Hovedpersonen udeblev fra principiel retssag

Pligten til at hjælpe andre i nød er omdrejningspunktet i sag om kvinde, der lod psykisk syg sidde fast i sump. I går skulle den prøves ved landsretten, men den anklagede, som blev idømt fængsel i byretten, dukkede aldrig op

Sumpområdet på Lolland, hvor Minna Michelsen døde.
Sumpområdet på Lolland, hvor Minna Michelsen døde. . Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Det er snart et år siden, at Minna Michelsen døde i mosen. Den 48-årige psykisk skrøbelige kvinde med autistiske træk omkom af tørst og udmattelse efter i flere døgn at have siddet fastklemt i et mudderhul syd for Nykøbing Falster. Det var et uheld.

Men Minna Michelsen var ikke alene, da det skete. Den dengang 49-årige Lisbeth Rosenfold havde set hende falde i mosehullet, men undlod at hjælpe hende fri. I går skulle Østre Landsret tage stilling til, om det var Lisbeth Rosenfolds skyld, at Minna Michelsen døde.

Den nu 50-årige kvinde blev i februar i byretten i Nykøbing Falster idømt 18 måneders ubetinget fængsel for at have undladt at hjælpe et andet menneske i nød. En historisk dom og den længste straf, der er givet siden 1960 for den type forbrydelse. Både anklagemyndighed og forsvarer ankede dommen øjeblikkeligt.

Og i går var det Lisbeth Rosenfold selv, der som den første skulle afgive forklaring, da hele historien på ny skulle foldes ud. Men Lisbeth Rosenfold dukkede aldrig op.

En pludseligt opstået sygdom havde i sidste øjeblik forhindret hende i at møde i retten, lød det fra forsvarsadvokat, Harry Tschernja, der samtidig forklarede, at hans klient lever et meget kaotisk liv og må betegnes som svært ustabil.

Den anklagedes udeblivelse fik den offentlige anklager Kristian Braad til at begære ankesagen afvist. Men det afviste retsformand, Henrik Bloch Andersen. Lisbeth Rosenfold fik i stedet en frist på mindre end et døgn til at fremskaffe en lægeerklæring og dermed en gyldig grund til at udsætte sagen. Hvis det ikke sker, vil strafudmålingen blive foretaget i dag med eller uden hendes tilstedeværelse.

I straffelovens paragraf 253, som er den paragraf, Lisbeth Rosenfold er sigtet efter, står der, at personer, som undlader at hjælpe et menneske i nød, kan straffes med fængsel i op til to år. Pligten til at hjælpe er med andre ord en del af dansk lov, og argumentet lyder, at det kan sammenlignes med at slå et andet menneske ihjel, hvis man undlader at bistå et medmenneske i livsfare.

I loven står imidlertid også, at personer kun er forpligtet til at hjælpe, hvis de er i stand til det, og at det skal være åbenlyst, at der er tale om livsfare. En person, der ikke forstår situationens alvor, kan altså ikke straffes, ligesom der heller ikke kan fældes dom, hvis det i situationen ikke har været åbenlyst, at den afdøde har været i fare for at dø. Det er disse tilføjelser, der ifølge Lisbeth Rosenfolds forsvarer bør føre til frifindelse. Den psykisk sårbare og autistiske Minna Michelsen var nemlig ikke den eneste af de to kvinder, der dengang skød genvej gennem mosen, som havde en historie af psykisk ustabilitet og social udsathed bag sig.

Lisbeth Rosenfold har efter en barndom med massive omsorgsvigt og misbrug levet meget af sit liv som hjemløs. Hendes egne børn er i dag tvangsfjernede. Hun har intet job og ingen bolig. Og så har hun som resultat af en hjerneblødning pådraget sig en lettere hjerneskade.

“Lisbeth er måske normalt begavet på papiret, men sandheden er, at hun ikke til fulde forstår konsekvenserne af sine handlinger og ikke kan forventes at handle ordentligt og rationelt som andre velfungerende mennesker,” siger Harry Tschernja.

Lisbeth Rosenfold handlede derfor så godt, hun nu kunne ud fra sine egne forudsætninger, lyder det fra forsvaret, der samtidig peger på, at det aldrig stod klart for Lisbeth Rosenfold, at Minna Michelsen var i øjensynlig altså åbenlys livsfare.

Anklager Kristian Braad vil ikke forholde sig til spørgsmålet om Lisbeth Rosenfolds strafegnethed i en sag, han betegner som stærkt ubehagelig og trist.

”Men den er væsentlig, fordi vi ser så få sager af den type, og interessant, fordi den relevante retsbestemmelse regulerer noget så grundlæggende som at hjælpe andre i nød. Heldigvis falder det de fleste helt naturligt at stoppe op og sørge for hjælp. Vi har ikke tidligere haft sager af den karakter, og derfor betyder det naturligvis noget for retspraksis, hvordan den falder ud,” siger Kristian Braad.

En endelig afgørelse kan imidlertid have lange udsigter. Hvis Lisbeth Rosenfold møder op i dag med en gyldig lægeerklæring, vil hele sagen nemlig skulle udsættes med alt, hvad det indebærer af genindkaldelser af vidner og nye vidneforklaringer. Det kan dermed tage måneder, før Østre Landsret i Nykøbing Falster endelig kan tage stilling til, hvad det skal koste Lisbeth Rosenfold, at hun sidste sommer efterlod Minna Michelsen i mosehullet.