Det varer i gennemsnit syv minutter at ryge en cigaret. Det vil sige, at medarbejdere hos TDC skal arbejde 28 minutter længere end kollegerne, hvis de i løbet af en arbejdsdag har holdt fire uskemalagte rygepauser. Sådan har det været siden oktober sidste år, hvor teleselskabet indførte en noget omstridt rygepolitik, hvor rygning uden for skemalagte pauser skal betales af rygeren selv i form af overarbejde.
Allerede dengang havde det i over et halvt år været ulovligt for ansatte af Aarhus Kommune at ryge i arbejdstiden. Det gjaldt også for hjemmehjælpere under transport til næste bolig på ruten og for skraldemænd, selvom deres arbejde foregår i det fri.
Alle disse sager har vakt forargelse hos kritikere, men forleden kunne Dansk Erhverv offentliggøre, at befolkningen opfatter det som en god idé at sætte ind over for rygepauser i arbejdstiden. I undersøgelsen har erhvervsorganisationen spurgt 1164 repræsentativt udvalgte voksne danskere om deres holdning til rygning i arbejdstiden. Over halvdelen af dem svarer, at de ikke mener, at rygepauser bør tælles med i den samlede arbejdstid. Altså at kolleger, der ryger i arbejdstiden, bør arbejde længere. Flertallet svarer ligeledes, at de oplever, at rygere holder flere pauser end ikke-rygere.
At folkestemningen ser netop sådan ud i forhold til spørgsmålet er et resultat af en lang udvikling i vores syn på rygere i det offentlige rum, mener direktør i den borgerligt-liberale tænketank Cepos Martin Ågerup. Udviklingen er meget naturligt begyndt, mener han, på et tidspunkt, hvor der var behov for, at rygerne tog bedre hensyn. Hans opfattelse er dog nu, at det har taget overhånd:
”Meget af modstanden mod rygningen handler jo nu om en æstetisk modvilje fra nogle ikke-rygere, som ikke bryder sig om at se på det. Man har ikke kunnet få rygerne til at stopppe, så i stedet forsøger man at gøre det så vanskeligt for dem som muligt. Og det er helt tosset. Alle rygere ved jo, at det er farligt at ryge,” siger han.
Martin Ågerup holder med befolkningen i, at en rygepolitik kan være på sin plads, hvis det drejer sig om en arbejdsplads med en kollektiv lønstruktur. I mange tilfælde er medarbejderen dog ansat og aflønnet i forhold til individuelle præstationer og resultater, og derfor bør andre ikke blande sig i, om man holder pause, mener han. Bare man klarer sit arbejde.
Skal man tro overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse, er der intet nyt i, at befolkningen har svaret, som den har gjort i Dansk Erhvervs undersøgelse. Hun har beskæftiget sig med spørgsmålet siden 2004, og det er hendes oplevelse, at de fleste ikke-rygere altid har været skeptiske over for, at nogle skulle have lov at holde gratis rygepauser.
”Men det er spændende, at man har været ude at spørge og har fået tal på, hvilken rygekultur danskerne ønsker på arbejdspladsen,” siger Inge Haunstrup Clemmensen, som også mener, at det burde kunne lade sig gøre at få en rygepolitik a la Aarhus Kommune eller TDC's på andre arbejdspladser.
Hun sammenligner problemet med dengang alkoholkulturen i 1990 gradvist ændrede sig på arbejdspladser til, at det i dag sjældent er acceptabelt at drikke i arbejdstiden.
”Dengang troede man ikke, at folk kunne klare en arbejdsdag uden en øl til frokost, ligesom der i dag er en generel misforståelse om, at de, der ryger, ikke kan klare at gå otte timer uden at få en cigaret. Det er som regel dem, der ikke ryger, der er bekymrede. Vi har for eksempel tidligere spurgt medarbejderne på en stor københavnsk arbejdsplads, hvad de troede, der ville ske, hvis en ryger ikke havde lov til at ryge i arbejdstiden. Her svarede næsten alle ikke-rygere, at det ville gå ud over medarbejdernes koncentration, og at de ville blive irritable. Men så man på svarene fra de personer, som rent faktisk røg, var der kun 2 ud af de 150 rygere, der svarede, at det ville påvirke dem. De øvrige rygere svarede enten, at det ikke gjorde noget, eller at det var til at leve med,” siger hun.