Bacon kan spores til Grundtvig, andelsbevægelsen og nordisk mytologi

Bacon er et rødt og hvidt nationalsymbol og stadig et dansk eksportprodukt i milliardklassen. Bacongrisen med et par ekstra ribben var også en dansk opfindelse. Læs eller genlæs artiklen om bacon, som WHO nu kalder lige så sundhedsskadeligt som tobak og alkohol

Hvert år bliver der født omkring 30 millioner svin i Danmark. De fleste ender deres dage på danske slagterier som her i Ringsted.
Hvert år bliver der født omkring 30 millioner svin i Danmark. De fleste ender deres dage på danske slagterier som her i Ringsted. . Foto: Sten Jacobsen/Scanpix.

Man kan ikke købe lykke, men man kan købe bacon.

Duften af dansk bacon fra en sydende pande, inden den lidt efter bliver serveret med røræg og en kop kaffe, gør enhver dag mere spiselig, mener baconelskere over det meste af verden. For dansk bacon er verdensberømt og en fed forretning, der stadig fodrer sparegrisen i finansministeriet herhjemme.

Bacongrisen med to ekstra ribben er en dansk opfindelse, der kan spores tilbage til selveste Grundtvig. Men historien om det danske svin går endnu længere tilbage. Mens jøder, muslimer og adventister ser svinet som et urent dyr, var grise spise for guderne i nordisk mytologi.

Ganske praktisk slagtede de ifølge mytologien faktisk den samme galt, Særimner, igen og igen, fordi dens kød blev ved med at vokse ud. Og for danskere blev grisen således tidligt et symbol på mad, der stadig er indlejret i vores sprog.

Valgflæsk er for eksempel politikernes foretrukne lokkemiddel. For den, der sidder på flæsket, går aldrig sulten i seng, påpeger leder af H.C. Andersen Centret i Odense, professor Johs. Nørregaard Frandsen, der også har skrevet om den danske landbrugshistorie. Og han ikke er i tvivl om, at bacon er en livsvigtig del af den danske kulturhistorie.

”Bacon er nærmest uløseligt forbundet med danskheden. Måske er det også en af de ting, der sommetider skaber gnidninger mellem danskere og muslimer. For der er en verden til forskel på at have sit syn på grisen fra Allah eller Valhalla. Men i vores kulturhistorie er grisen et gode, og jeg kan også nævne 40-50 danske værker fra litteraturhistorien, hvor svineslagtninger optræder. For det er en central oplevelse for alle danskere fra landet.”

Grisen ligner oven i købet typiske danskere på mange måder med dens blågrå øjne, lyse hud og menneskelige muskelstruktur, påpeger han.

”Man kan ligefrem transplantere et svinehjerte til et menneske, og når en gris slagtes, vejer den det samme som en stor, voksen mand. Det, synes jeg, er spændende”, siger Johs. Nørregård Frandsen leende og tilføjer, at bacon ikke alene er rødt og hvidt, men også ”fedtet som en jyde”.

I middelalderen så den typiske danske gris dog helt anderledes ud.

”Den var ikke meget større end en kat, og den mindede mere om et vildsvin af udseende. Det var i øvrigt også løse grise, der formede de danske skove, fordi de spiste de små spirer i skovbunden, så den blev bar mellem de store bøgetræer ”, påpeger professoren.

Når slagtesvinet, som vi kender det, alligevel blev typisk dansk, skyldes det helt andre forhold.

Opfindelsen af dampskibet og damplokomotivet i 1800-tallet gav nye globale muligheder og udfordringer for de danske landmænd. Pludselig kunne man købe billigt korn fra især USA og Ukraine, og det fik også prisen på dansk korn til at styrtdykke. De danske landmænd tog skeen i den anden hånd og omlagde på få år de danske landbrug til blandt andet svineproduktion. Og det var der fra begyndelsen stor efterspørgsel på i de engelske industribyer. På den måde kunne de danske landmænd nu bruge dampskibsopfindelse til at få billigt kornfoder og eksportere bacon til de kræsne købere i England. Og her spillede andelsbevægelsen en nøglerolle i eksportsuccesen.

Det første danske andelsslagteri åbnede i Horsens for næsten præcis 127 år siden den 14. juli 1887. For i 1880'erne begyndte den danske andelsbevægelse at skyde frem med fælles slagterier og mejerier, så man hurtigt kunne begynde at eksportere smør, æg og kød til udlandet, fortæller seniorrådgiver ved institut for Fødevare og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet Henning Otte Hansen:

”Grundtvig havde en stor aktie i andelsbevægelsen med tanker om fællesskab og fælles uddannelse af bønder på de nyoprettede højskoler. Her sidestillede han håndens og åndens arbejde ved at uddanne og danne bønder, så de både blev mere vidende landmænd og mere indstillede på at arbejde sammen,” siger Henning Otte Hansen og tilføjer, at tilliden mellem de danske landmænd er ret enestående i et internationalt perspektiv.

”Fra begyndelsen begyndte danske landmænd at forfine produktet ved at fremavle slagtesvin i stadig højere kvalitet. Og med Grundtvigs tanker om at forene lærdom og praktisk arbejde blev der også forsket i svineproduktion på landbrugshøjskolen. Danske landmænd tog imod rådene og sådan skabte man med tiden 'hvid dansk landrace', den lange bacongris med to ekstra ribben, som blev en eksportsucces til hele verden,” fortæller Henning Otte Hansen.

Han tilføjer, at det danske slagtesvin, der stadig får tænderne til at løbe i vand fra Tokyo til Liverpool, siden er blevet fremavlet med brug af engelsk race, da den danske bacongris til sidst ikke kunne stå på sine egne ben med al den baconbyrde. Men dansk bacon er stadig et stort varemærke.

Generation efter generation har det gode ry gjort dansk svinekødseksport til en god forretning, fra de første andelsslagterier opstod i Danmark for 127 år siden.

Andelsslagterierne var en forløber for landets største slagterikoncern Danish Crown, der stadig ejes af de danske landmænd, selvom næsten alle selskabets aktiviteter blev lagt over i et aktieselskab i 2010.

Sådan har det danske landbrug ændret sig mange gange. Men danske svin kan stadig sælges lige så hurtigt, som de kan skæres op, selvom det måske ikke er til en så god pris pr. gris som tidligere. Den slags svinger dog uafbrudt. Polsk konkurrence og trusler om lukninger af slagterier har i hvert fald gjort grisefesten i dansk landbrug mindre sjov i Danmark.

Selvom Danish Crown-koncernen sidste år trods alt fik et lille overskud på 1,5 milliard kroner, er kravet om større omsætning vokset med den internationale konkurrence. Og det har sommetider skabt store skel mellem koncernen og dens slagteriarbejdere, der gensidigt har beskyldt hinanden for manglende samfundssind og nå ja griskhed.

Det mærkede man for eksempel for nylig på Bornholm, hvor slagteriet, der er øens største og livsvigtige private arbejdsplads til 190 medarbejdere og yderligere 200 følgejobs, længe så ud til at blive lukket, inden ny aftale mellem slagteriarbejderne, Danish Crown og politikerne i sidste øjeblik to dage efter fristens udløb kom i hus.

Således vil der efter al sandsynlighed fortsat blive slagtet 450.000 svin om året de næste fem år på solskinsøen. Det glæder de fleste bornholmere, der hellere vil se nogle spisegrise dø end deres ø, mens kritiske forbrugere fortsat kan glæde sig over at finde den velsmagende ”Bornholmergris” i frysedisken andre steder i landet. Men det bornholmske slagteri er kun en lille brik i det danske baconeventyr. Og hvert år fødes der omkring 30 millioner svin i Danmark.