For 20 år siden vurderede de fleste forskere, at nationalstaternes død var nært forestående, og at fremtiden tilhørte et globaliseret menneske, hvis identitet, forbrugsvaner og kulturelle referencer gik på tværs af landegrænser.
Men det er gået stik modsat. Aldrig før har nationalsymboler eller blot ting, vi opfatter som særligt danske betydet så meget for os. Selvom statens politiske magt er aftaget, er nationens tag i vore hjerter styrket.
Det siger Mads Mordhorst, lektor ved CBS Handelshøjskolen i København. Han forsker i virksomheders betydning for den nationale identitet og i nation branding altså forsøg på at styrke eksporten gennem fortællingen om Danmark. Mens nation branding kun har været en begrænset succes, har vores nation building altså danskhedsfortællingen indadtil overgået alle forventninger.
”På alle måder er følelserne over for nationalstaten blevet styrket, og det gælder også i forhold til de symboler og produkter, vi føler, vi kan bruge som identitetsmarkører,” konstaterer han.
Heidi Hansen er adjunkt ved Syddansk Universitet og forsker i branding. Hun peger på, at mens tidligere tiders forbrug skulle vise økonomisk formåen, fokuserer moderne forbrugere på udvalgte produkter, der udtrykker værdier og holdninger.
”En stærk identitetsmarkør er iPhone, som sender et signal om et intuitivt, kreativt og afslappet menneske. Selvom telefonen ikke er markant bedre end andre, giver selve brandet en immateriel merværdi, som gør, at forbrugerne vælger det.”
Hun tilføjer, at der også er brands, som spiller en særlig rolle, fordi de er danske:
”De fleste danskere har et positivt forhold til legoklodser, og Lego er et brand, som danskerne føler national stolthed over.”
Også fødevarer forbindes med danskhed. Sidste år undersøgte analysefirmaet Epinion for Arla, hvilke fødevarer danskere savner mest, når de er udenlands. Mælk kom kun på andenpladsen. Rugbrød sejrede stort det savnes af hver anden dansker.
I 2012 udarbejdede Epinion en anden meningsmåling for Grænseforeningen, som viste, at hele 92 procent af danskerne ser Dannebrog som et positivt symbol og bruger flaget i hverdagen. Denne enorme tilslutning viser ifølge Poul Duedahl, professor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, at nationen er den altdominerende ramme for vores selvforståelse:
”Selvom vi, når vi ser rundt i stuen, ikke støder på mange rent danske ting, betyder de symbolsk rigtig meget. Reolen er måske købt i svenskejede Ikea og fremstillet i Vietnam af brasiliansk træ. Men netop i den virkelighed får de ting, der kan fungere som symboler på danskhed ekstra betydning, og her er Dannebrogsflaget selvfølgelig centralt.”
At Dannebrog betyder meget, illustreres ifølge Poul Duedahl af debatten om vinderen af det danske melodigrandprix i år, Basim, som er af marokkansk afstamning, men brugte et dansk flag som effekt:
”Debatten viser, hvor symboltungt Dannebrog fortsat er. Dannebrog er hele det danske politiske system vævet ind i rødt og hvidt stof, og selv i dag kan der opstå heftige debatter om, af hvem og hvordan det må bruges.”
Men der er også vævet en vis ironi ind i den moderne brug af flaget, og dét er også særlig dansk, vurderer Inger Sjørslev, antropolog, lektor ved Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Ting i nære og fjerne verdener”.
”Ude i verden griner de ad os, når vi sætter små Dannebrogsflag af papir i fødselsdagslagkagen. For de fleste andre virker det komisk, at vi på den måde har hverdagsgjort et nationalsymbol, som andre har et mere højtideligt forhold til,” siger hun.
I dag indleder Kristeligt Dagblad serien ”10 ting der skabte Danmark”. Inger Sjørslevs siger om de 10 ting, at de appellerer til forskellige lag i vores bevidsthed:
”I dag kan vi få alting. Derfor fokuserer vi mere på de ting, som fortæller os, hvem vi er. Det gælder både dagligdags ting og de mere symbolske. Jeg ville for eksempel sige, at hvis jeg var udenlands i en periode, ville jeg savne rugbrød og savne min cykel. Men hvis jeg blev tvunget til at flygte fra mit land, ville jeg tage Højskolesangbogen og Dannebrog med, for det er ting, der markerer et dybere historisk tilhørsforhold.”