Indre Missions navn til debat

På missionsbevægelsens årsmøde opfordrede flere deltagere til at overveje, om navnet Indre Mission er en hindring for en bedre gennemslagskraft blandt danskerne

Der blev lyttet opmærksomt til debatten på Indre Missions årsmøde på campingpladsen ved Vejle Fjord både inde i det store mødetelt og udenfor, hvor solen lejlighedsvis varmede de 1400, som deltog i løbet af weekenden.
Der blev lyttet opmærksomt til debatten på Indre Missions årsmøde på campingpladsen ved Vejle Fjord både inde i det store mødetelt og udenfor, hvor solen lejlighedsvis varmede de 1400, som deltog i løbet af weekenden. . Foto: Palle Peter Skov/ Denmark.

Består Indre Mission stadig af typer som de gamle fiskere i Hans Kirks berømte roman? Er bevægelsen fyldt med religiøse mørkemænd, og betragtes organisationen som en sekt på linje med yderligtgående trossamfund?

Blandt de mange debatindlæg på Indre Missions årsmøde i weekenden var der to deltagere, der opholdt sig ved det gamle navn og kendskabet til bevægelsen, som af mange danskere forbindes med indgroede stereotyper. Det forhindrer måske mange i at lære bevægelsen at kende som et kirkeligt fællesskab, der er mere rummeligt og åbent, end mange tror, lød argumenterne.

Det traditionsrige årsmøde var for første gang arrangeret som en festival i en række store telte på Mørkholt Strand Camping ved Børkop ud til Vejle fjord, langt fra de store messehaller, som plejer at være rammen om Indre Missions årlige vennetræf. 

1400 tilmeldte deltagere havde taget turen ud i de grønne omgivelser for at følge årsberetningerne, deltage i gudstjenester, lytte til foredrag og bibelundervisning, eller samles til stille bøn og fordybelse – og ikke mindst for at møde venner og bekendte. For de mange børn og unge var der særlige programmer med aktiviteter som grafittiworkshop, bakning med campingvogn, ring-ridning i bil og andre konkurrencer.

Lone Andersen, læge på Skejby sygehus i Aarhus, kommer i det lokale missionshus Ebenezer sammen med sin mand, som også er akademiker. Hun tog den vandrende mikrofon efter formandsberetningen for at stille skarpt på tingenes tilstand i Indre Mission, herunder navnet. Hvorfor gjorde hun det, spurgte Kristeligt Dagblad hende efter mødet.

”Jeg synes, at man skal forholde sig til, om vi alene i kraft af vores navn lægger blokeringer i vejen for det, vi gerne vil. Det vil være brandærgerligt. Jeg oplever i mit arbejdsmiljø, at folk er dybt overraskede og chokerede over, at man som akademisk uddannet kan komme et sted med i deres øjne så bagstræberiske holdninger. Så kan det føles nemmere at sige, at vi kommer i en kirke i Aarhus, end i et missionshus,” siger Lone Andersen og tilføjer:

”Indre Mission har i allerhøjeste grad et ansvar for at være i den danske befolkning, og hvis navnet er en hindring for det, man gerne vil, så må man lave om på det,” siger Lone Andersen, som trods alt oplever, at der kommer nye ansigter i hendes missionshus.

”Folk passer deres arbejde og deres fitness, og så har de ikke tid til så meget mere. Men troens grundessens, at du er elsket for det, du er, er i virkeligheden det, mange har brug for. Kunne man bare få lov til at komme med det tilbud i stedet for at skulle diskutere holdningen til vielse af bøsser og lesbiske,” siger Lone Andersen.

Lars Skinhøj, arkitekt og art director, kommer hos Indre Mission i Vejle. Han er også optaget af, hvordan Indre Mission får sit budskab bedre igennem til den brede befolkning.
 
”Ved siden af holdningen til homoseksuelle vielser så oplever jeg, at Indre Mission klart har defineret, hvad vi står for. Vi har defineret os selv som kirkens dagligstue. Hvis folk vidste, hvilket fantastisk fællesskab og netværk vi har som kristne, ville de jo strømme til. Men mange opfatter os måske som en sekt, for sådan bliver vi præsenteret i medierne. Men det kan vi overhovedet ikke selv genkende. Jeg ved ikke, om et navneskifte ville hjælpe, jeg kan bare se, at de fordomme, som folk har, og som er knyttet til vores navn, nogle gange forhindrer folk i overhovedet at finde ud af, hvem vi er. Det er som om, at vi har fundet kuren mod kræft, der er bare ingen, der ved det,” siger Lars Skinhøj.
 
Formand for Indre Mission, valgmenighedspræst Hans-Ole Bækgaard, oplyser, at man i hovedbestyrelsen efter en række strukturændringer, har øget fokus på bevægelsens identitet og på, hvordan Indre Mission slår bedre igennem i brede kredse.
 
”Den ene side er, hvordan andre tænker om os, og det kan vi arbejde med udadtil ved at blande os og med forskellig oplysning som nye foldere. Den anden side er, at ofte kan det største problem egentlig være os selv. Når vi er fordomsfulde om os selv og om, hvilke fordomme andre har om os, kan det gøre os indelukkede uden den nødvendige frimodighed. Glæden, stoltheden og bevidstheden om at komme i Indre Mission, skal der somme tider noget exceptionelt til, før vi tør vise,” siger Hans-Ole Bækgaard og peger på missionshuset som eksempel.
 
”Vi skal ikke kun tænke snævert på det lokale fællesskab og selvforståelse. Det har der været for meget af. Indre Mission er meget mere end det, vi er en landsdækkende bevægelse med mange muligheder for mission. Skal vi udrydde fordomme om os, så skal det starte indefra. I det lys vil jeg ikke afvise spørgsmålet om, hvad navnet betyder i den sammenhæng. Jeg tror ikke på, at det at ændre navnet rydder en masse problemer til side. Det vil være en symbolhandling, for det er selve vores forståelse af arbejdet som bevægelse og det at være en kristen, det handler om,” siger Hans-Ole Bækgaard.
 
Kristeligt Dagblad sendte spørgsmålet videre til en del deltagere på årsmødet: Skal Indre Mission skifte navn? Nej, svarede 17 personer på festivalpladsen, mens tre var i tvivl. Der var ingen, der syntes, det var en god idé.