Eleverne i en 2. klasse skulle deltage i den nationale test i dansk og kastede sig over opgaven med forskellig entusiasme.
Nogle klikkede løs på computerne i rivende hast, fordi de konkurrerede om ikke at svare rigtigt, men blot at svare på mest muligt. Nogle gik ikke ikke rigtig op i det, for som de fortalte bagefter, ville de hellere bare ud og spille fodbold. Og så var der dem, der følte, de deltog i noget meget betydningsfuldt. Efter endt præstation sagde én:
”Jeg håber bare, jeg får et godt tal, og at jeg kommer i 3. klasse.”
”De fleste børn er opmærksomme på, at der er dygtighed på spil, når de er til test. Men i 2. klasse kan vi se, at alle elever endnu ikke har test-kompetence,” forklarer Kristine Kousholt, som tilføjer, at mange elever undervejs i prøverne leder efter tegn på, om de er i færd med at klare sig godt eller skidt.
Det får de ikke direkte at vide, men eftersom prøverne er indrettet sådan, at sværhedsgraden stiger, når man svarer rigtigt, kan man få en fornemmelse.
”Det markerer en forandring af skolen, at der allerede i 2. klasse er en test, eleverne tager så alvorligt. Det at være god til at klare testen bliver set som en vigtig del af skolen. Det betyder blandt andet, at de skal lære, at de i denne situation ikke må samarbejde og hjælpe hinanden, men skal fokusere på den individuelle præstation,” siger Kristine Kousholt.
Som omtalt i Kristeligt Dagblad i sidste uge er både Danske Skoleelever og Pædagogiske Psykologers Forening bekymrede for, at de nationale test skal skabe for megen præstationsangst blandt eleverne , og flere forskere blandt andre lektor Karen Egedal Andreasen fra Aalborg Universitet er i tvivl om, hvorvidt testene har nogen gavnlig effekt før 8. klassetrin.
Over for dette står en omfattende evaluering af de nationale test i folkeskolen, som konsulentfirmaet Rambøll Management offentliggjorde i efteråret 2013, og som viste, at testene har styrket både fagligheden og evalueringskulturen i skolen i løbet af de første tre år.
Agi Csonka, som er direktør for SFI det nationale forskningscenter for velfærd og formand for Rådet for Børns Læring, betoner, at debatten ikke bør handle om, hvorvidt man er for eller imod nationale test, men om hvordan testene bruges bedst muligt.
”Jeg mener ikke, man kan sige entydigt, om indførelsen af nationale test har været godt eller skidt. Tanken har været, at man ville give lærerne et redskab, som kan give et indtryk af det enkelte barn i forhold til landsgennemsnittet. Men samtidig er det en vigtig opgave for læreren at italesætte testen på en måde, så man undgår, at elever føler ubegrundet angst,” siger hun.
Niels Egelund, professor og leder af Center for Grundskoleforskning ved DPU Aarhus Universitet, mener direkte, at det er ”herligt”, at de nationale test kan være med til at skærpe de otteåriges fokus på deres individuelle præstation i 2. klasse:
”Jeg synes, det er udtryk for en slap holdning, hvis der er lærere eller forskere, som ikke synes, man skal fortælle eleverne, hvor de ligger i det samlede billede og dermed pege på, hvad der skal arbejdes mere med. Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds med, at en pige i 2. klasse kan blive bange for, at hun kan dumpe, men hvem har også bildt hende det ind? Jeg mener sagtens, vi kan have testene, uden at eleverne bliver bange, hvis blot lærerne formidler på en fornuftig måde, hvad vi har dem for.”