Flere børn bortadopteres med tvang

Siden loven blev lempet i 2009, er der sket en tydelig stigning i antallet af børn, der tvangsadopteres. Eksperter er bekymrede

Siden loven blev lempet i 2009, er der sket en tydelig stigning i antallet af børn, der tvangsadopteres. Eksperter er bekymrede
Siden loven blev lempet i 2009, er der sket en tydelig stigning i antallet af børn, der tvangsadopteres. Eksperter er bekymrede. Foto: ©PHOTOPQR/LE PROGRES.

Janne og Eddy Madsens barnebarn har været anbragt i familiepleje, siden hun var helt lille. Hendes mor er hjerneskadet og kan ikke passe hende selv, derfor blev familien og kommunen hurtigt enige om, at en frivillig anbringelse suppleret med ugentlige besøg hos den biologiske mor var den bedste løsning.

I 2011 skiftede Rødovre Kommune imidlertid mening. Den nu syvårige pige skulle bortadopteres, og slægtskabet til den biologiske mor og familie opløses.

Janne og Eddy Madsens barnebarn er dermed et af i alt 12 danske børn, der er blevet indstillet til adoption mod deres forældres vilje, siden Folketinget i 2009 lempede reglerne for tvungen bortadoption. Det viser endnu ikke offentliggjorte tal fra Statsforvaltningen.

Lovændringen fra 2009 skulle sikre, at de børn, der alt for ofte ender som kastebolde mellem døgninstitutioner og familiepleje, i stedet vokser op i trygge og stabile rammer hos en ny og permanent familie. Men nu frygter flere børneeksperter, at kommunerne ikke bare handler i barnets interesse, men også skæver til økonomi, når de indstiller til adoption.

Sagen om Janne og Eddy Madsens barnebarn er netop et eksempel på det, mener de.

”Jeg bakker fuldt op om tvangsbortadoption, hvis tilknytningen til forældrene er håbløs eller i værste fald decideret farlig, men det er efter min bedste overbevisning ikke det, der er tilfældet her. hvor kommunen efter flere års samvær mellem barn og mor pludselig vil bryde kontakten. Det er så vigtigt for et lille barn at have en god historie om sin mor, fordi ethvert barn bærer sine forældre i sig. Den mulighed frarøver man barnet i det her tilfælde, og jeg kan ikke se det som udtryk for andet end, at kommunen har taget mere hensyn til økonomien end barnets tarv,” siger børnepsykolog og supervisor Inger Thormann, der er specialist i spædbørn og anbragte børns trivsel.

Hun henviser blandt andet til, at mens en anbringelse kan koste kommunerne alt mellem 200.000 til 500.000 kroner om året, er der ingen omkostninger forbundet med bortadoption.

Også Inge Bryderup, professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet, er bekymret.

”Der er voldsom stor forskel på en tvangsfjernelse og en tvangsbortadoption. En adoption er for altid, og barnet ophører fuldt og helt med at høre til sin biologiske familie. Det er ganske op til adoptivforældrene, om der skal være kontakt til den biologiske familie, som jo, uanset hvordan man vender og drejer det, har betydning for barnets identitet og historie. En adoption er definitiv og derfor et redskab, vi skal benytte med uhyre stor varsomhed,” siger hun.

I Rødovre Kommune afviser man på det kraftigste, at kommunens økonomi skulle have haft indflydelse på beslutningen om at indstille Janne og Eddy Madsens barnebarn til adoption.

”Det er en fuldstændig utilstedelig beskyldning. Sådan behandler vi ikke mennesker i Rødovre Kommune, og en sådan sag var desuden aldrig gået gennem både forvaltning og retssystem, hvis ikke den byggede på hensynet til barnets tarv. Den pågældende sag er blevet behandlet helt efter bogen og med stor omhyggelighed af både interne og uvildige børnesagkyndige, der har vurderet, at barnet ikke profiterer af samværet med moderen. Som kommune har vi kun haft barnets interesser og trivsel for øje,” siger kommunens socialdirektør Ole Pass, som også er formand for landets socialchefer, og fortsætter:

”For bare få år siden blev kommunerne beskyldt for at tage for store hensyn til slægtsforhold og blodets bånd fremfor barnets bedste, og nu skal vi høre på, at vi tvangsbortadopterer for at spare penge. Det er absurd,” siger han.

Eddy og Janne Madsens datter tabte sagen i byretten, men har nu anket den til landsretten.

Kristeligt Dagblad bringer i dag det første af tre afsnit i historien om hendes kamp for at beholde sit barn.