”Skyd dem.”
”De skal udryddes fra Europa lige som jøderne blev det i 40'erne.”
”De svin pynter kun i en urne fyldt med svinefedt.”
Trusler fylder godt på Facebook-siden ”Nej til kriminelle indvandrere”, som 6166 danskere er medlem af. Der postes mange indlæg hver dag, og hovedparten af dem er stærkt nedsættende og truende over for muslimer. De hårde ord rammer også politikere og debattører, som gruppens medlemmer mener har udtalt sig indvandrervenligt.
Maj-Britt Krittenstein er administrator for gruppen, når hun ikke lige har karantæne fra Facebook på grund af sine skriverier. Gruppen er gået fra 182 medlemmer til flere end 6000 på under et år, fortæller hun, og hun kan ikke se noget galt i retorikken.
”Ved du hvad? Med over 6000 medlemmer kan der være mange forskellige synspunkter. Vi er heldigvis ikke alle ens, og der skal være plads i min gruppe til forskellighed ...,” skriver hun i en besked på Facebook.
Gruppen begyndte som en åben gruppe. Administratoren ønskede at lukke den for en kort periode, men har ikke kunnet åbne den igen på grund af det store antal medlemmer i gruppen, fortæller hun.
Men åben eller lukket kan en voldsberedt retorik som den, der findes i ”Nej til kriminelle indvandrere” være strafbar, vurderer juraprofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.
”Det er ikke afgørende, om gruppen teknisk set er offentlig eller lukket, i hvert fald ikke når det er en gruppe af den størrelse,” skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad og tilføjer, at der strafferetsligt både kan være tale om overtrædelser af racismebestemmelsen, offentlig tilskyndelse til en forbrydelse, grove trusler og om anstiftelse til drab.
Politiet vurderer ofte trusler på Facebook, men det er svært at løfte sagerne. Nogle gange fordi truslerne er for uspecifikke og løse. Andre gange fordi de, der truer, benytter falske Facebook-profiler.
De mange trusler bør imidlertid give anledning til bekymring, mener Chris Holmsted Larsen, ekstremistforsker ved Roskilde Universitet.
”Man skal tage det meget alvorligt. Det kan føre til ensomme ulve-aktioner, hvor en person sidder bag skærmen og bliver radikaliseret og ender med at begå en handling. Det var nøjagtigt det, Breivik gjorde, og det er det, al-Qaedas terror består af i dag. Danmark er ikke immun over for denne her form for angreb. Der var heller ikke nogen, der havde troet, at det kunne ske i Norge. Man må håbe, at efterretningstjenesterne holder øje og er i stand til at træde til, inden der sker en ulykke,” siger han.
Chris Holmsted vurderer, at der maksimalt er 200 højreekstreme i Danmark, der er parate til at bruge vold mod deres politiske modstandere, men en del af dem er helt tydeligt tilstede på Facebook-siden ”Nej til kriminelle indvandrere,” og organiserede højreekstreme poster løbende opfordringer til at komme til demonstration og aktion. Ofte fulgt af en tekst om, at hvis man virkelig er imod kriminelle indvandrere, så møder man op.
Jacob Senholt, forsker i højreekstremisme ved Aarhus Universitet, siger, at de sociale medier er blevet de organiserede højreekstremisters vigtigste platform, og at de går målrettet efter at rekruttere nye kræfter til deres kamp, men at det er uklart, hvor stor succes de har med det.
Noget tyder dog på, at de har en vis succes. På det seneste har der været eksempler på, at medlemmer af Facebook-gruppen er gået fra beskuere til aktivt handlende.
En mand, der ikke ønsker sit navn frem, fortæller for eksempel Kristeligt Dagblad, at han aldrig tidligere har deltaget i aktiviteter i det højreekstremistiske miljø, men nu har meldt sig til et borgerværn mod kriminelle indvandrere, der vil forsvare sig med ”de nødvendige midler” efter at have set et opslag for det i Facebook-gruppen.