Fremmedhad på Facebook kan tjene som nødvendig ventil

Flere end 6000 mennesker følger med i en Facebook-gruppe med jævnlige trusler mod indvandrere. Det får had-talen til at eskalere, siger forsker

På en lukket Facebook-gruppe udøves fremmedhad og trusler mod blandt andet muslimer. Gruppen, der har mere end 6000 medlemmer, beskrives af ekspert som et samlingssted for samfundets "b-hold".
På en lukket Facebook-gruppe udøves fremmedhad og trusler mod blandt andet muslimer. Gruppen, der har mere end 6000 medlemmer, beskrives af ekspert som et samlingssted for samfundets "b-hold". Foto: Aref Karimi.

Over 6000 mennesker lægger øjne til daglige budskaber om at ”aflive” og ”forsvare sig mod” muslimer, indvandrere og meningsmodstandere i Facebook-gruppen ”Nej til kriminelle indvandrere”.

Ekstremistforsker Chris Holmsted Larsen gætter dog på, at der maksimalt er 200 højreekstreme i Danmark, der er klar til at bruge vold. Spørgsmålet er derfor, hvem de mange danskere, der accepterer voldsretorikken på sider som ”Nej til kriminelle indvandrere,” er.

På Facebook-siden blander billeder af bacon, Olsen Banden, danske flag og legende børn i 1950'ernes Danmark sig med trusler mod og tilsvining af muslimer.

”Der er ikke 6000 yderligtgående højreekstreme i Danmark, men der er en del mennesker, der sympatiserer med den radikale højrefløjs projekt og deler angsten for en mere kompliceret, globaliseret verden, hvor blandt andet mennesker og varer går på tværs af grænserne,” siger Rikke Peters, forsker ved Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet.

Hun forsker blandt andet i den radikale højrefløjs brug af de sociale medier og kalder grupper som ”Nej til kriminelle indvandrere” for ekkokamre, hvor medlemmerne bekræfter hinanden i deres ekstreme synspunkter, og hvor hadtalen derfor bliver stadig mere hård.

Men selvom det lyder voldsomt, når medlemmerne skriver udsagn som: ”UD MED DE KLOAK BEDUINER... de skal hakkes i smådele og vores store fjernvarme anlæg fodres med dem... ikke en eneste knogle eller et stykke hår må forurene på vores jord..”, så kan de rå ord, ifølge Rikke Peters, tjene som en nødvendig ventil:

”Hadtalen er ikke hensigtsmæssig samfundsmæssigt, fordi ekkokamrene kan danne grobund for hadefulde idéer. Men på den anden side er det måske en kanal, hvor mennesker, der er på samfundets bund, kan få deres frustrationer ud over at være på b-holdet,” siger hun.

Chris Holmsted Larsen mener, at voldsretorikken bygger på en idé om, at muslimer har overtaget Danmark.

”Modstandsretorikken, som indebærer en idé om, at Danmark er besat af muslimer, og at man derfor må gå til modstand og bruge voldelige midler, har vi set stadig oftere de seneste år. Indtil videre er det blevet ved snakken, men det er noget, man skal tage alvorligt, for det bliver stadigt mere almindeligt, og den gruppe, du nævner, er kun én blandt mange,” siger han.

Rikke Peters opfordrer politikerne til at komme på banen og diskutere, om det er holdninger, de vil tillade, for som det er i dag, er det meget svært at dømme for hadefulde og truende ytringer på nettet, siger hun.

Chris Holmsted Larsen mener ikke, der bliver gjort nok for at dæmme op for truslerne på nettet:

”Jeg er overrasket over, at der er så mange på den side. Det er selvfølgelig ikke til at sige, hvor stor gennemslagskraft retorikken har, men trusler på sociale medier er underprioriteret herhjemme, og der er ikke nogen, der rigtig tager det alvorligt. Man kan ikke afvise, at retorikken på sådan en side kan skabe et fællesskabsrum, som kan føre til en egentlig gruppering eller aktion.”

Og måske er det netop det, der er på vej. Et sted i Danmark bor en mand, som har fået nok. Han er medlem af ”Nej til kriminelle indvandrere,” og han har aldrig været aktiv på den ekstreme højrefløj, derfor vil han vil ikke have sit navn frem. Han fortæller, at han er blevet overfaldet og truet af indvandrere flere gange, og at de har tændt ild til hans ting. Han oplever ikke, at politiet har hjulpet ham. Derfor har han meldt sig til et borgerværn mod kriminelle indvandrere, som har søgt medlemmer i Facebook-gruppen. Det samme har endnu en mand, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med. Han oplever heller ikke, at han har fået hjælp af politiet, når han, ifølge egne oplysninger, har ”haft problemer” med indvandrere.

Borgerværnet er stadig under udformning. Stifteren vil derfor ikke have offentligt fokus på gruppen, men han fortæller, at gruppen er ikke-voldelig. Borgerværnets egen beskrivelse på Facebook indikerer dog noget andet:

”Kriminalitet, vold og chikane er ude af kontrol. Mens vi venter og håber på, at staten opfylder deres del af 'samfundskontrakten', vil vi ikke sidde som statens husdyr / byttedyr og lade os slagte.” Senere pointerer borgerværnet, at det vil forsvare sig med ”de nødvendige midler.”

Politiets Efterretningstjeneste vil ikke udtale sig konkret om Facebook-gruppen ”Nej til kriminelle indvandrere” men oplyser, at efterretningstjenesten har fokus på området.