Organisationer frygter for tvangsadoptioner af handicappedes børn

Det er kommunens og mit ansvar at prioritere barnets tarv over alt andet, og det er det, vi har gjort,” siger Ole Pass, socialdirektør i Rødovre Kommune. Scanpix

Rødovre Kommune kan blive den første i landet til at tvangsbortadoptere en handicappet mors barn. Handicaporganisationer er bekymrede, men socialchef afviser, at adoptionssagen skyldes moderens handicap

Landsretten skal i løbet af sommeren tage stilling til, hvorvidt en ung hjerneskadet mor må beholde kontakten til sin syvårige datter, eller om barnet skal bortadopteres af den plejefamilie, hun har boet hos, siden hun var spæd.

Sagen er ikke bare historisk, fordi det er første gang i nyere tid, at et barn til en handicappet forsøges bortadopteret mod forældrenes vilje, men også principiel, fordi den kan danne præcedens for lignende sager fremover.

Og det vækker stor bekymring blandt landets handi-caporganisationer, der frygter, at sagen fra Rødovre vil bane vej for en praksis for bortadoption af handicappedes børn.

”Vi ser på sagen med stor bekymring for, at den vil blive den første af mange. Det her er ikke bare et overgreb mod forældrene, men i allerhøjeste grad også mod børnene. Det er et vilkår for børn af handicappede, at de er født af anderledes forældre. Det betyder ikke, at de nødvendigvis skal vokse op hos dem, men det må være deres menneskeret at kende til deres biologiske ophav og den særlige del af deres historie og identitet,” siger formand i Landsforeningen LEV, Sytter Kristensen, der samtidig mener, at sagen er svært diskriminerende, og at der ikke i tilstrækkelig grad er blevet støttet op om samværet mellem den hjerneskadede mor og datteren, så spørgsmålet om adoption kunne være undgået.

I Rødovre Kommune, der står bag indstillingen til adoption, afviser man pure, at adoptionssagen skyldes moderens handicap.

”Det har intet med moderens handicap at gøre, men handler alene om, hvad der er bedst for barnet. Sager som disse er altid svære og konfliktfyldte, og jeg har stor forståelse for moderens følelse af tab, men kommunens og mit ansvar er altså at prioritere barnets tarv over alt andet, og det er det, vi har gjort,” siger Ole Pass, socialdirektør i Rødovre Kommune og formand for landets socialchefer, og tilføjer:

”Idéen om, at vi nu skulle begynde at tvangsbortadoptere alle børn af handicappede eller udviklingshæmmede er ikke bare absurd, men fuldstændig ude af proportioner.”

Han henviser samtidig til, at Rødovre Kommune har såvel Statsforvaltningens som byrettens ord for, at sagen er behandlet korrekt, og at beslutningen om tvangsbortadoption som er truffet af såvel interne som uvildige børnesagkyndige er fundet gyldig af begge instanser.

Formand for Danske Handicap Organisationer, Stig Langvad, mener imidlertid, at sagen kan ses som det seneste af mange eksempler på en voksende uvilje mod handicappede i Danmark.

”Vi har de seneste 10 år været vidne til en foruroligende udvikling i samfundets syn på handicappede. Besparelserne har været massive og tonen i den offentlige debat stærkt forrået selv blandt politikere, der insinuerer, at handicappede nasser på samfundet og koster os for dyrt. Samtidig ser vi en stigning i diskrimination og decideret hærværk mod handicappede. Dette er det seneste eksempel i rækken. Og her går man endda helt tæt på og erklærer en gruppe danske borgere uegnede til at indgå i et slægtskab med deres egne biologiske børn,” siger Stig Langvad.

I loven fra 2009 står, at børn kan indstilles til adoption, hvis forældrenes manglende evne til selv at tage vare på deres børn ikke står til at ændre. Det stiller de handicappede i et særligt dårligt lys, lyder det fra organisationerne, da de handicappedes børn netop er anbragt uden for hjemmet på grund af forældrenes permanente funktionsnedsættelse.

”Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at det kan være endog meget svært at være barn af en udviklingshæmmet forælder, men det må vi som samfund imødegå med stor støtte, hjælp og opbakning. Løsningen kan ikke være, at vi opløser familier og stjæler både børn og voksnes identitet som mødre, fædre, døtre og sønner. Det har vi ganske enkelt ikke ret til,” siger Sytter Kristensen.