Det er især, når musikken bliver sat i gang i gymnastiksalen, og de alle begynder at gå rundt og svinge med armene, at 82-årige Jytte Nielsen kan mærke glæden sprede sig i kroppen.
Hun har altid gået til gymnastik, og siden hun var 19 år, har hun undervist i Lynge Uggerløse Idrætsforening i Nordsjælland. Det foregår om tirsdagen. Om onsdagen underviser hun et andet ældrehold i gymnastik, og om fredagen svømmer Jytte Nielsen en tur i den lokale svømmehal. Og ja, så går hun også til dans men det er kun én gang om måneden, som hun siger.
For hende er et aktivt liv med masser af motion ensbetydende med livskvalitet, et øget velvære og ikke mindst et rigt fællesskab:
”Jeg har prøvet at gå i fitnesscenter, men de der maskiner kedede mig. For mig er ånden og kammeratskabet en vigtig del af motionen, og selvom jeg nogle gange skal hive mig selv af sted, så bliver jeg altid glad, når musikken spiller,” siger hun.
Jytte Nielsen er et godt eksempel på en stigende tendens blandt danske ældre, der vil holde sig i gang og passe på deres krop.
En ny undersøgelse fra SFI Det nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at det samlede antal ældre, der dyrker motion jævnligt, er i støt stigning. Eksempelvis er antallet af mænd på 67 år, der dyrker motion en eller flere gange om ugen, steget fra 20 procent i 1997 til 36 procent i 2012. Blandt kvinder er tallet vokset fra 33 til 51 procent. Andelen af ældre mænd på 77 år, der dyrker motion en til flere gange om ugen, er tilsvarende vokset fra 16 procent i 1997 til 36 procent i 2012. Blandt kvinder er tallet vokset fra 26 til 44 procent.
Derudover er der sket et markant fald i antallet af ældre, som aldrig dyrker nogen form for motion.
Udviklingen er imponerende, mener forskeren bag SFI-undersøgelsen, Heidi Lauritzen.
”Konklusionen er, at de ældre har et bedre helbred og er langt mere aktive, end de før har været. Samtidig er brugen af hjemmehjælp faldende. For eksempel havde 23 procent af de 77-årige mænd i 1997 brug for hjemmehjælp. I dag gælder det for kun 7 procent,” siger Heidi Lauritzen og understreger, at man dog ikke må glemme, at der stadig er en gruppe blandt de ældre, som har behov for hjælp.
”Men overordnet set er de fysiske forudsætninger bedre, og det har også skabt en større efterspørgsel på motionsformer for de ældre,” siger hun.
Udviklingen kan man da også mærke i DGI, hvor konsulent Frank Bøgelund Jensen de senere år har kunnet mærke en øget interesse fra seniorer.
”Vi kan mærke, at de ældre dyrker mere motion end tidligere. De er meget bevidste om, hvad de vil, og det er ressourcestærke mennesker, der generelt lever et aktivt liv,” siger han og fortæller, at behovet for ”ældrevenlige” sportsgrene med blødere bolde og færre komplicerede regler også er blevet mere eftertragtet.
Efterspørgslen på motion har Ældre Sagen også noteret sig – og her er man heller ikke i tvivl om, at kurven af fysisk aktive ældre vil blive ved med at stige.
”Det skyldes for det første en generel sundhedstrend i samfundet,” fortæller seniorkonsulent Mai Vingum Jensen.
”Men udviklingen er også et udtryk for, at de ældre oplever en høj grad af livskvalitet og fællesskab i forbindelse med motion. Det handler ikke kun at dyrke motion for sundhedens skyld. De oplever, at de er sammen med andre om noget, de drikker måske en kop kaffe bagefter og får en hyggelig snak,” siger hun.
Andre følger udviklingen med mere bekymret mine. Det gælder blandt andre Tine Fristrup, der er ældreforsker på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.
”Vi har fået skabt en holdning om, at vi kan regulere de ældre menneskers adfærd, så de ikke bliver en belastning for de offentlige midler. Ergo er det efterhånden blevet sådan, at den enkelte må påtage sig ansvaret for sin egen aldring. Men denne retorik har en social bagside: For det er ikke alle, der kan det,” siger hun og fortsætter:
”Det er blevet skamfuldt at være ældre og funktionshæmmet og have brug for andres hjælp. Når man når en vis alder, bliver man i dag kun anerkendt af samfundet som menneske, hvis man demonstrerer, at man er sund og frisk,” siger hun.
For 82-årige Jytte Nielsen i Lynge handler det høje aktivitetsniveau ikke om, at hun ikke vil være en belastning for samfundet:
”Det er kun drevet af lyst, og jeg er så glad for at være sammen med de her mennesker. Det giver livskvalitet. De fleste af mine venner kommer jo også her, og vi holder fødselsdage, julearrangementer og meget andet sammen,” siger hun og griner:
”Vi kan slet ikke forstå, at vi er blevet så gamle alle sammen. For det føler vi os ikke.”