Mogens Lykketoft (S). Formand for Folketinget, 68 år, student 1964:
”Til lykke til alle jer 48.000, der i disse dage får studenterhuen på. Det er præcis 50 år siden, jeg selv havde samme oplevelse. Nyd det. Oplev. Og grib ud efter fremtiden. Se jer om i verden og gør det at opleve andre lande til en del af jeres videre uddannelse. Gør jer klart, at i morgen ser meget anderledes ud end i dag. Der vil være nye vældige teknologiske spring, som I skal medvirke til og håndtere brugen af. Der vil være nødvendighed for at leve på en anden måde, hvor vi tager meget mere hensyn til, at naturens ressourcer er begrænsede og klimaet er truet. Jeres liv vil forme sig anderledes og endnu mere spændende end vort!”
Morten Hesseldahl. Direktør ved Det Kongelige Teater, 49 år, student 1984:
”Det vigtigste at vide som nyudklækket student er, at det ikke handler om de karakterer, man får, men den karakter, man har. Man skal ikke tro, at verden står og falder med den karakter, der står på ens eksamensbevis. Når man ser undersøgelser af sammenhængen mellem skolekarakterer, job og gennemsnitsløn, finder man ud af, at der ikke er nogen sammenhæng. Der er mange andre ting, der gør sig gældende. Så lad dig ikke slå ud, hvis du ikke har fået det 12-tal, som sidekammeraten sidder med.”
Bente Sorgenfrey. Pædagog, formand for fagforbundet FTF, født i 1956, ikke student:
”Det er vigtigt, at man følger sit hjerte, når man skal vælge karriere, men prøv også at se på, hvor der er behov for arbejdskraft fremadrettet. Og så vil jeg opfordre til, at man prøver at få noget erhvervserfaring, inden man går i gang med en uddannelse. Det er i modstrid med politikernes ønsker, men det er en stor gevinst for de fleste at prøve kræfter på arbejdsmarkedet. Det kan være svært for nogle, hvor optagelsen på et drømmestudium er betinget af, at man søger tidligt ind, men så kan man jo søge ind og tage orlov senere.
Og et sidste råd er, at man ikke kun kigger på universiteterne, når man vælger uddannelse. Der er mange spændende professions- og erhvervsuddannelser uden for universitetet.”
Anne Marie Helger. Skuespiller, 68 år, ikke student:
”Kære studenter. Her følger 10 herlige, humane holdninger, som er gode at have som ideelle målsætninger hele tilværelsen igennem, men som er pokkers svære at overholde til hverdag:
1. Hellere være til grin end slet ikke at være til noget! 2. Vær tro mod det, du tror på, så bliver du selv troet på! 3. Ret ryggen, og tal sandhed! 4. Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig! 5. Jo mindre du ta'r, jo mere du gi'r, jo mere får du! 6. Farver sætter kulør på livet! 7. Gi' rum gør plads vær stor i slaget! 8. Det er bedre at grine ad egne dumheder end fryde sig over andres fejl! 9. Hellere blive til nogen end til noget! 10. Der kan aldrig blive for meget af det gode!”
Arno Victor Nielsen. Filosof, 68 år, student 1966:
”I dag er uddannelse ikke noget, man får, men noget, man påtvinges. For vi lever i et meritokrati. Kun dem med meritter, altså eksamenspapirer fra statsanerkendte uddannelsesfabrikker, får job, magt og indflydelse. I et meritokrati fordeles magten og goderne efter fortjeneste. Man arver ikke sine meritter. Dem uddanner man sig til. Lang uddannelse giver ret til høj løn. Og da uddannelserne står åbne for alle, er de uuddannede selv skyld i deres fiasko. De er den nye underklasse, og de har selv valgt det.
Ingen har ondt af de fortabte. Der er ingen solidaritet mellem vindere og tabere i et meritokrati. En studentereksamen lukker jer ikke bare ind i meritokratiet. Den har i værste fald også lukket jer ude fra den skole, hvor man virkelig lærer noget, livets skole. Men så galt behøver det ikke gå. Pas på!”
Læs hele Arno Victor Nielsens tale her
Olga Ravn. Forfatter, 28 år, student 2006:
”Lad være med at stresse unødigt og lad være med at tænke, at I skal alting for enhver pris. Det er i orden at pjække fra en undervisning en mandag, hvis der er noget andet, der er vigtigere. Mit indtryk af den generation, der kommer ud fra gymnasierne i dag, er, at I i enormt høj grad bebrejder jer selv og vender problemerne indad, selvom der jo ret ofte egentlig er nogle andre, de med rette kunne rettes imod. Det bliver ofte fremstillet sådan, at I har alle muligheder for at blive alting, og hvis det ikke lykkedes, så tænker I, at skylden er jeres egen.
Der er en enorm kraft i at sige, at man ikke behøver at arbejde på at blive anderledes, end hvad man er, hele tiden. Det er okay, hvis man nogle gange er urimelig. Det er okay, hvis man nogle gange er doven. Det er befriende ikke hele tiden at skulle tænke, at man burde være på en anden måde, end den måde, som man er.
Og så skal I huske, at I skal danse noget mere.”
Iben Thranholm. Teolog og journalist, 43 år, student 1988:
”Jeg har ét råd til alle jer studenter, der nu skal ud at stå på egne ben i livet: Skynd jer at få børn, og byg en familie op. Også selvom I vil i gang med at studere, for man kan sagtens tage en uddannelse og passe en familie på en gang. Når man får børn, finder man ud af, at noget er vigtigere end en selv. Det gør, at man sætter hverdagen i system på en helt anden måde, end når man bare bor på kollegium og fester og sover længe. Det er helbredende at være tvunget til at tage ansvar for andre og føle, at noget er vigtigere end en selv. Det er rigtig sundt for alle, der er vokset op i den her overforkælede kultur, hvor vi har så meget tid til at tænke på os selv.”
Læs hele Iben Thranholms tale her
Vincent F. Hendricks. Professor i formel filosofi, 44 år, student 1988:
”YOLO ”you only live once” (du lever kun én gang) kan hurtigt blive en komfortabel undskyldning for ikke at gøre en forskel som menneske, for andre og i verden. Carpe diem ”grib dagen” betyder at gribe de muligheder, livet byder, dog ikke på bekostning af andre.
Så vær modig, rejs ud, se verden, undersøg, reflekter og juster dit udsyn, vov for at vide, skynd dig langsomt, tag en uddannelse og husk, at hårdt arbejde desværre er stærkt undervurderet i disse dage. I karrieren er det ambitiøse ikke at give folk det, de forventer, men også at give dem noget af det, som de ikke forventer. Og alt dette lyder unægteligt gammeldags-dydsdragonsk men det virker.”
Mads Holger. Forfatter, debattør og radiovært, 36 år, student 1996:
”Jeg vil kraftigt anbefale jer at gøre, hvad jeg selv gjorde i min ungdom: Rejs væk. Se at komme af sted og pas på, at I ikke hensynker i flere relativt ubrugelige studier herhjemme. Uddan jer endelig, det er skam slet ikke for det, men forsøg alt hvad I kan, at gøre det i udlandet, for vores uddannelsessystem er både fagligt og ideologisk under al kritik. Rejser til eller ophold i udlandet er den bedste kur til at gøre jer bekendt med den virkelige verden, som I længe er blevet skærmet imod.
Det er en verden, hvor det gør en forskel, hvordan man handler, det er en verden, hvor det gælder om noget med risici, traditioner, religion, historie og mange andre ting, som I i vid udstrækning er blevet nægtet adgangen til, så se at få det indhentet og skab jer i jeres ungdom et godt og lykkebringende liv for jer selv.”
Læs hele Mads Holgers tale her
Mattias Tesfaye. Murer og faglig sekretær i 3F, 33 år, ikke student:
”Kære studenter, tillykke med huen. I er nu så privilegerede at kunne tage en videregående uddannelse i et uddannelsessystem som det danske. Så husk at værdsætte det og arbejd hårdt. Jeg har mange venner på universitetet, som arbejder 25 timer om ugen og kun kommer til halvdelen af forelæsningerne. De glemmer at værdsætte, at man her i Danmark ikke skal betale for en uddannelse, og at man rent faktisk kan få SU. Jeg er træt af at læse debatindlæg fra undervisere, som skriver om lavt niveau og for meget fravær. Derfor er mit råd, at man værdsætter, hvor privilegeret man er og klemmer balderne sammen.”
Bertel Haarder (V). Folketingsmedlem og tidligere minister, 69 år, student 1964:
”Mit konkrete, faderlige råd til jer studenter er, at det er i orden, hvis I tager et sabbatår. Men at tage to er dumt og at tage tre er torskedumt. Det siger al erfaring. Der er alt for mange, som aldrig kommer i gang med noget efter at have gået ledige eller efter at have vænnet sig til en lønindtægt.
Derudover vil jeg sige: Tro ikke på dem, der siger, at beskæftigelsesprognoser ikke holder. De holder desværre alt for godt. Så hvis man ønsker sig en sikker fremtid, er det værd at bemærke, at der vil blive kolossal mangel på alle dem, der læser noget med naturfag og teknik. Det er klogt at vælge efter interesse, men ikke efter tilfældige indskydelser. Og så vil jeg til slut sige til jer, at I skal huske at nyde livet og etablere gode sociale netværk.”
Anja C. Andersen. Astrofysiker, 48 år, student 1984:
”Var det Nordea eller Danske Bank, der havde sloganet: 'Gør det, du er bedst til'? Jeg tror, vi i den politiske og pædagogiske verden skal passe på, når vi giver jer unge velmenende råd, for ingen ved, hvordan verden ser ud nogle år frem. Vi på universitetet synes, der er brug for ingeniører og naturvidenskabsfolk, men dybest set kan der blive brug for noget, ingen havde forudset.
Mit råd er derfor: Gør det, du synes giver mening lige nu. Alle studier er svære, og man skal ikke gå på universitetet, fordi andre på ens vegne synes, det er en god idé. Gør man det, risikerer man at knække halsen, når den tid uundgåeligt kommer, hvor det bliver hårdt. Det er bedre at prøve at finde det rigtige sted for en selv end at knække halsen i forsøget på at følge andres råd.”
Bjørn Nørgaard. Billedkunstner, 67 år, student 1964:
”I skal huske, at den bedste computer, der nogensinde er opfundet, er mennesket selv. Det er meget vigtigt, at I lærer at stole på den erfaringsbaserede viden, som I opnår gennem deltagelsen i livet. Som man ikke kan få fra bøger. Ligegyldigt hvor digital verden er blevet, så bliver I ved med at have en krop, som I har arme og ben. Det er fint at kunne bruge computere, men hvis man ikke lærer sin egen computer, sig selv, at kende, så bliver man vildledt af alt det andet.
Så skal I også huske, at selvom I er vokset op i et trygt velfærdssamfund, så vokser I op i en af de mest alvorlige og afgørende perioder i menneskets historie, der kommer til at handle om, at vi skal blive i stand til at forene alt det, som vi kan teknologisk, med de faktiske begrænsninger, som jorden og naturen har. Det er den udfordring, som de unge mennesker i dag står over for. De kommer til at afgøre, hvorvidt menneskeheden overhovedet kommer til at eksistere på planeten.”
Benny Andersen. Digter, 84 år, student 1948:
”I kan starte med at glæde jer over, at der er noget, som hedder SU. Det var der ikke for 66 år siden, da jeg blev student. Der arbejdede man om dagen og gik på Akademisk Studenterkursus om aften. Det behøver I ikke, og det skal I glæde jer over.
I skal også glæde jer over den særlige tid lige nu, hvor I er sprunget ud. Det er en tid, som aldrig kommer tilbage, og derfor er det vigtigt, at I lever i nuet.
Men at leve i nuet er også at leve med omtanke for historien og jeres fremtid. Mange af jer, tror jeg, er lidt mere forkælede og tager flere ting for givet, end vi gjorde i mine unge dage. Vi var lykkelige over at have et arbejde ved siden af studierne, og vi skønnede mere på tingene.
Derfor skal I også huske at tænke historisk, for det kan fortælle jer, hvor godt I har det i dag. Det handler nuet også om. Så tænk jer også om en ekstra gang, husk på fortiden og skænk fremtiden en tanke, for dermed bliver nuet også mere autentisk og prisværdigt.”
Elof Westergaard. Biskop over Ribe Stift, 52 år, student 1981:
”Hvad enten I begynder med et studium umiddelbart efter sommerferien, eller I tager et afbræk på et, to eller flere år, så husk at være nærværende og tilstede, hvor I end er. Bliv aldrig kun betragtere af jeres eget liv og det liv, I indgår i sammen med andre. Husk, at der ikke er noget, som hedder fjumreår. Det er helt i orden at holde pause fra uddannelse, ligesom det er helt fint straks at gå i gang med jeres studium. I er ikke kedelige, hvis I straks fortsætter i uddannelse, men modsat er I heller ikke fjumrehoveder, hvis I rejser verden rundt mange gang. Følg jeres hjerte og forstand. Husk, der er tid nok! Og vigtigst af alt: Deltag i samfundet, og vær fortsat med til at forme det sted, hvor I lever og bor!”
Læs hele Elof Westergaards tale her
Josefine Klougart. Forfatter, 28 år, student 2005:
”Mit første råd er, at I ser tilbage på jeres gymnasietid overvejer om tiden kunne være brugt bedre. Vi har tit en idé om, at vi er nødsaget til at udfylde den plads, der er givet os, overleve, slet og ret. Mit råd er at stille skarpt på det valg, I havde, og gøre jer det klart, at det er et valg, I altid har. I kan tage jeres gode tøj og gå, eller I kan lede efter en ny verden i det, I gør. Mit andet råd er, at I ser kritisk på den kultur, I vokser ind i, en kultur drevet af en patetisk, fetichistisk drøm om vækst og en romantisk forestilling om det effektive menneske. Jeg vil råde jer til nu og resten af livet at fråse med tid og følelser. Give følelserne plads, blive i sorgen til den langsomt forlader jeres krop; blive i glæden så længe I kan. Yde den modstand det er ikke bare at vende alting til et belejligt afsæt for at nå nye højder: 'Her er smukt, vi må videre', men blive i det liv, der er.”
Niels Hausgaard. Sanger, 69 år, ikke student:
”Når I er færdige med jeres studentereksamen, så synes jeg, at I skal tage ud at sejle. I skal ikke tage ud for jer selv, men gerne på et fragtskib. Det gjorde jeg engang. Der lærer I at fungere i et afgrænset fællesskab, hvor alles indsats har betydning. På et skib lærer I ikke kun meget om, hvem I er, men også hvor vigtigt det er at være noget i forhold til resten af samfundet. Når man gør ting i livet, er det vigtigt, at de har en indbygget nødvendighed. Det har livet på et fragtskib. For enden af ruten står der nemlig nogen og venter på den olie, det sukker eller det lager af Heineken, I har haft med over havet. Derfor er livet på et skib heller ikke det samme som selvopdagelse. Selvopdagelse koster en masse penge, men det ender bare i turisme og sjov. Livet på et skib er ikke en rygsæksrejse. Det er alvor, for I lærer, hvad det vil sige, at vi alle sammen er afhængige af hinanden, lige meget hvor vi er placeret i samfundet.”
Læs hele Niels Hausgaards tale her
Hella Joof. Skuespiller og filminstruktør, 51 år, student 1984:
”Til de stræbsomme og dygtige, til dem, som går efter at blive embedsmænd og den slags, vil jeg sige: Tag ud og oplev verden. Se nogle lidt skumle steder og se, hvordan der faktisk er nogen, som lever. Til dem, som finder ud af, at de måske ikke skulle have været i gymnasiet i første omgang, så er det altså ingen skam at finde ud af, at man hellere vil lave noget andet. Ud og blive tømrer eller hvad der ellers måtte være. Husk, Jesus var tømrer! Der findes ikke noget mere vidunderligt, end folk der er dygtige med deres hænder. De, som måske bare har været nogle dovne slamberter i gymnasiet, skal gå en meget lang tur og huske historien om de betroede talenter, og så skal de tænke sig alvorligt om og stramme op. Man skal ikke sjofle med de gaver, som man har fået. Det ville jeg gerne have vidst, så var jeg blevet statsminister i stedet for sådan en forhutlet skuespillertype.”
Denne artikel er skrevet i juni 2014 og bragt første gang den 27. juni 2014
