Skoledagen bliver ekstra lang for de elever, som bor mange kilometer fra skolen og som derfor er afhængige af offentlig transport.
Når den nye skolereform træder i kraft efter sommerferien, skal elever på småøer og i landdistrikter være hjemmefra i op til 9-10 timer.
”Vi kontaktes i øjeblikket af mange forældre, som har børn, som skal af sted ved syvtiden om morgenen og først er hjemme ved 17-tiden. Det er en lang dag, når der også skal være plads til fritidsaktiviteter og et familieliv,” siger Mette With Hagensen, formand for organisationen Skole og Forældre.
Den lange dag skyldes ikke alene reformen, som sætter timetallet op på alle klassetrin, men også skolebussernes afgangstider og køreruter.
”Vi hører om elever, der har en times transport hver vej, selvom de kun bor seks-syv kilometer fra skolen. Det skyldes, at bussen skal standse mange steder undervejs for at samle eleverne op,” siger Mette With Hagensen.
Hun opfordrer derfor forældrene til at kontakte kommunerne med en opfordring om at lægge busruterne om, så transporten bliver kortere.
”Og så håber vi, at kommunerne sørger for, at eleverne bliver kørt hjem, når de har fri. Det bliver nemmere, når reformen træder i kraft, fordi flere elever får fri på samme tid,” siger Mette With Hagensen.
Særlig ramt bliver børnene på de danske småøer, som skal sejles til fastlandet. Eksempelvis vurderer Sammenslutningen af Småøer, at eleverne fra 7. klassetrin på Omø i Storebælt skal være hjemmefra i 11 timer, mens Strynøs elever fra 6. klasse får en skoledag inklusiv transport til og fra Rudkøbing på Langeland på 9-10 timer.
”På flere småøer oplever forældre og børn, at der med næste års skoleskemaer kastes en tung skygge over det kommende skoleår,” siger Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.
I en henvendelse til undervisningsminister Christine Antorini (S) og Folketingets børne- og undervisningsudvalg skriver sammenslutningen, at skolereformen opleves som en trussel for de i forvejen skrøbelige småøer.
“Færgetider kan ikke bare rykkes, for de er tilpasset det øvrige pendler- og arbejdsliv. På flere øer bliver debatten om at rykke om på færgetiderne nu et spørgsmål om skolebørnenes tarv kontra de arbejdende forældres mulighed for at nå til og fra arbejde”, skriver småøerne.
Ifølge professor Niels Egelund, Aarhus Universitet, kommer endnu flere børn de kommende år til at opleve, at deres skoledag bliver meget lang. Det skyldes, at de stigende faglige krav i skolereformen og en presset økonomi vil få kommunerne til at lukke skoler.
”Folkeskolens krav om linjefagsdækning vil betyde, at kun skoler med minimum to klasser pr. årgang vil have en fremtid. Skoler med kun en årgang lukker,” siger Niels Egelund.
Han skønner, at omkring 150 ud af de nuværende cirka 1200 folkeskoler vil lukke i løbet af de kommende 5-10 år.
”Og det vil selvfølgelig betyde længere transport for flere elever. Jeg kan godt forstå forældrenes bekymring, men det må ikke føre til et argument imod en ellers god reform,” siger Niels Egelund.