, hvilket naturligvis skaber grobund for en større viden og indsigt”, fastslår Kirsten Thisted.

Folketinget bevilligede sidste år 640.000 kroner til nyt undervisningsmateriale om det moderne Grønland.