Er det ulovligt flerkoneri, når den syriske flygtning Mohammed Kurdi søger familiesammenføring med sin kone og tre børn i Syrien, selvom han i forvejen er islamisk gift og har en nyfødt datter med Monika Seberg fra Thisted?
Det mener Dansk Folkeparti, mens De Radikale og Socialdemokraterne vurderer, at den 30-årige syriske mand har ret til at få sin kone til landet.
Monika Seberg og Mohammed Kurdi blev sidste sommer viet af en imam via internettjenensten Skype, og det religiøse ægteskab er hverken anerkendt af de danske eller de syriske myndigheder.
Den spektakulære sag begyndte, da Monika Seberg forelskede sig i den syriske asylsøger Mohammed Husein Kurdi. Efter et års kamp lykkedes det Mohammed Kurdi at få opholdstilladelse i Danmark. I foråret fødte Monika, der i forvejen har to børn, en lille datter. Og nu søger parret familiesammenføring med Mohammeds kone, der bor i Syrien.
Ideén er, at Mohammed Kurdi, de to kvinder og de i alt seks børn skal bo under samme tag i Danmark i en slags familiekollektiv, og Monika Seberg afviser, at der er tale om flerkoneri.
”Vi er tre mennesker, som vælger at leve sammen i et åbent forhold. Mohammed er gift med sin kone i Syrien, og han er kæreste med mig. Og på den måde er vi ikke så forskellige fra mange andre danskere, der vælger at leve i et åbent forhold. Han er ikke juridisk gift med mig, og jeg har ingen rettigheder som hans kone. Jeg er hans kone i kærlighed og i ånden, kan man sige, men ikke af gavn, for der er ingen papirer på vores forhold,” forklarer Monika Seberg i et interview med Danmarks Radio.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener derimod, at der er tale om bigami:
”Hvis de vil have familiesammenføring, må de drage konsekvensen og rejse til et af de steder i verden, hvor flerkoneri er accepteret,” siger Martin Henriksen.
Han henviser til en tidligere sag, hvor myndighederne stillede krav om, at en irakisk tolk med to koner skulle lade sig skille fra den ene kone, hvis han skulle have asyl i Danmark. Sagen endte med, at tolken rejste tilbage til Irak.
De Radikales Sanne Bjørn er uenig:
”Vi skal ikke lovgive efter moral. Det er klart, at hvis det var et godkendt dansk ægteskab, så har vi en lovgivning mod bigami, som De Radikale støtter. Forholdet svarer til, at en gift mand har en elskerinde, og det lovgiver vi ikke imod,” siger Sanne Bjørn, som bakkes op af Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reissmann. Personligt finder hun sagen bizar, men hun mener ikke, at der er tale om bigami i juridisk forstand.
Den vurdering deles også af udlændingeretsadvokat Helge Nørrung:
”Rent juridisk har De Radikale ret, fordi parret kun er religiøst viet. Man kan så diskutere det etiske aspekt i sagen,” siger han.
Forfatter og professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen peger på, at sagen rejser en række etiske dilemmaer.
”Hvis vi anlægger en traditionel kulturel synsvinkel, så har sagen karakter af flerkoneri, og det kan vi ikke acceptere i vores kulturkreds. Hvis man ser det fra en mere multikulturel synsvinkel, så må man sige, at hvis begge kvinder har accepteret forholdet, så kan man argumentere for, at vi skal være åbne over for den måde at indrette sig på,” lyder det fra Per Schultz Jørgensen.
Han mener samtidig, at den multikulturelle tolerance bør holdes op mod det faktum, at familiesammenføring skal betales af danske skatteydere.
”Skal vi acceptere, at alle danskere skal betale for, at en familie indgås på den måde? Det er meget at kræve og for mig lidt grænseoverskridende, og man kan desuden spørge, hvordan forholdene bliver for de børn, der skal leve i den familieform.”