Hvornår siger vi undskyld til hinanden?
Det spørgsmål synes relevant i kølvandet på den stævning, staten modtog for nylig. Stævningens afsender er Poul Erik Rasmussen, som blev interviewet i Kristeligt Dagblad den 10. juni.
Han var blandt de børn, der blev fysisk og psykisk vanrøgtet, mens de var i statens varetægt på drengehjemmet Godhavn i 1960'erne og 1970'erne.
Som leder af Landsforeningen Godhavnsdrengene, som de nu voksne drengehjemsbørn har organiseret sig i, har Poul Erik Rasmussen kæmpet i 10 år for at få en officiel undskyldning fra staten. Skiftende socialministre har afvist ønsket blandt andet med den begrundelse, at det er svært at dømme fortidens gerninger på nutidens præmisser.
Men sådan skal en undskyldning ikke betragtes, mener Sune Lægaard, filosofilektor ved Roskilde Universitet.
”Undskyldninger handler altid om fortidens handlinger, men de kan sagtens være relevante i nutiden såvel som fremtiden,” siger han og bruger Poul Erik Rasmussen som eksempel.
Poul Erik Rasmussen ønsker ikke en erstatning, men har sagsøgt staten for 10.001 kroner, hvilket er minimum, hvis sagen senere skal ankes. Vinder han retssagen, giver han pengene væk. Undskyldningen er derfor symbolsk, men skal komme fra staten for at give mening.
”Undskyldningen kan sagtens have en fremadrettet effekt, selvom der ikke ønskes penge,” forklarer Sune Læ-gaard og henviser til, at flere af drengehjemsbørnene har udtalt, at en officiel undskyldning vil give dem ro og mulighed for at komme videre i livet.
”Det er jo en fremadrettet overvejelse.”
Han forklarer, at undskyldningen ikke kun gavner Poul Erik Rasmussen.
”De, der har vanrøgtet børnene, repræsenterede den samme stat, som vi har i dag. En undskyldning kan derfor medføre, at der vil blive slået hårdt ned på lignende overgreb i fremtiden,” siger Sune Lægaard.
Lektoren eksemplificerer med Tøndersagen, der handler om seksuelt misbrug af børn.
”Kommunen erkendte sit ansvar og gav en erstatning. Nu holder alle kommuner øje med, at lignende sager ikke forekommer hos dem. Dermed har undskyldningen haft en forebyggende effekt. Det samme kan blive tilfældet med Poul Erik Rasmussen.”
Den manglende undskyldning kan skyldes, at det er en principiel sag, som kan udvikle sig til en lavine af undskyldninger, mener Lisa Storm Villadsen, lektor i retorik på Københavns Universitet.
”Giver staten Poul Erik Rasmussen en officiel undskyldning med en dertilhørende erstatning, skal det samme ske med en masse andre sager. Det kan blive en bekostelig affære, og derfor føler man nok, at det er bedst at undgå at undskylde,” siger hun.
Retoriklektoren mener dog ikke, det bør stå i vejen for en undskyldning. Især hvis man skæver til nabolandene.
”Norge og Sverige har givet undskyldninger i lignende sager. Det er bemærkelsesværdigt, at den danske stat er så tilbageholdende med officielle undskyldninger.”
Kravet om officielle undskyldninger er et fænomen, der er set mere og mere af siden Berlinmurens fald i 1989, forklarer Cecilie Banke, seniorforsker ved Dansk Institut For Internationale Studier, DIIS.
”Menneskerettighederne kender vi fra 1800-tallet, men de får en renæssance i 1990'erne. Indtil da har de store ideologier domineret politik, men da Muren falder, falder kommunismen også. Verden er ikke længere opdelt, og menneskerettighederne bliver i stedet pejlemærket, alle lande følger,” siger Cecilie Banke, som mener, det er årsagen til, at der skulle gå over 30 år, før drengehjemsbørnenes undskyldningsjagt begyndte.