EU vil sende Europas børn i vuggestue

”Den internationale forskning viser, at daginstitutioner er gode for børns udvikling, hvis ellers kvalitet og personalenormering er i orden. Hvis de krav er opfyldt, kan udviklingen være positiv,” lyder det fra Dion Sommer. Scanpix

Politikere i Bruxelles opfordrer Tyskland til at udfase antallet af husmødre og lade sig inspirere af danske vuggestuer og børnehaver. Udviklingen har medført et byggeboom af vuggestuer syd for grænsen

Håndværkerne er ved at lægge sidste hånd på indretningen af den nybyggede vuggestue på den gamle Husumvej i Flensborg. Til august åbner den nye institution, der opføres med 75 procents tilskud fra den tyske stat. Den er en af de fire nye vuggestuer, som Dansk Skoleforening i øjeblikket er ved at opføre i Sydslesvig, og de 60 pladser er revet væk.

Overalt i Tyskland er der i disse år et byggeboom af vuggestuer. Andelen af tyske børn, der bliver passet i vuggestue eller dagpleje er fordoblet de seneste seks år. Hvor hver ottende barn i det tidligere Vesttyskland blev afleveret i vuggestue eller dagpleje i 2007, så er det i dag hver tredje tyske barn under tre år, der afleveres i en pasningsordning ifølge tysk statistik. Væksten skyldes, at den tyske stat siden 2006 har satset på at udvide antallet af vuggestuer, og at Tyskland sidste år indførte en egentlig pasningsgaranti for børn over et år.

Netop de danske vuggestuer og børnehaver inspirerer i disse år lande som Holland og Tyskland, der har tradition for mange hjemmegående husmødre.

Det fortæller professor Jon Kvist fra Roskilde Universitet, der forsker i europæisk velfærd.

”I dag er der i lande som Holland og Tyskland, der tidligere har været kritiske over for institutionalisering af børn og har vægtet værdier som moderskab og omsorg i familien, en mere positiv stemning over for børnehaver og vuggestuer. Udviklingen er drevet af et ønske om at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Især siden 2000'erne har den politiske elite i Europa fået øjnene op for fordelene ved institutionslivet,” siger Jon Kvist.

Baggrunden for holdningsskiftet er ifølge Jon Kvist især studier fra den amerikanske økonom og nobelpristager James Heckman. De viser, at det først og fremmest er vuggestuer og børnehaver, der kan højne børns intelligens og mindske deres senere kriminalitet.

”Det interessante er, at mens udgifterne til mange velfærdsområder stagnerer eller bliver beskåret, så vokser udgifterne til daginstitutioner i blandt andet Tyskland,” siger Jon Kvist.

Han henviser til, at EU i de såkaldte Barcelona-mål fra 2002 fastslog, at 9 ud af 10 europæiske børn mellem 3 og 6 år skulle i børnehave, mens en tredjedel af de 0-3-årige skulle passes i vuggestue eller dagpleje i 2010. Selvom målene kun blev nået i få lande, blev de videreført i EU's såkaldte 2020 Strategi.

I Flensborg er udbygningen af vuggestuer med til at løse et stort pasningsproblem, forklarer skole-og fritidschef Birgit Messerschmidt fra Dansk Skoleforening.

”Mange af vores forældre kender forholdene i Danmark, og de har i mange år spurgt, hvorfor vi ikke byggede vuggestuer. Det giver familien en tryghed, at de nu kan få deres små børn passet,” siger Birgit Messerschmidt.

Lektor Grethe Kragh-Müller, der forsker i danske daginstitutioner ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, finder det positivt, at andre europæiske lande lader sig inspirere af danske vuggestuer og børnehaver, så længe de sørger for en god normering.

”Der findes rigtig meget god kvalitet i danske daginstitutioner, som andre lande kan lære af, og grundlæggende er det godt, at en del af børns socialisering foregår i vuggestuer og i børnehaver. Men det kræver, at institutionerne har en ordentlig kvalitet, og at der tages hensyn til normeringen. Mine egne undersøgelser viser, at normeringen i mange danske vuggestuer simpelthen er for skrabet til, hvad der er godt for småbørn,” siger Grethe Kragh-Müller.

Dion Sommer, der er professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet og ofte har kritiseret kvaliteten af danske daginstitutioner, fremhæver, at de nye vuggestuer primært opføres, fordi kvinderne skal ud på arbejdsmarkedet og ikke så meget af hensyn til børnene.

”Den internationale forskning viser, at daginstitutioner er gode for børns udvikling, hvis ellers kvalitet og personalenormering er i orden. Hvis de krav er opfyldt, kan udviklingen være positiv,” lyder det fra Dion Sommer.