Skandinaviske kandidater er attraktive

Helle Thorning-Schmidt står stærkt i spillet om de europæiske topposter, men det er ikke kun de politiske kvalifikationer, der sikrer den danske statsminister en plads i førerfeltet. Skandinaviske kandidater er nemlig traditionelt meget efterspurgte

Den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland er den eneste kvinde blandt skandinaver med topposter.
Den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland er den eneste kvinde blandt skandinaver med topposter. . Foto: Keld Navntoft/Scanpix.

Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er ikke bare en succesfuld og erfaren politiker, men også en såkaldt fuldblodseuropæer med flere års erfaring fra arbejdet som parlamentsmedlem og et enormt og magtfuldt netværk i Bruxelles.

De meritter alene gør hende til en særdeles stærk kandidat i spillet om en af EU's absolutte topposter. Alligevel kan hendes stærkeste kort blive noget så vilkårligt som hendes skandinaviske ophav.

De skandinaviske kandidater har gennem årtier sat sig på uforholdsvis mange internationale poster, landenes små størrelser og beskedne befolkningstal taget i betragtning, og tendensen til at lade en skandinavisk tovholder tegne de over-ordnede linjer i international sammenhæng er ikke blevet mindre de senere år. Tværtimod.

Når danske Anders Fogh Rasmussen til oktober i år fratræder stillingen som generalsekretær i Nato, er det nabolandet Norges tidligere statsminister, Jens Stoltenberg, der tager over.

Favoriseringen af kandidaterne fra nord har flere forklaringer, siger historiker og politisk kommentator Lars Hovbakke Sørensen, der forsker i nordiske og skandinaviske forhold.

”Den bemærkelsesværdige overvægt af skandinaviske profiler skyldes først og fremmest, at de skandinaviske lande ikke bærer rundt på en kontroversiel politisk historie i bagagen. Kandidater fra Frankrig, Tyskland og England kan for eksempel have vanskeligere ved at komme i betragtning fordi de lande, de repræsenterer, historisk set har indtaget en mere dominerende rolle og været centrale aktører i de voldsomme konflikter, der har udspillet sig gennem 1900-tallet. Samtidig repræsenterer lande som Norge, Danmark og Sverige en lang og stabil tradition for demokrati, der er dybt forankret i den vestlige kultur og tradition. Man ved så at sige, hvad man får, når man vælger en skandinavisk politiker, der er rundet af traditionsrige og gamle politiske partier. Det er den helt særlige kombination, der gør de skandinaviske kandidater så attraktive i et internationalt perspektiv,” siger Lars Hovbakke Sørensen.

Landenes lidenhed gør det nemlig ikke alene. Flere af de andre mindre lande der ellers kunne være oplagte har for eksempel ikke tilnærmelsesvis samme stabile historik. Hollands politiske landskab har de seneste år været præget af meget ekstremistiske bevægelser. Det samme gælder Belgien, der desuden står midt i en større sprogkrig. Og for de østeuropæiske lande gælder det, at de af naturlige årsager endnu ikke har et solidt rodfæste i den demokratiske tradition, og at østeuropæisk politik fortsat er karakteriseret ved stor omskiftelighed.

Endeligt gælder det forhold, at de skandinaviske topledere næsten uden undtagelse har været en succes. Siden de første svenske og norske toppolitikere indtog de første generelsekretærposter i FN, er det rent faktisk lykkedes kandidaterne fra nord at levere den ro, stabilitet og diplomatiske indsats, der er blevet forventet af dem.

”Det går hen og bliver et selvforstærkende element. Det er gået godt med de tidligere profiler, så det går nok også godt, hvis vi vælger endnu en skandinav,” siger Lars Hovbakke Sørensen.

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard medgiver, at det kan være en fordel at være skandinav i forhold til de tunge poster i FN, men mener at det er en myte, at en skandinavisk oprindelse skulle give et særligt forspring, når det

gælder de helt tunge posteri EU.

”Vi besætter flere poster i FN-systemet, dels fordi vi bidrager med en betragtelig indsats, dels fordi kandidater fra Skandinavien betragtes som mere neutrale og bedre kan accepteres af alle parter. Den tendens er imidlertidikke til stede på samme måde i EU. Her er det nogle andre kriterier, der skal gå op,” siger Peter Nedergaard.

Han peger på, at det helt afgørende for besættelsen af de tre tunge poster EU's præsident, udenrigschef og formand for EU-Kommissionen er at skabe balance mellem de politiske fløje og nord- og Sydeuropa samt sikre en lige fordeling af køn.

Som det ser ud lige nu, kræver det en socialdemokratisk kvindelig og tung politiker det vil sige en tidligere statsminister eller præsident. Og i det lys står Helle Thorning-Schmidt indlysende stærkt.

”Der er derfor også en række omstændigheder udover Helle Thorning-Schmidts personlige politiske kompetencer, der skal gå op, men jeg vil nu mene, at det er en kombination, der stiller hende stærkt i feltet,” siger Peter Neder-gaard.