For nylig kom Andreas Rasch-Christensens 10-årige datter hjem med en matematikopgave, hun gerne ville have sin far til at se igennem. Det gjorde han, og det så fint ud, var beskeden. Da resultaterne snart efter kom og afslørede en fejl, blev datteren rasende.
”Hun følte sig oprigtigt krænket. For det var jo min skyld, at hun ikke havde præsteret optimalt, mente hun. Vi grinte meget af det, men hendes reaktion er jo et tegn på, hvordan børns forhold til at blive fagligt testet har ændret sig. For hende er præstationsiveren ikke kammet over i angst, men hun har en klart stigende opmærksom på at klare sig godt. Den balance kan være hårfin,” fortæller forskningslederen på professionshøjskolen VIA University College.
Han har gennem mange år forsket i særligt grundskolen og ser en meget tydelig udvikling i retning af en test- og præstationskultur, som allerede opstod i begyndelsen af 1990'erne. Her kom de første internationale PISA-undersøgelser, der viste, at danske elever klarede sig overraskende dårligt rent fagligt. Siden har det skolepolitiske fokus været rettet stift mod at hæve niveauet, og det er løbende sket gennem et nationalt testsystem og elevplaner. I dag er der faglige tests allerede fra 0. klasse.
Det har haft en faglig effekt, men har samtidig påvirket læringsmiljøet på skolerne i en retning, hvor stadig flere reagerer negativt på presset, påpeger Andreas Rasch-Christensen:
”Der er opstået et langt større konkurrenceelement i folkeskolen, som i udgangspunktet er godt, for det kan være både fremmende og læringsstimulerende ikke mindst hos drengene når man bliver testet på sit faglige niveau og direkte kan sammenligne det med sine kammeraters. Det har givet et nyt fokus på at klare sig godt, som de fleste elever har godt af og også selv søger. Og testene gør samtidig både elever og lærere langt skarpere på, hvor eleverne præcist kan blive bedre, og hvad der skal til,” siger han.
”Inden 1990'erne har skolen nok manglet det konkurrenceelement for at kunne udfordre især de dygtigste, men det er en kultur, der også har potentialet til at kamme over i præstationsangst. Det har vi længe set på de gymnasiale uddannelser og faktisk også i 9. klasserne. Men på det seneste har mentaliteten spredt sig til mindre og mindre klassetrin,” siger Andreas Rasch-Christensen.
Hvad er konsekvenserne?
”Der, hvor balancen tipper, og eleverne oplever forskellige former for angst, fastlåser testkulturen eleverne frem for at fremme deres færdigheder. Fænomenet er ikke systematisk undersøgt i Danmark, så vi aner ikke, hvor stort problemet er, men det er helt sikkert, at det er der, for vi hører eksemplerne. Forskning har også vist, at man de seneste år har observeret markant flere generelle angsttilfælde blandt elever end tidligere, men jeg ved ikke, om der er en direkte sammenhæng med præstationskulturen. Det er nærliggende at tro det.”
Er danske elever ikke mentalt rustet til den præstationskultur, der er opstået?
”Det er svært at svare præcist på, men vi kan jo se i eksempelvis mange asiatiske lande, hvor test- og præstationskulturen har hersket længe, at eleverne der generelt håndterer den bedre. Måske fordi de grundlæggende har en helt anden kultur og mentalitet. Under alle omstændigheder skal problemet ikke løses af eleverne, men ved at vi bruger testsystemet bedre. Og det er lærernes, skoleledernes og politikernes ansvar. Faktisk ved vi fra den pædagogiske forskning, at de store, generelle tests har klart mindre betydning for elevernes læring end de praksisnære tests og evalueringer. Og vi ved, at tæt dialog mellem lærer og elev om testresultaterne er afgørende for, hvordan de opfattes, så det er den vej, vi skal.”
Er det også praksis ude på skolerne?
”Ikke altid. Her læner man sig i høj grad stadig op af de store, abstrakte tests, og det har nok meget at gøre med, at lærerne fra start var helt imod tests. Siden fokuserede de på, hvordan man brugte dem, og det har overskygget et fokus på evaluereringer og dialogen. Så det er vi nødt til at få vendt. Og så er vi nødt til at finde ud af, hvem eksamensangsten rammer, og hvad der er afgørende.”